Er du fascineret af lokalhistorie og har du flair for den gode formidling?
Vi søger en frivillig lokalhistoriker, der kan fortælle vores beboere om Glostrups historie og generelle historiske tilbageblik på egne rundt om i Danmark.
Du vil kunne skabe spændende fortællinger om lokale landskaber, gamle landbrug og naturens rolle i byens udvikling. Dine historier vil hjælpe beboerne med at se forbindelsen mellem fortiden og den natur, vi lever i i dag.
Vi tilbyder:
- En mulighed for at dykke ned i lokalhistorien med fokus på naturens indflydelse.
- Et taknemmeligt publikum, der værdsætter historier om deres hjemstavn.
- Formidlingsuddannelse af vores naturvejleder
- Blive en del af vores store nye grønne, frivillige formidlingsteam
Vi forventer:
- At du har en stor interesse for historie og evnen til at formidle den på en engagerende måde.
- At du kan afsætte tid til regelmæssige historiefortællinger.
Ældrecenter Dalvangen er et plejehjem med Natur og udeliv i fokus samt et øget fokus på samspillet mellem generationer. Vi får ugentligt besøg af bl.a. skolebørn og besøgshunde, en dedikeret skare af frivillige og vores ambition er at åbne endnu mere op for civilsamfundet, så vores beboere føler sig inkluderet i det omgivende samfund.
Kontakt os på knappen "Kontakt organisation"
Kontakt Organisation
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.