Kan du se dig selv i en rolle, hvor du videreudvikler Høje Kolstrup Skole sammen med gode kolleger? Drømmer du om at være klasselærer for en flok skønne elever, undervise i indskoling eller udskolingen i matematik, fysik/kemi og være en aktiv del af idrætsundervisningen på skolen? Så er det netop dig, vi leder efter!
Med stigende elevtal og en lærer der har fået andre opgaver, har vi to ledige fuldtidsstillinger:
En klasselærer til indskolingen, med fokus på matematik og idræt. Stillingen omfatter delt klasselæreransvar for en klasse.
En klasselærer til udskolingen, med fokus på fysik/kemi, matematik og idræt. Stillingen omfatter delt klasselæreransvar for en klasse.
Om Høje Kolstrup Skole
Du vil blive en del af en velfungerende, mellemstor skole med en sund økonomi, hvor trivsel, faglige kompetencer, tydelige værdier og udvikling bliver vægtet højt. Vi står på et stærkt fundament, hvor de administrative processer er gennemarbejdet og fungerer.
Skolen har 50 pædagogiske medarbejdere, 5 tekniske servicemedarbejdere og 428 elever, som er fordelt på 0. - 9. klasse i to spor, SFO og SFO2 samt tre modtageklasser. Læs mere om os på vores hjemmeside
På Høje Kolstrup Skole har vi et motto: Her danner vi hele mennesker. Sammen skaber vi en inkluderende folkeskole, hvor elevernes medbestemmelse er central. Vi vil være kendt for rummelighed, trivsel, fællesskaber og faglighed, og at vi forener teori og praksis for at danne hele mennesker. Et respektfuldt samarbejde mellem elever, forældre og personale kendetegner den skole, vi er stolte af.
Om dig
Vi forventer, at du
er uddannet lærer
har høje ambitioner omkring børns og unges læring, udvikling og trivsel
kan arbejde struktureret, differentieret og systematisk med elevernes udvikling, og dermed også skabe forudsigelighed for den enkelte elev
brænder for dine fag og underviser med en entusiasme, som eleverne tydeligt kan mærke
kan bevare overblikket i en travl hverdag
er bevidst om et godt tillidsfuldt samarbejde med elever, forældre og kollegaer
har linjefag eller undervisningskompetencer inden for dit ansøgningsfelt
Vi tilbyder
en skole, hvor der er rart at være, og som er et trygt og inspirerende sted for både elever, forældre og ansatte
glade, positive og motiverede elever
gode udviklingsorienterede kolleger, der står sammen om fælles beslutninger, strategier og målsætninger
engagerede forældre
en nærværende ledelse, der både tør udfordre hinanden og den enkelte medarbejder, og hvor omgangsformen er præget af lydhørhed, nysgerrighed, anerkendelse og humor
Yderligere informationer
Hvis du har brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skoleleder, John Skovby på tlf. 2147 7296 og/eller afdelingsleder Lone Stadsholt på 2132 6939. Du kan også sende en mail på loms@aabenraa.dk.
Du kan læse mere om Aabenraa Kommune som arbejdsplads på aabenraa.dk under om kommunen
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.
Tiltrædelse 1. august 2025.
Der er tale om to fuldtidsstillinger.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest 14. maj 2025.
Vi gennemfører samtaler i starten af uge 21 2025.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
Dygtig bygningsstruktør til Aabenraa
JobTeam Byg A/S -
Aabenraa, 10
Afdelingsleder til Kongehøjskolen
Kongehøjskolen -
Aabenraa,
Kloakrørlægger søges til Aabenraa
JobTeam Byg Aabenraa -
Aabenraa,
Projektkonsulent til Østdanmark