AARHUS GYMNASIUM, Tilst, søger en dygtig uddannelsesleder, der med engagement og handlekraft vil være med til at skabe en skolehverdag, hvor høj faglighed og trivsel prioriteres for elever og medarbejdere. Stillingen indebærer pædagogiske, administrative og ledelsesmæssige opgaver.
AARHUS GYMNASIUM, Tilst, udbyder en række forskellige uddannelser: pre-IB, IB, STX og HF. Den nye uddannelsesleders primære fokus vil være STX og HF. Vores skole bygger på demokratiske principper og er kendetegnet ved aktive elever og lærere i mange udvalg. Hos os er indflydelse og ansvar således vitale komponenter. Vores beliggenhed giver os mulighed for at interagere med mange samarbejdspartnere i Aarhusområdet.
Skolen har med IB-uddannelsen og i kraft af sit medlemskab af Globale Gymnasier en tydelig international profil. Det internationale miljø forstærkes af, at skolen rummer elever og medarbejdere med mange forskellige kulturelle baggrunde. Stærke engelskkundskaber vil derfor være en fordel.
Ledelsesteamet på AARHUS GYMNASIUM, Tilst, består af en rektor og tre uddannelsesledere, som er nære samarbejds- og sparringspartnere og tager hånd om mange ledelsesopgaver i fællesskab. Efter ansættelsen vil der være en dialog om fordelingen af ledelsesopgaverne, så de samlede ressourcer i ledelsesteamet bruges optimalt, men skemalægning og eksamensplanlægning kommer til at indgå i opgaveporteføljen. Der vil være undervisning tilknyttet som en del af ansættelsen.
Vores nye uddannelsesleder
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den nye cheflønaftale. Der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning.
Ansættelsens start vil være fredag d. 1. august 2025.
Vi opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold – til at søge stillingen.
Ansøgning med kopi af eksamensbeviser, eventuelle udtalelser og relevante papirer sendes via gymnasiejob.dk. eller HR Manager. Ansøgningsfristen er fredag d. 2. maj 2025 kl. 12.00.
Oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til rektor Marie Kongskov på mako@aarhustech.dk , tlf. 2845 5153.
AARHUS TECH er arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 45001. Det betyder, at vi hele tiden forbedrer arbejdsmiljøet ved løbende og systematisk at vurdere risici, og at vi arbejder proaktivt med sikkerhed og sundhed for vores medarbejdere.
AARHUS GYMNASIUM i Tilst søger 2-3 lærere
Aarhus Gymnasium, 8200 Aarhus,
AARHUS GYMNASIUM i Tilst søger 2-3 lærere
VUC, 8200 Aarhus,