Demo

Socialpædagoger eller ergoterapeuter søges til ungetilbud i Center for Botilbud

POSTED ON 4/17/2025 AVAILABLE BEFORE 5/11/2025
Aarhus Kommune Aarhus, Full Time

Om jobbet:
Vi søger to socialpædagoger eller ergoterapeuter til faste stillinger med tiltrædelse senest den 1. september 2025, eller hurtigst muligt efter aftale. Opgaverne består i at arbejde med inklusion i fællesskaber, at give praktisk hjælp og støtte til de unge i deres hjem og give følgeskab til møder og samtaler.

Center for Botilbud udvider med et nyt ungetilbud, der organisatorisk bliver forankret sammen med Ungetilbuddet Bymosevej. Ungetilbuddene er socialpsykiatriske boformer, jvf. Serviceloven §85 i Center for Botilbud, Job, Udsatte og Socialpsykiatri. Støtten leveres med udgangspunkt i fire forskellige indsatser, der på forskellig vis afspejler de unges støttebehov. Ungetilbuddene rækker også ud over matriklerne på Bymosevej og Bispehavevej, da vi både kan give støtte i borgeres eget hjem andre steder i byen, og samarbejder med kolleger i et andet §85 tilbud om at tilbyde støtte til unge med rusmidler som mestringsstrategi.

Ungetilbuddene tilbyder recovery orienteret støtte til unge voksne i et forløb på 2-3 år, og vi er optaget af at samarbejde med de unge om, hvordan de kan opnå færdigheder til at leve et selvstændigt liv. Oftest betyder det et intensivt arbejde med støtte til følelses- og tankeregulering, gerne via praktiske opgaver, fællesaktiviteter og selvfølgelig samtaler. Det betyder, at du både kommer til at facilitere fællesskaber, løse opgaver på egen hånd sammen med de unge i deres eget hjem og udenfor tilbuddets matrikler. De fleste unge er i et forløb indenfor rammerne af lov om aktiv beskæftigelse, og indsatsen har derfor et tungtvejende beskæftigelsesunderstøttende perspektiv.

Vi har et overordnet fokus på:

  • den enkeltes ret til et selvstændigt liv
  • træning af færdigheder til inklusion i samfundet
  • fællesskaber med ligesindede og blandt naboer
  • kultur præget af dialogisk praksis

Det individuelle beboerarbejde er struktureret i tre teams, hvor man sammen med kolleger har ansvaret for, at der arbejdes med de mål, som er aftalt. Dette kræver, at man indgår dialogisk, nysgerrigt og undersøgende i samarbejdet med sin kolleger. Samtidig er det vigtigt, at du kan arbejde proaktivt og opsøgende med både de unge og deres netværk. Du skal altså være klar til at tale om det, der er svært både med de unge og med dine kolleger.

Din profil:
Vi forventer, at du:

  • kan arbejde relationelt som afsæt for læring og udvikling
  • er proaktiv og opsøgende i samarbejdet med de unge
  • arbejder systematisk med metoder og tilgange
  • kan arbejde struktureret med både social- og sundhedsfaglig dokumentation

Derfor skal du vælge os:
Du kan forvente:

  • grundig oplæring
  • supervision og kollegial sparring
  • indflydelse og ansvar

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Arbejdstiderne er skiftende dag- og aftenarbejde samt arbejde hver 3. weekend. Du ansættes i Center for Botilbud med foreløbigt tjenestested ved Ungetilbuddet Bymosevej og det nye ungetilbud.

Ugentligt timetal: 37 timer

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Kræn Ahrensbach på telefon 4540316570.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Relevante eksamensbeviser og udtalelser skal medsendes i kopi.

Ansøgningsfrist: den 11. maj 2025.

Samtaler forventes afholdt den 21. maj 2025.

Om os
Center for Botilbud består af 24 socialpsykiatriske botilbud under servicelovens §85, §107 og §108. De ansatte i Center for Botilbud har forskellige faglige baggrunde og er også uddannelsessted for flere uddannelsesretninger. Der er derfor også en forventning om, at alle ansatte i Center for Botilbud udover at bidrage til kerneopgaven også bidrager til at sikre et godt læringsmiljø kollegaer og studerende.

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

11-05-2025

Afdeling: CB BOF Bymosevej

Ansøgningsfrist: 11 May 2025

Placering: Bymosevej 194, 8210, Aarhus V, Danmark

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Aarhus Kommune

Aarhus Kommune
Hired Organization Address Aarhus C, Frederiksberg Full Time
Vi søger en visionær og modig socialfaglig medarbejder til Overnatningspladserne i Psykiatriens Hus pr. 01.07-2025 eller...
Aarhus Kommune
Hired Organization Address Viby J, Copenhagen Full Time
Brænder du for at bidrage til bedre sundhed og trivsel for Aarhus Kommunes børn og unge? Og leder du efter en arbejdspla...
Aarhus Kommune
Hired Organization Address Aarhus C, 14 Full Time
Om jobbet : Børnehuset Langenæsstien 8B søger engageret og nærværende pædagogmedhjælper til fast stilling Børnehuset 8B ...
Aarhus Kommune
Hired Organization Address Aarhus, Full Time
Er du kvik om natten? Og søger du et selvstændigt og fleksibelt job hvor du ved du gør en forskel for andre mennesker hv...

Not the job you're looking for? Here are some other Socialpædagoger eller ergoterapeuter søges til ungetilbud i Center for Botilbud jobs in the Aarhus, area that may be a better fit.