Da vores dygtige studentermedhjælper snart er færdiguddannet, søger vi en ny student med ansættelse 1. maj 2025, eller snarest derefter.
Jobbet er på 8 timer ugentligt fordelt på en eller to arbejdsdage. Vi prøver at være fleksible, så dine arbejdstimer passer med din uddannelse, og der kan planlægges rundt om bl.a. eksamensperioder.
Derfor skal du vælge os:
Fordi jobbet er en god mulighed for at få et indblik i, hvad det betyder at arbejde i en offentlig administration, og samtidig vil det være et godt springbræt til at komme videre i job, når du er færdiguddannet.
Du bliver tilknyttet Natur og Miljø, Afdeling for Vand, hvor vi primært har brug for hjælp til at varetage drikke- og spildevandsopgaver. Du får et stort ansvar for spildevandsanlæg i det åbne land, hvor du blandt andet skal hjælpe os med at følge op på sager om minirensningsanlæg og bundfældningstanke.
Du vil gennem dit arbejde i afdelingen få et godt indblik i myndighedsrollen. Opgaverne kan have tværfaglig karakter, så du vil stifte bekendtskab med flere afdelinger i Natur og Miljø. Du skal endvidere også hjælpe med at holde vores IT-systemer opdaterede. Det kan indebære løbende journalisering, inddatering i fagsystemer og øvrige forefaldende opgaver.
Samtalerne forventes gennemført i slutningen af april / start maj 2025.
Tiltrædelse: 1. maj 2025 eller snarest derefter.
Du kan læse mere om Aarhus Kommune på www.aarhus.dk
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til HK's overenskomst.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
TEKNIK OG MILJØ SØGER BARSELSVIKAR TIL VEJMYNDIGHEDSOMRÅDET
Aarhus Kommune, 8220 Brabrand,
TEKNIK OG MILJØ SØGER SAGSBEHANDLER TIL VEJMYNDIGHEDSOMRÅDET
Aarhus Kommune, 8220 Brabrand,