Timeafløsning gives til familier i henhold til Barnets Lov § 90, stk. 1, nr. 2. jf. servicelovens § 84, stk. 1. Formålet med timeafløsning er at aflaste forældre til et barn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Dine arbejdsopgaver er derfor samvær, aktiviteter og at understøtte gode oplevelser for barnet, så der frigives et pusterum til forældrene. Din arbejdsplads er derfor på familiens bopæl. Da arbejdet består i relationsarbejde forventes det, at du kan se dig selv i jobbet i minimum ét år – gerne længere tid. For at komme i betragtning til jobbet forventes det, at du sender en ansøgning, hvor du forholder dig til det konkrete job – barnets behov, timeantal og geografisk afstand til arbejdspladsen.Det praktiske:2-3 dage om ugen, 4-6 timer pr. gang (svarende til ca. 12-16 timer pr. uge). Typisk vil timerne være placeret i tidsrummet mellem kl. 10 og 16. Du vil være med til at planlægge aktiviteter – med input fra, og samspil med forældreneDer kan være små praktiske opgaver omkring frokost og hverdagen i relation til barnetForældrene stiller bil til rådighed flere dage om ugenFamilien bor tæt på letbanen, så det er nemt at komme til/fra AarhusStillingen er til besættelse snarest muligt. Nærmere om barnet: Vi søger en rolig, glad og nærværende mandlig timeafløser til vores 10-årige søn – en skøn dreng med et varmt hjerte, som i øjeblikket ikke går i skole. Han har brug for støtte og selskab i dagtimerne 2-3 gange om ugen – og for en ung voksen, der kan være en tryg og sjov makker i hverdagen.Vores søn kæmper med overbliksvanskeligheder og har svært ved logiske sammenhænge og ræsonnement, hvilket påvirker hans hverdag og selvtillid. Han har haft nederlag på sin vej og har stået for meget på tæer for at følge med. OCD og angst fylder heldigvis mindre nu, men der er stadig gode og dårlige dage. Nogle dage kan han meget lidt – andre dage mere. Derfor skal du have et naturligt “pyt” i lommen og være klar til at justere, skrue op og ned, og møde ham lige dér, hvor han er på dagen.Han elsker fysiske aktiviteter som fodbold, badminton, bordtennis og trampolin – og begejstringen smitter, når man selv har det sjovt. Han er glad for gaming og især Fortnite – så hvis du også kan finde glæde i den verden, er det et stort plus. Aktiviteter som fx eksperimenter, krea, praktiske sysler mm kan også vinde hans begejstring, hvis man selv går forrest, og holder aktiviteten relativt simpel. Ture ud af huset til mindre og forskellige oplevelser kan også være et hit. Han har brug for en voksen, der selv kan komme med idéer og udkast til aktiviteter og samvær – men altid med respekt for hans interesser og dagsform. Han er ikke selv den, der foreslår nyt, men han er nysgerrig og kan sagtens være med, når han bliver mødt rigtigt. Han siger ikke altid mange ord, men når han åbner op, er han fuld af energi og humor.Vi forestiller os, at du måske er en ung mand, der holder af spil, bevægelse, hyggelige aktiviteter og selv har sjove ting i ærmet – og som kan finde ro i at justere tempoet, tage pauser og tænke "det blev, hvad det blev" – uden at miste retningen eller relationen.Forventninger til dig som timeafløser:Ansættelse i minimum et år. Du skal kunne se dig selv i jobbet over længere tid, da stabilitet er vigtigt for familien.Du har erfaring med at arbejde med børn og har et oprigtigt ønske om at indgå i en betydningsfuld relation med barnet.Du er tydelig og nærværende i relationen til barnet.Du skal med ægte engagement og kvalificeret samvær formå at give tilpasset støtte – alt efter barnets overskud, færdigheder og udviklingsniveau den pågældende dag. Ansættelsesvilkår:Der er tale om en kommunal ansættelse som timelønnet timeafløser, hvilket betyder, at du skal kunne godkendes af en socialrådgiver fra Team Afløsning, Støtte- og Kontaktpersonsordningen. Der vil i den forbindelse blive indhentet børne- og straffeattest. Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og anmærkningsfri børneattest.Timelønnen:Normaltimer: 144,48 kroner/timeForskudt tjeneste: 32,22 kroner/timeLørdagstillæg: 37,79 kroner/timeWeekendtillæg: 69,61 kroner/time NB! Vær opmærksom på, at du selv betaler for befordring til og fra opgaven. Yderligere oplysninger:Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til socialrådgiver Laura Ørskov ved Team Afløsning, Kontakt- og Støttepersoner, Aarhus kommune, på telefon: 51 57 66 71. Om Sociale Forhold og BeskæftigelseI Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed. Om Aarhus KommuneAarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 02-05-2025Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex
Familieplejen Aarhus Kommune søger godkendt forstærket plejefamilie til 8 årig dreng
Aarhus Kommune -
Brabrand, Esbjerg
Har du 2 timer hver 14. dag? Bliv frivillig for en mand i Århus
DRC Dansk Flygtningehjælp, Frivillig -
Brabrand, 3
Lagermedarbejder der kan sy, eller vil lære det
JKS a/s, Århus -
Brabrand, 70
Team Brabrand søger SOSU-assistent til aftenvagt, Pleje og Rehabilitering, Aarhus Kommune
Aarhus Kommune -
Brabrand, 3