Demo

Salgskonsulent til Offentligt Salg – Sjælland

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 5/27/2025
Abena Hjemmearbejdsplads in 6200 Aabenraa, Full Time

Du skaber naturligt relationer på alle niveauer og tænker 360° rundt om kunden samtidig med, at du formår at effektivisere samarbejdet og skabe fælles værdier med de offentlige kunder.

Vi udvider holdet og søger en Salgskonsulent til vores Offentlige Division med base på Sjælland. Du udvikler og vedligeholder vores eksisterende kundeportefølje og skaber nye kunderelationer, primært inden for kommunerne.

Du har helikopteroverblikket og iscenesætter specialister, når det kræves
I din rolle som Salgskonsulent er du at finde ude hos kunderne. Sammen med dine kolleger bruger du statistikker og økonomiske nøgletal som udgangspunkt for at definere og afstemme indsatser i en ABENA kontekst samt evner at implementere disse hos de største brugere i kommunerne.

Ligeledes tænker du ABENAs mål ind i fremtidens salg til det offentlige ved at hjælpe kommunerne med at opnå deres egne mål inden for f.eks. bæredygtigt vareindkøb.

Du bliver en del af et team på 15 salgskonsulenter og interne sælgere, der sammen dækker hele Danmark og har reference til Salgschefen for Offentligt Salg. Du arbejder ud fra dit hjemmekontor eller vores lokation i Taastrup, og du trives i selvstændigt at tilrettelægge din hverdag.

Din arbejdsdag som konsulent indeholder bl.a. opgaver, hvor du:

  • vedligeholder nuværende kunder og skaber nye kunderelationer
  • udarbejder, implementerer og følger op på nøgletal og de indsatser, du har afstemt med kunden
  • anvender statistikker og analyser til udvikling og effektivisering af samarbejdet med fokus på fælles værdiskabelse
  • delegerer, informationsdeler og effektiviserer ved hjælp af Salesforce (CRM)
  • følger op på igangsatte aktiviteter og tiltag
  • hjælper kunderne med at finde netop den løsning, som matcher deres behov

Du opnår succes, hvis du formår at bevare helikopteroverblikket hos kunden og inddrage specialister til detaljen, og du fokuseret hjælper kunden i mål til fælles gevinst.

Du er en erfaren sælger og kender alt til kunder med en mangfoldig indkøbsstruktur
Du har gerne kendskab til Offentligt Salg og udbud, og det er altafgørende, at du har kendskab til og kan begå dig i en mangfoldig opbygget indkøbsorganisation.

Vigtigt er også, at du:

  • har en kommerciel uddannelse kombineret med solid erfaring med førsteklasses service
  • arbejder selvstændigt og struktureret og formår at anvende fakta i din økonomiske argumentation
  • formår at samarbejde på tværs i organisationen – herunder udbudsteams, telesalg, kundeservice, internt salg, produktchefer og -specialister
  • har erfaring med at arbejde med komplekse kontrakter
  • færdes hjemmevant i CRM systemer, gerne Salesforce og Microsoft 365

Du er troværdig og ved, at det er vigtigt at lytte, og du sætter en ære i at være en værdifuld sparringspartner for både dine kunder og kolleger.

Rammen for jobbet er sat, men du skal selv udfylde den for at nå dine mål. Du skal derfor finde motivation i selv at planlægge din egen hverdag med frihed under ansvar, der ofte kræver fleksibilitet i forhold til arbejdstid og opgaver.

Bliv en del af ABENAs største salgsområde
  • og kom med på vores hold hvor Samarbejde, Gejst og Vilje er vejen til succes.

Vi tilbyder en stilling med en veletableret kundeportefølje og et godt brand i en international virksomhed med stor vækst.

Vores division kendetegnes ved en uformel omgangstone med plads til de gode grin ved at vi løfter i flok, vi er stærke sammen og arbejder benhårdt på kontinuerligt at blive bedre til at tilgå vores markeder i en foranderlig verden, hvor tallene er store og kontrakterne tunge.

Din base er dit hjemmekontor eller lokationen i Taastrup, med Sjælland og primært Hovedstadsområdet som ansvarsområde. Der vil evt. forekomme enkelte overnatninger i forbindelse med firma- eller kundearrangementer.

Vi glæder os til at læse din ansøgning
Er du interesseret i stillingen så send din ansøgning og CV snarest – vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega.

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Salgschef for Offentligt Salg, Allan Mikkelsen tlf. 24 63 92 96.


Om ABENA

ABENA er en dynamisk, dansk, familieejet koncern med hovedsæde i Aabenraa. Vi efterlever vores værdier: Tillid – Retfærdighed – Samarbejde. Samtidig mener vi, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi beskæftiger ca. 2000 medarbejdere og arbejder primært med healthcare og daglige forbrugsvarer, der sælges i 90 lande.
ABENA producerer og sælger en lang række kvalitetsprodukter, og vores kunder er hovedsageligt sygehuse, plejehjem, kommunal hjemmepleje, skoler, daginstitutioner og private erhvervsvirksomheder. Udover vores egenproduktion i Danmark, Sverige og Frankrig, sourcer vi fra producenter over hele verden.
Du kan læse mere om os på www.abena.dk

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Abena

Abena
Hired Organization Address 6200 Aabenraa, Aabenraa Full Time
Du er stærk i S4 HANA og går forrest som personaleleder for dit team, samtidig med at du sikrer udviklingen af teamets k...
Abena
Hired Organization Address 6200 Aabenraa, Full Time
Er du i stand til at forene dine salgskompetencer med en innovativ, digital tilgang? Brænder du for salg og forstår at s...
Abena
Hired Organization Address 6200 Aabenraa, Full Time
ABENAs transportafdeling beskæftiger 47 chauffører og driftsledere. Der er læsning og udkørsel fra vores lagre i henhold...
Abena
Hired Organization Address 6200 Aabenraa, Full Time
Kunne du tænke dig en spændende hverdag, hvor du kan få afprøvet dit branchekendskab og samtidig bruge dine salgsevner. ...

Not the job you're looking for? Here are some other Salgskonsulent til Offentligt Salg – Sjælland jobs in the Hjemmearbejdsplads in 6200 Aabenraa, area that may be a better fit.