Demo

Erfaren Utility Engineer

POSTED ON 4/24/2025 AVAILABLE BEFORE 6/24/2025
AFRY Aarhus, Full Time

Stillingsbeskrivelse

Vil du være med til at udvikle og designe fremtidens forsyningsanlæg og kunne du tænke dig at blive del af et dygtigt tværfagligt team, hvor humøret er højt og ambitionerne store? - så er du måske den kollega, vi mangler!

Vi søger en erfaren Utility Engineer med en stærk faglighed inden for højtteknologisk udstyr og forsyningsanlæg til vores forretningsenhed Buildings. I AFRY udvikler og rådgiver vi om bæredygtige løsninger til fremtidens generationer. Vi har mange års ekspertise inden for byggebranchen i Danmark, og vores viden i teamet spænder over alt fra forsyningsanlæg, teknologisk udstyr og meget mere. Du vil blive en del af et stærkt tværfagligt miljø med kompetente kollegaer, der sætter en ære i at yde helhedsorienteret rådgivning.

”Du får en central rolle i forhold til at sikre høj kvalitet og en stabil drift på projekterne, hvor du vil få stor indflydelse på løsningerne og beslutningerne. For at lykkes i rollen er det vigtigt, at du har en proaktiv og kvalitetsbevidst tilgang til arbejdet,” fortæller Afdelingschef, Jens Kjeldgaard Larsen.

Om opgaverne

Du bliver en del af vores Utility-afdelingen under Industry Buildings – Food & Ingredients. Vi er et team bestående af dygtige og engagerede kollegaer, der samarbejder for at finde de bedste løsninger til vores kunder. Du kommer til at indgå i et professionelt fagmiljø, hvor der er fokus på vidensdeling og det gode samarbejde. Din dagligdag bliver præget af gode kollegaer, faglige udfordringer og stor medbestemmelse.

I din hverdag kommer du bl.a. til at arbejde med at:

  • rådgive vores kunder om forsyningsanlæg inden for fødevare-, proces- og pharma-industrien med henblik på valg af optimale løsninger
  • udvikle og gennemføre forsyningsstrategier og CO2-reduktionsplaner, som understøtter kundernes grønne omstilling
  • løse opgaver inden for optimering, projektering, udbud og tilsyn af køleanlæg og varmepumper, varmeforsyning og kedelanlæg, trykluft, vandbehandling m.m.
  • have ansvaret for rene forsyningsprojekter samt deltage i tværfaglige projekter af længerevarende karakter - men også ad hoc-opgaver
  • udfordre og omsætte kundens ønsker til løsninger, hvorfor du skal trives i rollen som rådgiver og sparringspartner

Kvalifikationer

Vi forestiller os at du vil passe godt ind i jobbet, hvis du:

  • har en teknisk uddannelsesbaggrund som ingeniør, maskinmester eller lignende med viden om og interesse for termodynamik og energisystemer
  • har erfaring med af projektering af forsyningsanlæg
  • har erfaring med rådgiverbranchen
  • har evnen til at analysere komplekse problemstillinger og omsætte det til brugbare løsninger
  • trives i en blanding af høj selvstændighed og samarbejde i tværfaglige teams
  • har lysten til løbende at lære nyt og bidrage til utility-afdelingens udvikling.

Yderligere oplysninger

Om AFRY

AFRY er en international ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed med 18.000 dedikerede eksperter inden for infrastruktur, industri, energi og digitalisering. I Danmark er vi omkring 850 kollegaer, der arbejder med byggeri, transport, procesindustri, pharmaindustri, automation, energi og arkitektur.

Vi er et af Nordens største ingeniørhuse og sætter rammerne for en god arbejdsplads, hvor der er tid til at udvikle din faglighed gennem projekter fra A-Z. Vi samarbejder på tværs af fag og landegrænser, og giver dig rig mulighed for at accelerere din karriere.

Sparring, feedback og teamwork er nøgleord i vores daglige arbejde, hvor digitalisering og bæredygtighed er strategiske pejlemærker.

Vi efterstræber en venlig og rummelig kultur med respekt for hinanden. Vi arbejder bevidst med inklusion og diversitet – hos os kan du være dig selv. Og så er vi vilde med fleksibilitet, for der skal være tid til alt det, der giver værdi. Ikke kun på kontoret, men også derhjemme hos familien og vennerne.

Af andre goder kan vi nævne:

  • afvekslende og varierede opgaver og projekter for store og velkendte private og offentlige kunder
  • interne udviklingsmuligheder i et af landets førende ingeniørvirksomheder
  • et stort tværfagligt netværk af kompetente kolleger at sparre med
  • en god pensionsordning, en tryg sundhedsforsikring samt massageordning
  • familievenlige og fleksible vilkår
  • en sund kantineordning
  • aktive personaleforeninger og sociale arrangementer.

Interesseret?

Vi har kun behov for dit CV, men for at kunne beskytte dine persondata, kan du ikke sende det direkte på mail til os. I stedet skal du bruge linket her på siden, som også sikrer, at dit CV havner det rigtige sted og bliver behandlet fortroligt.

Send dit CV til os snarest muligt, vi indkalder løbende til samtale og stopper processen når den rette kollega er ansat.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen så ring eller skriv til Afdelingschef Jens Kjeldgaard Larsen på telefon 45 40 41 46 69 eller jens.kjeldgaard@afry.com.

At AFRY, we engineer change in everything we do. Change happens when brave ideas come together. When we collaborate, innovate technology, and embrace challenging points of view. That’s how we're making future. We are actively looking for qualified candidates to join our inclusive and diverse teams across the globe. Join us in accelerating the transition towards a sustainable future.

Apply information

Position

Erfaren Utility Engineer

Location

Herning, Aarhus

Country

Denmark

Reference number

REF11880G

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at AFRY

AFRY
Hired Organization Address Herlev, Full Time
Stillingsbeskrivelse Har du stærke kompetencer og interesse for udvikling inden for industriel automation? Så bliv en de...
AFRY
Hired Organization Address Herlev, Full Time
Stillingsbeskrivelse Er du klar til at kickstarte din karriere i et af Nordens største ingeniørhuse? Så søg din praktikp...
AFRY
Hired Organization Address Herlev, Full Time
Job Description Are you ready to lead exciting infrastructure projects, and would you like to be part of a skilled inter...
AFRY
Hired Organization Address Kalundborg, Kalundborg Full Time
Stillingsbeskrivelse Vil du arbejde med spændende og varierende projekter og kunne du tænke dig at blive del af et dygti...

Not the job you're looking for? Here are some other Erfaren Utility Engineer jobs in the Aarhus, area that may be a better fit.

Maintenance Engineer

Vestas, Aarhus,

Security Engineer

Dustin, Aarhus, Central Denmark Region