Demo

Ahlsell søger butikssalgschef til vores håndværkerbutik

POSTED ON 4/25/2025 AVAILABLE BEFORE 6/25/2025
Ahlsell Roskilde, Full Time

Vil du arbejde i branchens mest innovative virksomhed inden for byggeri- og industribranchen? Har du lyst til at komme med på en spændende rejse, hvor vækstambitionerne er store samt vores kundeflow er voksende? Vi søger en butikssalgschef til vores håndværkerbutik i Roskilde


Kom og vær med
Vi søger dig, der motiveres af at være den, der går forrest. Du skal være garant for at kunderne får den optimale kundeoplevelse i vores butik i Roskilde. Det gøres blandt andet ved at sikre, at dit team, bestående af to butikssælgere og en handelselev, er servicemindet og klædt på til at hjælpe og rådgive vores kunder. Du er en operationel leder, der tager del i den daglige drift samtidig med, at du har fokus på ledelse og udvikling af dine medarbejdere og butikken.

Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder bliver:

  • du har det samlede salgs- og driftsansvar for butikken
  • du fastholder og udvikler kunderelationer i samarbejde med vores salgskonsulenter
  • du sikrer fortsat vækst og udnytter de muligheder, der er i lokalområdet i Roskilde
  • du arbejder målrettet med kundeoplevelsen i butikken
  • du varetager den daglige ledelse og udvikling af dit team
  • du arrangerer og deltager i relevante kundearrangementer


Du har derudover også ansvaret for tilpasning af varesortiment, efterlevelse af butikskoncept, salg og indtjening samt omkostningsbudgetter. Du får reference til Salgschef Henrik Juhl, og du vi indgå i vores lederteam for Butik Øst.

Kompetencer og forventninger
Som Butikssalgschef skal du være en god købmand, der driver butikken, som var det din egen. Du går forrest i salgsarbejdet og formår at få dine medarbejdere med. Udover personaleledelse fungerer du også som Ahlsells repræsentant i lokalområdet, og er med i beslutninger, der også lokalt, kan gavne butikkens position og image. Vi hjælper og roser hinanden. Vi gør alt for, at både kolleger, kunder og samarbejdspartnere får en positiv oplevelse hos os.

Du får succes i jobbet som Butikssalgschef, hvis du har et stort overblik og evnen til at kunne håndtere mange forskellige opgaver. Du er god til at se fremad og være på forkant med tingene. Du er idérig og formår at se mulighederne frem for begrænsningerne, og du brænder for at gøre en forskel via din passion for ledelse og forandring. Som person er du servicemindet, tillidsskabende og god til at kommunikere med både kollegaer og samarbejdspartnere.

Du har de grundlæggende IT-kompetencer på plads, og har du kendskab til SAP, vil det være en fordel. Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Det vigtigste for os er, at du har erfaring med salg og meget gerne salgsledelse indenfor enten grossist-, leverandør- eller producentleddet. Det kan også være indenfor bygge-, detail- eller retailbranchen.

Gode vilkår og udviklingsmuligheder
Du får et spændende job i en vækstorienteret virksomhed. Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling, ligesom du vil have store muligheder for at præge udvikling af butikken. Du kan se frem til gode arbejdstider, herunder tidligt fri om fredagen samt fri i weekenderne.

Du får en lønpakke bestående af en fast løn, bonus, fritvalgsordning, pensionsordning, sundhedsforsikring og særlige personaleaftaler.


Den bedste tid i dit arbejdsliv
Mange af os har forskellige arbejdspladser gennem livet. Vi har en ambition om, at din tid i Ahlsell, skal være den bedste tid i dit arbejdsliv, når du engang ser tilbage på dit arbejdsliv.

Det skal være trygt og sjovt at arbejde i Ahlsell, og vi skal føle, at vores arbejde giver mening. Vi tror på, at når vi har glade medarbejdere, så kan vores kunder mærke det, når de handler med os, og vi kan hjælpe dem endnu bedre.

Vores værdier Ansvarlighed, Åbenhed og Enkelhed guider os i hverdagen, og når vi alle gør os umage for hver dag at leve op til værdierne og bidrage til et godt arbejdsmiljø, så tror vi på, at vi kan lykkes med at skabe den bedste tid i dit arbejdsliv.

Skal vi arbejde sammen? Søg i dag
Send os din ansøgning senest den 15. maj 2025. Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette. Ansættelsesstart er snarest muligt eller efter aftale.

Kontakt Salgschef Henrik Juhl på tlf. 35 90 16 40 eller hjl@ahlsell.dk med spørgsmål.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Vi gør det nemmere at være professionel
Ahlsell Danmark er for alle dem, der fremstiller, installerer, bygger, reparerer og vedligeholder i industrien og byggeriet. Som kundernes faglige allierede tager vi ansvar for at hjælpe vores kunder i en verden, hvor den eneste konstant er forandring. Med vores leverandører i ryggen er vi altid på forkant, så vi sammen med vores kunder kan reagere på ændrede krav og nye regler – og gøre smartere processer og bæredygtige muligheder til ny vækst. Hjertet i vores forretning er et enormt produktsortiment. Pulsen, der får kredsløbet til at fungere, er en lang række ydelser, så som smart levering, intelligent lagerstyring, digital planlægning, personlig vejledning og her-og-nu reparation.

Ahlsell har koncernkontor i Stockholm, Sverige, og er til stede i otte lande med flere end 300 butikker og 7500 medarbejdere. Dermed er Ahlsell Nordens største distributør inden for af installationsprodukter, værktøjer og forsyninger til professionelle. I Danmark har vi hovedkontor i Aalborg og Vallensbæk, 26 butikker og 11 selvbetjeningsbutikker.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Ahlsell

Ahlsell
Hired Organization Address Odense M, Full Time
Investér i din karriere og bliv elev. Vi garanterer, at du vil udvikle dig både personligt og fagligt, og blive rustet t...
Ahlsell
Hired Organization Address Billund, Full Time
Investér i din karriere og bliv elev. Vi garanterer, at du vil udvikle dig både personligt og fagligt, og blive rustet t...
Ahlsell
Hired Organization Address Herning, Full Time
Investér i din karriere og bliv elev. Vi garanterer, at du vil udvikle dig både personligt og fagligt, og blive rustet t...
Ahlsell
Hired Organization Address Odense C, Full Time
Vil du arbejde i branchens mest innovative virksomhed inden for byggeri- og industribranchen? Har du lyst til at komme m...

Not the job you're looking for? Here are some other Ahlsell søger butikssalgschef til vores håndværkerbutik jobs in the Roskilde, area that may be a better fit.

Handelselev med speciale i salg

Ahlsell, Roskilde, 77

Vi søger rustfri svejser til vores tyndplade produktion.

KT STÅLINDUSTRI A/S, Roskilde, Ringkobing-Skjern