Vil du arbejde i branchens mest innovative virksomhed inden for byggeri- og industribranchen? Har du lyst til at rådgive og supportere interne og eksterne kunder indenfor el-området? Vi søger en produktspecialist med el-teknisk viden til enten Aalborg, Aarhus, Vejle eller Vallensbæk
Kom og vær med
Vi søger en ny intern produktspecialist med kompetencer til at vejlede vores professionelle kunder indenfor el-tekniske produkter. Som intern sælger møder du vores kunder på telefonen og via mail og dagligdagen vil bestå af vejledning, tilbudsgivning samt salg af produkter og løsninger, der er værdiskabende for kunderne. Du vil få en vigtig rolle med at servicere og udvikle specifikke kunder i samarbejde med kollegerne og de eksterne salgskonsulenter og du vil blive ”go to person” for dine andre kolleger i Ahlsell Danmark, når det gælder sparring om produktvalg indenfor det el-tekniske område.
Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder bliver:
Du bliver en del af et fantastisk team med en høj faglighed, god holdånd og viljen til sammen at hjælpe hinanden i mål. Vi har en uformel og humoristisk omgangstone på tværs af afdelinger og teams. Du vil få kontorplads i enten Aalborg, Aarhus, Vejle eller Vallensbæk alt efter hvor du er bosiddende. Din reference bliver til Peter Hindsbøl, der er vores salgschef i den el-tekniske afdelingen. Han og de øvrige kollegaer vil hjælpe dig godt tilrette i stillingen.
Kompetencer og forventninger
Vi søger en ny kollega, der har erfaring med el-tekniske produkter. Måske har du arbejdet i en grossistvirksomhed, er uddannet el-installatør, elektriker eller på anden måde har professionelt kendskab til el-tekniske produkter. Vi ser gerne, at du også har en interesse i Ahlsells øvrige produktpalette af tekniske produkter. Det allervigtigste er, at du har den faglige viden der skal til, for at kunne servicere Ahlsell Danmarks professionelle kunder.
Som person sætter du en ære i at løse opgaverne med høj kvalitet og evner at have mange bolde i luften samtidig med, at du kan arbejde struktureret og systematisk. Du er – ligesom resten af teamet – fast besluttet på at lykkes hver gang og du trives som en del af et team, hvor det er naturligt at hjælpe og give en hånd, når det er det, der vil føre os i mål. Da stillingen har en bred kontaktflade til vores kunder, leverandører og internt i Ahlsell, er det vigtigt, at du er god til at kommunikere både på mail og i telefonen. Det er en forudsætning, at du er erfaren bruger af Office-pakken, og har du erfaring med at arbejde i ERP-systemet SAP, er det en fordel.
Gode vilkår og udviklingsmuligheder
Du får et spændende job i et fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder. For den rette er der gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Du får en lønpakke bestående af en fast løn, fritvalgsordning , pensionsordning, sundhedsforsikring og særlige personaleaftaler.
Den bedste tid i dit arbejdsliv
Mange af os har forskellige arbejdspladser gennem livet. Vi har en ambition om, at din tid i Ahlsell, skal være den bedste tid i dit arbejdsliv.
Det skal være trygt og sjovt at arbejde i Ahlsell, og vi skal føle, at vores arbejde giver mening. Vi tror på, at når vi har glade medarbejdere, så kan vores kunder mærke det, når de handler med os, og vi kan hjælpe dem endnu bedre.
Vores værdier Ansvarlighed, Åbenhed og Enkelhed guider os i hverdagen, og når vi alle gør os umage for hver dag at leve op til værdierne og bidrage til et godt arbejdsmiljø, så tror vi på, at vi kan lykkes med at skabe den bedste tid i dit arbejdsliv.
Skal vi arbejde sammen? Søg i dag
Send os din ansøgning hurtigst muligt og senest den 2. maj 2025. Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat. Ansættelsesstart er snarest muligt eller efter aftale.
Kontakt Salgschef, Peter Hindsbøl på tlf. 25 39 62 22 med spørgsmål.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi gør det nemmere at være professionel
Ahlsell Danmark er for alle dem, der fremstiller, installerer, bygger, reparerer og vedligeholder i industrien og byggeriet. Som kundernes faglige allierede tager vi ansvar for at hjælpe vores kunder i en verden, hvor den eneste konstant er forandring. Med vores leverandører i ryggen er vi altid på forkant, så vi sammen med vores kunder kan reagere på ændrede krav og nye regler – og gøre smartere processer og bæredygtige muligheder til ny vækst. Hjertet i vores forretning er et enormt produktsortiment. Pulsen, der får kredsløbet til at fungere, er en lang række ydelser, så som smart levering, intelligent lagerstyring, digital planlægning, personlig vejledning og her-og-nu reparation.
Ahlsell har koncernkontor i Stockholm, Sverige, og er til stede i otte lande med flere end 300 butikker og 7500 medarbejdere. Dermed er Ahlsell Nordens største distributør inden for af installationsprodukter, værktøjer og forsyninger til professionelle. I Danmark har vi hovedkontor i Aalborg og Vallensbæk, 26 butikker og 11 selvbetjeningsbutikker.
Erfaren projektleder med teknisk baggrund
TECHCOLLEGE, Aalborg,
Intego A/S, Aalborg,