Bager til kantinen hos Aller Media
Aller Media
Bager
København
Fuldtid
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Har du helt styr på at bage lækkert brød fra bunden, og har du passion for velsmagende bagværk og indbydende kager?
Har du helt styr på at bage lækkert brød fra bunden, og har du passion for velsmagende bagværk og indbydende kager?
Vi søger en faglært bager, der vil være en del af vores faste team af dedikerede kokke og dygtige køkkenmedarbejdere. Vi har et stærkt fællesskab – både fagligt og socialt – og hver dag samarbejder vi tæt om at give husets medarbejdere en god og varieret madoplevelse, som vi oplever, at de sætter pris på.
Bagværket er vigtig ingrediens i det, vi leverer
Variation og velsmag er afgørende, når vi som professionelt team gør vores ypperste for at servere velanrettede tallerkener og en indbydende buffet til vores mange faste gæster i kantinen. I fællesskab sammensætter vi kreative ugemenuer med særligt fokus på bæredygtighed, økologi og lokale råvarer.
Vi serverer hver dag morgenbrød til ca. 150 gæster i kantinen og brød til frokost til ca. 450 gæster.
Du kommer til at spille en helt afgørende rolle for, at vi leverer rustikt og delikat bagværk – som både er bagt med hjertet og er af høj kvalitet. Hver eneste dej og surdej er lavet fra bunden, og brødene er opslået i hånden. Vores produktion er baseret på håndværket hele vejen igennem, og derfor skal du været drevet af at være bager i traditionel forstand.
Du får ansvar for at:
Fremstille et bredt sortiment af brød og boller til morgen- og frokostbuffeten.
Bage forskellige typer af wienerbrød og andet lækkert bagværk til en lidt større morgenmadsbuffet om fredagen eller til events i huset.
Eksperimentere med at bage indbydende kager (vi serverer kage hver torsdag).
Bidrage til indimellem at genbruge råvarer fra de øvrige partier i køkkenet.
Vi drømmer om at få dig med på holdet, som er:
Uddannet bager
Ivrig efter at bruge din faglighed og brænder for at lave bagværk fra bunden
Kreativ og har passion for den gode smagsoplevelse
Vant til at både at bevare overblikket og dit gode humør i et travlt køkken
En ægte holdspiller, der er villig til at gå en ekstra mil for et resultat, som du og vi kan være stolte af.
Det, vi tilbyder dig:
Hos os får du rig mulighed for at udfolde dit håndværk og sætte dit præg, mens du bliver en del af et ambitiøst og rart arbejdsmiljø. Vores grundlæggende værdier er kompetence, integritet og kvalitet. Vi har en uformel omgangstone, og du vil opleve en køkkenchef, som altid lægger op til, at vi hjælper hinanden, så vi sammen når vores mål. Vi er et dedikeret hold, der både er ambitiøse og har det sjovt i hverdagen.
Vi har lækre faciliteter, og du kommer til at arbejde i lyse lokaler og inspirerende omgivelser her i Aller Huset på Havneholmen, hvor vi har udsigt til vandet fra vores køkkenvinduer.
Derudover tilbyder vi også:
Attraktive arbejdstider: Mandag til fredag i tidsrummet fra ca. kl. 05.30-13:30 og med fri i weekenden
God beliggenhed: Centralt i København i gåafstand til Dybbølsbro St., bus og metro
Frokostpause: Vi prioriterer at sidde og spise frokost sammen i teamet
Sundhedsforsikring og god pensionsordning
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfristen er tirsdag d. 23. april 2024, men da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, indkalder vi løbende relevante kandidater til samtale. Vi ser derfor frem til at modtage din ansøgning og CV allerede i dag.
Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger via vores online rekrutteringssystem.
Er du nysgerrig på noget konkret i forhold til stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenchef, Hackan Tosun: hackan.tosun@aller.com.
Ansøg stillingen her launch
Ansøg
hackan.tosun@aller.com
Kontakt
Junior RPA-udvikler med interesse for Business Central til Aller A/S
Aller Media A/S -
København,
ESG- og Financial Controller til Group Finance i Aller A/S
Aller Media A/S -
København,
Motion design praktikant - efteråret 2025
Copywriting expert at United Media
United Media -
København,