Demo

Onlineassurandør i særklasse (Odense og Aarhus)

POSTED ON 4/25/2025 AVAILABLE BEFORE 6/24/2025
Alm. Brand Group 8382 Hinnerup, Full Time

Er du en topperformer, der elsker at arbejde med komplekst salg og mennesker? Er du herudover drevet af at skabe resultater i mødet med kunder?

Så bliv onlineassurandør for Codan, hvor du har masser af muligheder for at opnå stor succes, god indtjening og faglig udvikling.

Dine kerneopgaver

Som onlineassurandør for Codan hos Alm. Brand Group er du frontlinjen i vores salgskorps og møder kunderne online via et videomøde. Alle kundemøder foregår over Teams og du vil opleve at vores salgsværktøjer er skræddersyet til netop denne rolle.

Du træder ind i en spændende rolle med høj grad af frihed og du møder typisk ind på kontoret, hvor dine andre kollegaer sidder klar til deres videomøder. Du bliver en del af et engageret team, som du kan dele viden med. Vi gør os umage med at bygge stærke relationer og en hyggelig stemning kolleger imellem.

Vi forventer, at du kan etablere kunderelationer, hente nye privatkunder til Codan samt skabe salg til vores øvrige forretningsområder. Det gør du med grundig planlægning af din dag, før du afholder dine 3-4 daglige kundemøder. Arbejdet foregår som en kombination af arbejdstid i dagtimerne og om aftenen – det forventes derfor, at du er i stand til at arbejde 2-3 aftener om ugen.

Du er knivskarp i dialogen med kunden, fordi du er forberedt til tænderne. Det er nødvendigt, da du kun har kort tid til at gøre det faglige og personlige indtryk, der gerne skulle ende med en aftale. Vores telemarketingkorps sørger for at booke møder til dig, men du skal også selv sørge for at booke en række egne møder hver uge – evt. via netværk eller referencer mv.

Salgstalent med vinderinstinkt

  • Du har salgserfaring og gerne fra forsikringsbranchen. Vi sørger for grundig introduktion og oplæring, så du er klædt på til jobbet.
  • Du har mod på at gå forrest og har lyst til at præge udviklingen af et nyopstartet team.

Du er ambitiøs, resultatorienteret og trives i en vinderkultur. Disse egenskaber er nødvendige for at kunne finde sig tilpas i en stilling, hvor du hele tiden jagter nye aftaler med kunder. Som person er du åben, social og tillidsskabende. Det er vigtigt for at vinde kundernes tillid og ordren, at du forstår at spotte samt skabe behov og finde de løsninger, der skaber værdi for begge parter.

Udlev dit potentiale

Vi har brug for dig, som mestrer salgsdisciplinen og som formår at skabe tillid. Du bliver en del af en finansiel virksomhed midt i en virkelig spændende udvikling – og en arbejdsplads, der har meget at tilbyde. Vi er anderledes end andre i branchen. Vores arbejdsglæde er i top og langt over branchestandarden, da vi investerer i vores medarbejderes trivsel. Du vil opleve et miljø, hvor du i høj grad kan udleve dit potentiale og få succes.

Vi tilbyder

Som virksomhed vil vi også gerne sikre, at du kan koncentrere dig om din kerneopgave. Du bliver derfor udstyret med de nyeste salgsværktøjer og -systemer, der understøtter dig i hverdagen. Vi sørger samtidig for at uddanne dig i jobbet, således du har de bedste forudsætninger for succes.

Derudover får du en fast grundløn, attraktiv provisionsmodel, årlig bonus samt en god pensionsordning og kørselsordning. Vi giver dig alle muligheder for en høj indtjening, og samtidig vil du kunne udvikle dine evner i en virksomhed, hvor frihed under ansvar, talentudvikling og vidensdeling mellem kolleger er hjørnestenene.

Skynd dig at sende os din ansøgning

Vi læser ansøgningerne, så snart de lander i indbakken. Hvis du vil vide mere, inden du søger, er du velkommen til at ringe til Salgschef Jacob Halkjær på tlf. 2370 7380. Vi behandler selvfølgelig din ansøgning fortroligt. Ansøgningsfristen er 20.5.2025 med opstart snarest muligt.

Vi afholder samtaler og ansætter løbende. Vi ser frem til at høre fra dig.


Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på
almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Alm. Brand Group

Alm. Brand Group
Hired Organization Address Hinnerup, Full Time
Har du et godt overblik, er handlekraftig og trives i et højt tempo? Drømmer du om en karriere inden for forsikring? Så ...
Alm. Brand Group
Hired Organization Address Hinnerup, 20 Full Time
Er du en topperformer, der elsker at arbejde med komplekst salg og mennesker? Er du herudover drevet af at skabe resulta...
Alm. Brand Group
Hired Organization Address 8382 Hinnerup, Full Time
Har du et godt overblik, er handlekraftig og trives i et højt tempo? Drømmer du om en karriere inden for forsikring? Så ...
Alm. Brand Group
Hired Organization Address Hinnerup, Full Time
Er du en topperformer, der elsker at arbejde med komplekst salg og mennesker? Er du herudover drevet af at skabe resulta...

Not the job you're looking for? Here are some other Onlineassurandør i særklasse (Odense og Aarhus) jobs in the 8382 Hinnerup, area that may be a better fit.