Spil en nøglerolle i HR på en fantastisk arbejdsplads, hvor du får fingrene i alt fra rekruttering til initiativer, der løfter trivslen – og en kultur skabt af grin, store ambitioner og masser af hjerterum.
Hos Amero leder vi efter dig, der kan spotte talent som en professionel scout, skabe tillid som en god ven og jonglere HR-opgaver med elegance som en erfaren projektleder på flade sko. Vi siger ikke, du skal være en superhelt – men du kommer til at gøre en forskel, der kan mærkes.
Rekruttering bliver din primære mission: Du skal være med til at tiltrække og ansætte de helt rigtige kolleger – og gøre det på en måde, hvor både kandidater og ledere tænker “wauw, det her giver mening.” Vi er inspireret af Performance-Based Hiring og vil gerne gøre det endnu bedre. Det bliver du bannerfører for.
Samtidig bliver du drivkraft for HR-initiativer, der rækker flere år frem og styrker trivslen. Vores mål er at nå en eNPS på 85 (ja, det er højt) i 2027 – og der kommer du til at spille en vigtig rolle.
Ja, det lyder jo godt - men hvem er Amero egentlig?Vi kunne skrive side op og side ned om vores værdier og arbejdsplads. I stedet vil vi hellere sige det kort: Hos Amero udlever vi en kultur, hvor vi formår at forene mennesket med ambitionen om stærke resultater. Det betyder, at vi ikke går på kompromis med vores værdier og et familie- eller fritidsliv, der skal hænge sammen. Og så synes vi, det er vigtigt, at du fortsat har mulighed for at udvikle dig sammen med os.
Let’s get serious! Sådan bliver du en succes som HR-konsulent de første 6-12 måneder:…elsker rekruttering og har vist i din karriere, at du er virkelig god til det. Du er lykkedes med at rekruttere eftertragtede (IT)-specialister eller ledere, der er blevet en succes i jobbet.
Du nyder at jonglere både driftsopgaver og strategiske HR-initiativer, der gør Amero endnu mere attraktiv. Du er ambitiøs inden for HR, og du er ikke bleg for at udfordre både ledere og din nærmeste leder (ja, ham der har skrevet det her opslag). Du vil trives godt i et tæt samarbejde med din nærmeste leder, idet I bliver et HR-team på to.
Klar til at sætte nye standarder for rekruttering?Send dit CV en kort tekst (eller video) om, hvorfor du vil være med. Har du spørgsmål? Kontakt vores Director, HR, Sebastian Kastrup på skn@amero.dk eller 45 69 13 79 43.
Ansøg nu – vi holder samtaler løbende.
Om AmeroHos Amero hjælper vi vores kunder med at gøre hverdagen nemmere – og det afspejler sig i, hvordan vi selv arbejder. Vi digitaliserer forretninger med brugervenlige POS-løsninger, og derfor gør vi os også umage med, at det er nemt at være medarbejder her.
Læs mere om Amero på www.amero.dk og mød teamet her .
Skab værdi i forretningen som AI konsulent
OK a.m.b.a., 8260 Viby,
Aarhus Kommune, 8260 Viby,