Drømmer du om at være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor du hver dag er med til at skabe trivsel, udvikling og livsglæde for mennesker med særlige behov? Trives du med ansvar, faglig sparring og en arbejdsplads i konstant udvikling – hvor din indsats virkelig gør en forskel? Så kan det være dig, vi leder efter!
Vær med til at skabe meningsfulde hverdage
Vi søger pædagogiske medarbejdere til faste stillinger i dedikerede teams på Autismetilbuddet, afdeling Skovvang. Her arbejder du tæt med én beboer ad gangen i 1:1- eller 2:1-normering. Selvom vi er opdelt i mindre teams, er vi ét fællesskab – vi står sammen om opgaven, og vores fælles fokus er altid beboernes trivsel.
Beboerne er voksne med autismespektrumforstyrrelser og ofte andre kognitive og psykiske udfordringer. Det betyder, at du både skal have fagligheden og hjertet med – og være klar på, at dagene kan være lige så udfordrende, som de er meningsfulde.
En hverdag med struktur, nærvær og fælles retning
Dagligdagen er tilrettelagt efter den enkelte beboers behov og skema – med både aktiviteter i huset og udflugter ud af huset. Du vil være med til at skabe trygge rammer gennem tydelig struktur og visualiseret pædagogik, og du skal kunne håndtere, når frustrationen alligevel indimellem tager over.
Du er beboerens støtte i alt fra personlig pleje til madlavning, tøjvask og rengøring. Og vigtigst af alt: Du er med til at skabe et liv med indhold, værdighed og muligheder.
Er det dig, vi leder efter?
Vi søger dig, som:
Har en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse – eller solid erfaring med målgruppen
Har erfaring med eller interesse for arbejdet med autisme og udviklingsforstyrrelser
Arbejder struktureret og relationsfokuseret – og altid med respekt for den enkelte
Er fagligt nysgerrig, rolig og mentaliserende – også i pressede situationer
Ser beboerne som mennesker med personlighed, potentiale og drømme.
Har lyst til forældresamarbejde og prioriterer dialog og samarbejde højt
Har gåpåmod, stabilitet og lyst til at gøre en forskel – hver eneste dag
Kan arbejde 14-timers vagter og trives i længere, fordybende relationer
Har kørekort og IT-kundskaber på brugerniveau
Det tilbyder vi dig
Et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel i andres liv – og får meget igen
En arbejdsplads med høj faglighed, kvalitet og fokus på udvikling
En tryg og anerkendende ledelse, der bakker dig op
Et grundigt introduktionsforløb og løbende supervision
En kultur præget af nysgerrighed, vidensdeling og stærke kollegiale relationer
Mulighed for efteruddannelse og kurser indenfor autismeområdet
Et skønt, naturnært miljø – 2 km fra Haslev og tæt på offentlig transport
Arbejde hver 3. weekend – og 14-timers vagter, hvor du fordyber dig i relationen
Om Skovvang
Skovvang er en del af Autismetilbuddet og rummer 8 unge voksne beboere i egne lejligheder. Vi er fordelt på 3 mindre afdelinger med fællesrum og egne køkkener. Huset ligger smukt og fredeligt på landet – og vi er i gang med at skabe spændende uderum med bålplads, shelter og masser af muligheder for fælles aktiviteter.
Vil du med på holdet?
Stillingerne er på gennemsnitligt 37 timer om ugen med 14-timers vagter og fast weekendvagt hver 3. uge. Ansættelse kræver kørekort til personbil og en tilfredsstillende straffeattest.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Tina Hammer, personaleleder – tlf. 43 14 43 76
Vi glæder os til at høre fra dig – send din ansøgning allerede i dag!
Brænder du for at gøre en forskel? Bliv pædagogisk medarbejder på Autismetilbuddet – afd. Dybgården
Autismetilbuddet Haslev ApS, 4690 Haslev,
Autismetilbuddet søger vikarer
Autismetilbuddet Haslev ApS, 4690 Haslev,