Et højt specialiseret helhedstilbud for voksne med autismespektrumforstyrrelser og varige funktionsnedsættelser.
Vil du være med til at lede den højt specialiserede indsats på vores tilbud? Og har du mod på en helt særlig udfordring? Så håber vi, at du vil læse videre.
Vi er i gang med en organisatorisk genopretning af vores helhedstilbud efter påbud fra Socialtilsynet, og vi søger derfor en helt særlig profil som daglig leder.
Vi søger præcist dig, der har lysten og kompetencerne til at indgå i samarbejdet med medarbejderne og en ny ledergruppe om at få vores omstillingsproces og vores nye strategier ud at leve.
Dine vigtigste opgaver
Som daglig leder indgår du i et tæt og forpligtende samarbejde med forstander, lederteamet, beboere, pårørende og medarbejdere.
Dine kompetencer
Det får du hos os
Hvem er vi
Stokholtbuen er et helhedstilbud for voksne med autismespektrumforstyrrelser og varige funktionsnedsættelser.
Tilbuddet er beliggende på Stokholtbuen 13-23 i Herlev og drives af Ballerup Kommune under servicelovens §§104 og 108. Vi har plads til 36 beboere. 11 af beboerne bor i skærmede boliger, hvor de får intensiv støtte i mange af døgnets timer. De øvrige beboere bor i boligmiljøer med mellem tre og otte beboere, hvilket giver mulighed for at indgå i et socialt liv i fællesskab med andre.
Stokholtbuen tilbyder en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, hvor medarbejdere med forskellige faglige baggrunde arbejder sammen for at støtte beboernes ønsker om et godt, sundt og værdigt liv.
Beboerne tilbydes støtte i praktiske opgaver, egenomsorg, socialt liv, sundhed, kommunikation, mobilitet, samfundsliv og omgivelser.
Vi lægger vægt på selvbestemmelse, selvstændighed og mestring gennem rehabiliterende, kompenserende og aktiverende tilgange.
Derudover arrangerer vi fælles aktiviteter som mandagsbål, fødselsdagsfejringer, fastelavn og caféaftener, samt særlige arrangementer i sansehaven og deltagelse i musikfestivaler.
Vi er i alt ca. 100 fastansatte medarbejdere på tilbuddet. Ledergruppen består af én forstander og fem daglige ledere.
Vi er et ambitiøst botilbud, hvor vores vision er, at vi med udgangspunkt i beboerens ønsker, håb og drømme kan understøtte beboerens mulighed for at leve et godt, sundt og værdigt liv. Vores klare målsætning er at arbejde rehabiliterende, kompenserende og aktiverende sammen med beboeren.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte konstitueret forstander Henriette Bækdahl Christensen på telefon 2367 3208 på hverdage mellem kl. 8 og 10.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er hurtigst muligt.
Du bliver ansat på lederoverenskomst. Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling uden øvre arbejdstid.
Ansøgningsfrist: den 5. maj 2025
Vi indhenter straffeattester.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Ballerup Kommune, Herlev,
Socialfaglige medarbejdere til Stokholtbuen
Ballerup Kommune, Herlev,