Demo

Barselsvikariat: Vi søger en ny kollega til vores team i HR

POSTED ON 4/25/2025 AVAILABLE BEFORE 6/25/2025
Banedanmark København, Full Time

Vil du arbejde med HR i en organisation som er i rivende udvikling og hvor efterspørgslen på vores HR-leverancer er stigende?

Vores dygtige personalekonsulent er i lykkelige omstændigheder og går snart på barsel – derfor søger vi en engageret og selvstændig barselsvikar, der har lyst til at blive en del af vores HR-team i op til et år med mulighed for forlængelse.

Hos Banedanmark kan vi tilbyde dig et spændende vikariat i en offentlig organisation, hvor du bliver en del af et engageret team, med et solidt fagligt og inkluderende fællesskab.

Du får mulighed for at specialisere dig inden for HR-personaleområdet, hvor du sammen med dine kollegaer, arbejder målrettet for at levere de bedste HR-ydelser til vores forretning.

Som personalekonsulent er du ansat i HR Personale, som ud over dig består af en teamleder og 13 medarbejdere, som alle beskæftiger sig med en bred pallette af HR-opgaver.

Vores kontor i København ligger i flotte lyse lokaler ved Dybbølsbro station. Der er fitnessrum, en velassorteret kantine og mulighed for at arbejde hjemmefra i perioder, hvor opgaverne tillader det, så der kan skabes balance mellem arbejde og privatliv.

HR drifts- og serviceleverancer og et tæt tværgående samarbejde

Din arbejdsdag vil byde på forskelligartede opgaver inder for bl.a.:

  • Rådgivning og vejledning inden for HR-området
  • Ansættelseskontrakter
  • Lønaftaler og forhandlinger
  • Overenskomstfortolkning
  • Basis HR-leverancer inden for f.eks. barsel, arbejdstidsregler, seniorer mm.
  • Tværgående opgaver/projekter jf. vores årshjul

Vi ønsker at understøtte forretningen i vores HR-leverancer og samtidig være tæt på lederne for at støtte og sikre, at ansættelser sker på de rigtige vilkår, og at vi som organisation overholder de overenskomster og love, der er gældende i staten. Det vil derfor være en fordel, hvis du har kendskab til de statslige overenskomster. Vi arbejder med klare servicemål for leverancer og bruger tavlestyring til at skabe overblik over forretningens efterspørgsel.

I hverdagen vil du have tæt samarbejde med de øvrige funktioner i HR, da vi prioriterer en tæt tværgående dialog, så vores opgaver løses med størst mulig viden og indsigt. Vi bidrager alle til det gode arbejdsmiljø og vil sørge for, at du som ny kollega kommer godt i gang med dine opgaver med den nødvendige støtte og sparring undervejs.

Servicemindet og detaljeorienteret

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende – det kan være en kontoruddannelse, en lang videregående uddannelse eller noget helt tredje. Dog er det væsentlig, at du har erfaring inden for personaleadministrativ sagsbehandling, gerne inden for det statslige område og har interesse i at udforske HR-området.

For at trives godt i stillingen, er det vigtigt, at du indgår i et dialogskabende og opsøgende samarbejde med vores ledere, at gå ned i detaljen i opgaverne og at du tænker løsningsorienteret – også når det kræver en ekstra indsats.

Personligt kan du godt lide at udføre arbejdsopgaver selv, mens du også værdsætter at dele viden med dine kolleger. Du trives med at møde mange forskellige mennesker og det er ligetil for dig at kommunikere konstruktivt i både skrift og tale.

Løn

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 2-3, Hovedstad.

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Barselsvikariatet er som udgangspunkt et år med mulighed for forlængelse.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om barselsvikariatet, er du velkommen til at kontakte teamleder Louise Marie Svendsen på telefon 2910 3414 eller personalekonsulent Kimie Rose Serup på telefon 2466 4562.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV.


Kom på banen!

Lige nu bygger vi en helt ny jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige eltog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Samtidig styrer vi togtrafikken og informerer om den på stationerne.

Hvor svært kan det være? Det er faktisk ret kompliceret. Derfor søger vi nye kolleger, der kan være med til at sætte Danmark på skinner.

Du bliver en del af et hold dygtige og specialiserede kolleger med vidt forskellige baggrunde og faglige profiler – fra spor til trafiktårn og kontor. Vi kommer fra over 40 forskellige lande, og vi er til stede i hele Danmark. Sammen arbejder vi dag og nat på at få den store modernisering af jernbanen til at lykkes– så de 180 millioner rejsende, der hvert år kører på skinnerne, kan komme grønt og hurtigt frem.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 3.000 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du være med?


Position type
Fuldtid
Workplace
Region Hovedstaden
Application due
11-05-2025

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Banedanmark

Banedanmark
Hired Organization Address København, Full Time
Til Trafik, Trafikstyring Øst/Vest, søger vi nu en timelønnet trafikleder til Trafikstyring Øst RFC København. Du får en...
Banedanmark
Hired Organization Address København Ø, Full Time
Er du interesseret i projektledelse og motiveres du af at have ansvar? Så har du nu mulighed for at blive en del af Bane...
Banedanmark
Hired Organization Address Syddanmark, Full Time
Jernbanen er en af de mest bæredygtige måder at transportere sig på, og i disse år er der historisk mange projekter på b...
Banedanmark
Hired Organization Address Fredericia, Full Time
Har du tænkt over, hvor mange master, kilometer køreledning, omformerskabe og sporskifter, det kræver at få den danske j...

Not the job you're looking for? Here are some other Barselsvikariat: Vi søger en ny kollega til vores team i HR jobs in the København, area that may be a better fit.

Vi søger vikarer til vores kunder på hele Sjælland

Assistance HR Partners A/S, København,