Demo

Er du en erfaren økonomikonsulent? Så vil vi i BDO Herning rigtig gerne høre fra dig

POSTED ON 4/26/2025 AVAILABLE BEFORE 5/26/2025

Kan høj faglighed, nysgerrighed på at lære nyt og tæt kunderådgivning forenes hos dig? Hos os er svaret ja! Vi vækster på ydelser til vores kunder indenfor bogholderi og økonomistyring, og søger derfor endnu en god kollega til vores Business Services & Outsourcing team i Herning. Lyder det som noget for dig, så tøv ikke med at læse videre.

Jobbet som regnskabsmedarbejder hos BDO
Business Services & Outsourcing afdelingen servicerer BDO’s kunder med fleksible løsninger inden for alt fra fakturering til den overordnede økonomibaserede ledelsesrapportering, og du kan derfor se frem til en meget forskelligartet hverdag, hvor afveksling og udvikling er i højsædet.

Med stillingen følger en individuel tilpasning af din rolle, alt efter hvor du befinder dig, og hvilke kvalifikationer du kommer med – en dialog vi ser frem til at have med dig. Vi ser gerne, at du har bred erfaring inden for nedenstående områder, så du selvstændigt kan varetage egen portefølje, men vi opfordrer dig til at ansøge, selv hvis du ikke genkender dig selv i alle de beskrevne kvalifikationer. Vi sætter pris på forskellige perspektiver og erfaringer, og ser frem til at høre fra dig, hvis du mener, at du alligevel kan bidrage positivt til vores team.

Et udsnit af dine arbejdsopgaver kunne være:

  • Finansbogføring
  • Debitor- og kreditorstyring
  • Moms
  • Månedsafslutning og rapportering
  • Afstemninger og klargøring til revisor
  • Interim opgaver

I BDO har vi et formål. Vi er mennesker, der hjælper mennesker med at realisere deres drømme. Med det følger en naturlig lyst til at hjælpe vores kunder med at navigere mod det, der skaber størst værdi for dem og deres virksomhed. Derfor ser vi gerne, at du jævnligt er på besøg hos dine kunder, så du møder dem, der hvor de er og i øjenhøjde.

Lidt om dig:

  • I denne rolle vil du, som tidligere nævnt, ofte være ude hos kunderne, så vi søger en person der er udadvendt, god til at kommunikere og skabe relationer.
  • Gerne minimum 5 års erfaring fra lignende stilling; evt. tidligere revisor eller økonomikonsulent fra en Business Service afdeling.
  • Du har flair for IT, og er nysgerrig på digitalisering samt tredjepartsløsninger.
  • Omstillingsparat, da arbejdet kan kræve hurtig tilpasning til skiftende opgaver og kundebehov.
  • Kender bogføringsprocessen samt slutproduktet.
  • Erfaring med økonomisystemer- især e-conomic.
  • Erfaren bruger af Excel.

Vi tilbyder dig
Du bliver en del af et kontor med ca. 80 dygtige og smilende kolleger, og i dit nye Business Services & Outsourcing (BSO) team er der på nuværende tidspunkt 5 kolleger, der glæder sig til at tage godt imod dig. Fra december 2024 har BDO samlet sine tidligere to separate kontorer i Herning til ét kontor. Denne sammenlægning giver netop dig mulighed for, at du kan være med til at forme den nye kultur og bidrage til udviklingen af BSO-Herning i lokalområdet.

Hos BDO i Herning værdsættes et stærkt fællesskab og sammenhold, både professionelt og socialt – vi tager os tid til at snakke om stort og småt, og har blandt andet haft fornøjelsen af at spille padel sammen i fritiden. Derudover har vi en aktiv personaleforening, som bidrager til et godt arbejdsmiljø og fællesskab på hele kontoret.

Desuden får du fornøjelsen af et fagligt stærkt bagland at trække på, med omkring 1.800 kolleger i Danmark, og direkte adgang til den nyeste viden og praksis, i en organisation hvor der ikke er langt fra tanke til handling.

BDO prioriterer medarbejdertrivsel, et balanceret arbejdsliv og karriereudvikling højt, og vi tilbyder pensionsordning samt en lang række attraktive medarbejdergoder og rabatordninger. Derudover har du mulighed for at deltage i undervisning af og videndeling med kolleger rundt i hele landet.

Nu har du hørt en del til os

Så nu vil vi gerne høre noget mere til dig. Vi dropper ansøgningen og nøjes med dit CV. Så kan vi måske høre om resten til en samtale.

Skulle du have spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Sune Momme Jeppesen på 45 51 58 60 05.

Start vil være hurtigst muligt, og vi indkalder løbende til samtaler.

Vi ser frem til at høre fra dig.

I BDO arbejder vi aktivt på at minimere ubevidst bias og sikre en objektiv rekrutteringsproces. Vi opfordrer derfor til, at du undlader at inkludere et billede. Dette er blot ét af vores mange initiativer for at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø i BDO. Vi stræber efter en arbejdsplads, hvor alle har lige muligheder og rettigheder, uanset baggrund eller position.

Afdeling: Herning BSO - 10149

Placering: Birk Centerpark, 30, 7400, Herning, Danmark

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Hired Organization Address Herning, Full Time
Brænder du for at skabe resultater, og har du lyst til at arbejde med administrativ service, herunder bogføring og rappo...
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Hired Organization Address Middelfart, Middelfart Full Time
Forestil dig dette: Du har haft din daglige gang på Langelandsvej 6 i et par uger efterhånden, som en del af BDO Middelf...
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Hired Organization Address Herning, 39 Full Time
Vi søger en ambitiøs, dygtig revisor, som har et ønske om at være med til at udvikle vores afdeling i Herning fra dag ét...
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Hired Organization Address København, Full Time
Vi søger en studentermedhjælper til BDO’s Client Compliance Team, hvis primære formål er at håndtere kundekendskabsproce...

Not the job you're looking for? Here are some other Er du en erfaren økonomikonsulent? Så vil vi i BDO Herning rigtig gerne høre fra dig jobs in the Herning, area that may be a better fit.

Er du en erfaren økonomikonsulent? Så vil vi i BDO rigtig gerne høre fra dig

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Herning,