Demo

Centralt kontor i Beredskabsstyrelsens Hovedkvarter søger kollegaer til vores logistikteam

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 5/5/2025
Beredskabsstyrelsen Birkerød, Full Time

Centralt kontor i Beredskabsstyrelsens Hovedkvarter søger kollegaer til vores logistikteam

Vi får rygende travlt, så skynd dig med på vognen. Vi har lige nu 2 ledige stillinger hos os.

Er du engageret og målrettet med lyst til at bidrage positivt? Har du lyst til at gøre hverdagen lettere for dine kollegaer? Motiveres du af, at netop din indsats kan gøre forskellen i forhold til det operative beredskabs indsatsduelighed? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om os
Vi er ca. 25 dygtige medarbejdere, der er bredt sammensat i forhold til køn, anciennitet og baggrund. Vi er et kontor med fokus på udvikling. Vi tilstræber klart formulerede forventninger til hinanden og god sammenhæng mellem opgaver og ressourcer. Vi værdsætter samtidig faglig sparring, et godt læringsmiljø, kollegialt sammenhold og et personligt engagement i hinanden højt.

I kontoret er der 4 teams – ét IT/Sikkerhedsteam, ét Administration team, ét Etablissement team og ét Materiel- og Logistik team.

Du kommer til at indgå i et uformelt og varieret miljø i tæt tværgående samarbejde mellem de 4 teams, hvor ikke to dage er ens.

Om stillingerne
I Logistikteamet skaber vi sammen med Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse grundlaget for, at de mange operative kapaciteter i Beredskabsstyrelsen altid er indsatsklar. Vi dækker alt – lige fra brandslanger til Beredskabsstyrelsens sejlende enheder. Vi udarbejder bestemmelser og vejledninger på materielområdet, og vi støtter enhederne gennem rådgivning og anviser løsninger på udfordringer. Vi gennemfører controlling på kvaliteten af materieldriften i Beredskabsstyrelsen samt udvikler og implementerer nye operative kapaciteter.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for logistik eller beredskab samt erfaring med lignende områder. Vi sætter pris på, såfremt du har kendskab til SAP-løsninger og EDSH-systemer.

Du får succes i rollen her, hvis:

- Du er en initiativrig person, der finder nye opgaver spændende.

- Du kan lide at arbejde i et afvekslende miljø.

- Du kan arbejde selvstændigt og er i stand til at tage de relevante beslutninger.

- Du kan skabe tillidsfulde samarbejdsrelationer, og kan samarbejde med kolleger med forskellige baggrunde.

Du skal i stillingen være indstillet på rejseaktivitet, da kontorets aktiviteter er fordelt over hele landet.

Ansættelsesvilkår
Som officer hhv. befalingsmand er ansættelsen på overenskomstmæssige vilkår.

Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomst og organisationsaftaler mellem staten Centralorganisationen af 2010, Centralforeningen for Stampersonel samt Finansministeriet, for befalingsmænd således og i hht. Centralforeningen for Stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, og tillæg af 6. januar 2025.

For officerer i hht. protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er Beredskabsstyrelsen, som er placeret under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Arbejdsstedet er Beredskabsstyrelsen, Datavej 16, 3460 Birkerød. Kontoret har en satellit-enhed i Herning, hvor dele af materiel- og logistikteamet er placeret.

Stillingerne er fuldtid og dit faste tjenestested vil være i Birkerød. Det er dog muligt at søge stilling med tjenestested i Herning.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Fungerende Chef for Kapaciteter, Sikkerhed og Drift, Lars Enevoldsen på telefon 22 85 48 17, eller Teamleder for Materiel- og logistikteamet Brian T. Christensen på telefon 40 28 85 89.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulenterne Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178.

Er du befalingsmand og har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, bedes du kontakte HR-konsulent Mette Sihm på telefon 7281 9696.

Ansøgningsfristen er den 5. maj 2025 og samtaler forventes gennemført ugen med henblik på besættelse af stillingen snarest herefter.
Vi ser meget frem til at høre fra dig!

Du søger via linket. For at kunne komme i betragtning, anmodes du om at vedhæfte ansøgning, CV og evt. uddannelsesbevis - meget gerne i pdf. format.

I Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.

Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.

Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.

Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.

Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Afdeling: Datavej 16 3460 Birkerød

Lokation: Østsjælland

Ansøgningsfrist: 05 May 2025

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Beredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsen
Hired Organization Address Birkerød, Full Time
Brandteknisk eller juridisk souschef til Beredskabsstyrelsens kontor for brandforebyggelse Vil du bidrage til Danmarks t...
Beredskabsstyrelsen
Hired Organization Address Denmark Full Time
Kirurger, gynækologer/obstetrikere, børnelæger og praktiserende læger søges til Beredskabsstyrelsens Internationale Pers...

Not the job you're looking for? Here are some other Centralt kontor i Beredskabsstyrelsens Hovedkvarter søger kollegaer til vores logistikteam jobs in the Birkerød, area that may be a better fit.