Hvad gør en uddannelse god? Hvilke greb kan man bruge til at skabe den bedste uddannelse? Hvordan sikrer vi, at Forsvarets uddannelser skaber den nødvendige effekt? Og hvordan integreres nye erfaringer og empiri inden for det militære fagfelt, så uddannelserne hele tiden afspejler den nyeste viden og praksiserfaring?
Synes du, at det er fagligt spændende spørgsmål? Er du enten kaptajn/kaptajnløjtnant eller akademiker? Vil du gerne gøre en forskel og sætte dit eget fingeraftryk på Forsvarets uddannelser? Så er du måske den rette til at blive en del af Forsvarsakademiets Uddannelsesafdeling.
Om os
Du vil indgå i Uddannelsesafdelingens uddannelsesteam, som består af ni medarbejdere med både civil og militærfaglig baggrund. Teamet er en del af Forsvarsakademiets Uddannelsesafdeling, som er Forsvarets Center of Excellence inden for uddannelsesstrategi og -udvikling.
Uddannelsesteamet har tætte relationer til hele Forsvarsakademiets organisation. Afdelingen refererer via stabschefen direkte til Forsvarsakademiets chefgruppe. Derudover har enheden et stort netværk i Forsvarsministeriets koncern, etableret gennem en tæt og konstruktiv dialog med alle aftagere af Forsvarets uddannelser.
Afdelingen består af 18 medarbejdere med forskellige civile og militære kompetencer og baggrunde. Fælles for alle er et solidt kendskab til Forsvarets uddannelsesverden. Selvom opgaveporteføljen er bred, og der til tider kan være travlt, er der et stærkt kammeratskab og fagligt fællesskab i afdelingen. Du kan forvente en livlig og underholdende hverdag med både faglige udfordringer og inspirerende samtaler.
Om stillingen
Som sagsbehandler i Uddannelsesafdelingen bliver du en del af et team af engagerede civile og militære medarbejdere under ledelse af en militær afdelingschef. Afdelingens arbejde er præget af udviklingsorientering og blik for fremtiden. Vores vision er et Forsvarsakademi, der rækker ud til sine aftagere og producerer moderne, effektive og relevante uddannelser baseret på den nyeste viden inden for det militære og didaktiske felt.
Du vil i den forbindelse bidrage til udviklingsprojekter i regi af Forsvarets uddannelsesstrategi og understøtte sammenhængen på tværs af Forsvarets uddannelser.
Du vil være i tæt dialog med aftagere og bidragsydere til Forsvarets uddannelser og skal derfor kunne navigere i relationelle og samarbejdsprægede processer.
Stillingen giver dig gode muligheder for at udvikle og dokumentere din faglighed og dine stabskompetencer i et anerkendende og professionelt miljø. Du vil samtidig opbygge solide netværk på tværs af Forsvaret. Som del af uddannelsesteamet vil du understøtte beslutningsoplæg til Forsvarsakademiets direktion og få mulighed for at påvirke Forsvarets uddannelsesstrategiske valg.
I samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere vil du:
- Bidrage til udvikling, udarbejdelse, evaluering og koordination af uddannelsesdokumentation.
- Gennemføre analyser og udvikle løsningsmodeller i ofte komplekse sammenhænge med balancering af forskellige interesser.
- Koordinere og sagsbehandle uddannelsesfaglige opgaveanmodninger fra Forsvarskommandoen og øvrige myndigheder i Forsvarsministeriets koncern.
- Udarbejde opgaveanmodninger, høringssvar og beslutningsoplæg i forbindelse med uddannelsesfaglige emner.
Stillingen giver dig desuden mulighed for:
- At videreudvikle dine kompetencer inden for uddannelsesudvikling og -implementering på et højt fagligt niveau.
- At arbejde med selvstændig projektledelse af opgaver med stor kompleksitet og bredt spænd.
- At tage ansvar for og sætte retning på udviklingen af et styrket nordisk og internationalt samarbejde inden for uddannelsesområdet.
Du opbygger samtidig et stærkt netværk med både civile og militære chefer, ledere og medarbejdere med ansvar for Forsvarets uddannelser og organisation.
Du skal forvente at skulle foretage kortere tjenesterejser (ca. 1–3 dage) nogle gange i løbet af året.
Om dig
Du kan søge stillingen med enten en militær baggrund (kaptajn/kaptajnløjtnant) eller som civil med en relevant kandidatuddannelse.
Det er en fordel, hvis du har:
- Erfaring med – og interesse for – uddannelsessektoren.
- Arbejdet med udviklingsprojekter og/eller samarbejde inden for det uddannelsesmæssige område.
- Erfaring med at balancere forskellige aktørers behov i rammer præget af komplekse krav og ydre faktorer.
Vi forventer, at du:
- Har en samarbejdsorienteret og konstruktiv tilgang til opgaver og udfordringer.
- Møder nye opgaver med engagement og nysgerrighed.
- Er metodisk stærk og opsøger den nødvendige viden for at løse opgaverne.
- Kan tænke på tværs og sætte dig i forskellige interessenters sted.
- Har stærke sproglige, relationelle og analytiske kompetencer.
- Er struktureret, systematisk og god til at omsætte komplekse mål til konkrete opgaver.
- Kommunikerer klart – både mundtligt og skriftligt – og trives med skriftlig formidling.
- Tager ansvar og følger opgaver til dørs.
Det er ønskeligt, men ikke et krav, at du har erfaring fra en anden videregående uddannelsesinstitution – fx som underviser, planlægger, sagsbehandler eller konsulent.
Det er ligeledes en fordel, men ikke et krav, at du har overordnet kendskab til Forsvaret.
Ansættelsesvilkår
Stillingen kan besættes af både civile og militære medarbejder.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser.
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængig af dine kvalifikationer, har du mulighed for at forhandle tillæg.
Fast tjenestested vil være i København på Svanemøllen Kaserne og stillingen er fuld tid.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Chefen for Uddannelsesafdelingen, oberstløjtnant Henrik Jedig Jørgensen på telefon 45 2537 9287 eller e-mail: FAK-UA-CH@mil.dk
- Sektionschef Jens Roland Hansen telefon 45 5182 6400 eller e-mail FAK-UA-01@mil.dk.
Hvis du har spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Bianca Røjbæk på fps-bor@mil.dk. Ansøgningsfristen er den 5. maj 2025 og samtaler forventes afholdt i uge 20. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og eventuelt anden relevant dokumentation som PDF-filer.
Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Forsvarsakademiet
Forsvarsakademiet er Forsvarets skolekommando og dansk forsvars værnfælles center for militære studier og militær forskning. På Forsvarsakademiet bidrager vi til løsning af forsvarets nationale og internationale opgaver og til forsvarets udvikling ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Det gør vi gennem uddannelse, forskning, formidling og rådgivning med stærk fokus på de militære kernekompetencer. Udviklingsperspektiverne er positive og udfordrende. Dertil støtter vi koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
Forsvarsakademiet består af tjenestesteder i henholdsvis København, Slagelse, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier.
Derudover udbydes en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
Forsvarsakademiet gennemfører forskning og udvikling inden for de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed.
Forsvarsakademiet indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter.
Læs mere på fak.dk.