Demo

Kan du sælge Transit og Master? Stort bilhus søger erhvervskonsulent

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/10/2025
Bjarne Nielsen A/S Herning 7400 Herning, Full Time
Hos Bjarne Nielsen brænder vi for at gøre en forskel. Vi forsøger at tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan videreudvikle en af Danmarks mest moderne bilkoncerner.

Er varebiler noget, du kan sælge? Er du klar på en udfordrende hverdag med mange bolde i luften? Så har vi jobbet til dig! Vi søger en erhvervskonsulent til vores store og moderne bilhus i Herning.

Vi forhandler nye varebiler fra både Ford og Renault, som er blandt de stærkeste brands på markedet. Ford har været den mest solgte varebil de seneste otte år, mens Renault er blandt de førende europæiske varebilsproducenter og har netop vundet Årets Varebil 2025 for deres Renault Master. Derudover har vi et udvalg af brugte varebiler fra alle mærker.

Som erhvervskonsulent er du ude i ”marken”. Du opdyrker kundeemner gennem canvas, kundemøder og relationer. Har du styr på dine ting, og kan du levere høj kundeservice, vil du opleve, at dit vigtigste salgsværktøj er snakken, der går fra mund-til-mund. Har du succes, vil kunderne således med tiden begynde at opsøge dig fremfor omvendt – det kalder vi relationer, og det er helt essentielt i B2B-salg.

Måske kommer du fra en tilsvarende stilling og har allerede opbygget et netværk - det vil naturligvis være en fordel, men det kan også være, du er ny som erhvervskonsulent, men har gå-på-mod og ønsker at lære.

Dit daglige arbejde omfatter blandt andet:


  • Opsøgende salg af varebiler og serviceydelser til nye såvel som eksisterende kunder i Herning og omegn
  • Salg af totalløsninger inden for finansiering, service og opbygninger
  • Løbende ajourføring af kundedatabasen via CRM-system og salgsrapportering
  • Aktiv deltagelse i udstillinger, kurser og salgsfremmende kundeevents
Hvem er du?

Som person er du:


  • Resultatorienteret salgskonsulent med lyst til at rådgive erhvervskunder
  • Selvstartende, har et stort drive og trives i en hverdag med højt tempo
  • Engageret, smilende, udadvendt og imødekommende over for vores kunder og kolleger
  • Erfaren og har arbejdet med B2B-salg og CRM-systemer (vil være en fordel)
Vi tilbyder:

Din succes er vores succes, og det betyder, at du selvfølgelig vil blive klædt godt på til dine opgaver. Du kommer til at få et netværk af erhvervskonsulenter fra resten af koncernen, ligesom du kommer til at sidde i et team af erhvervskonsulenter i bilhuset i Herning. Vi bruger hinanden meget i hverdagen.

Det får du:


  • Muligheden for at arbejde med to af de stærkeste brands indenfor varebiler
  • Gode kollegaer og sociale arrangementer
  • Attraktiv lønpakke med mulighed for firmabil
  • Løbende relevante kurser og uddannelser
Der kan forekomme kundeevents og andre arrangementer udenfor normal arbejdstid.

Bjarne Nielsen er en del af Nielsen Car Group, som er blandt Danmarks største bilkoncerner. Med brands som Bjarne Nielsen, Leasing.dk, Motorpoint, Bilernes Hus samt værksteder er der mange muligheder i koncernen for den rette. Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Søg stillingen”. Stillingen er på 37 timer.

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte filialchef Dennis Kowal Kristiansen på telefon 9929 1952 eller mail: dekk@bn.dk (fortrolighed er en selvfølge).

Vi ser frem til at høre fra dig!

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Bjarne Nielsen A/S Herning

Bjarne Nielsen A/S Herning
Hired Organization Address Herning, Full Time
Hos Bjarne Nielsen brænder vi for at gøre en forskel. Vi forsøger at tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan vid...
Bjarne Nielsen A/S Herning
Hired Organization Address 7400 Herning, Full Time
Hos Bjarne Nielsen brænder vi for at gøre en forskel. Vi forsøger at tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan vid...

Not the job you're looking for? Here are some other Kan du sælge Transit og Master? Stort bilhus søger erhvervskonsulent jobs in the 7400 Herning, area that may be a better fit.

Weekendhjælper til salgsafdelingen i stort og moderne bilhus

Bjarne Nielsen A/S - Herning Silkeborgvej, 7400 Herning,

Bliv salgstrainee i erhvervsafdelingen i stort bilhus

Bjarne Nielsen A/S Herning, 7400 Herning,