Brænder du for formidling og undervisning? Bliv timelønnet underviser hos Børns Vilkår og være med til at skabe trivsel hos børn og unge.
Om Børns Vilkår
Alle børn har ret til en tryg barndom. Det er omdrejningspunktet for Børns Vilkårs arbejde, hvad enten vi hjælper børn og unge via BørneTelefonen, bisidning eller undervisning. Børns Vilkårs undervisningstilbud er en forebyggende indsats, der har til formål at understøtte børn og unges trivsel og klæde dem på til at skabe og indgå i positive fællesskaber.
Lige nu søger vi dygtige og engagerede timelønnede undervisere, der kan varetage undervisning af børn og unge i grundskolen. Undervisningen er baseret på børnenes perspektiv og skal fremme handlekompetence og aktiv deltagelse. Vi underviser i temaerne digitale og fysiske fællesskaber, klassetrivsel, børns rettigheder og mobning.
Arbejdsopgaver
Som underviser i Børns Vilkår skal du afholde tematiserede undervisninger i Københavnsområdet eller Midtsjælland. Undervisningen foregår primært i grundskolen for 0.-10. klassetrin i dagtimerne fra kl. 8 til 15. Du skal varetage undervisningen på egen hånd, hvilket du vil blive uddannet til i Børns Vilkår.
Dine kvalifikationer
Vi tilbyder dig
Vi forventer, at du
Uddannelsesforløb og ansættelsesforhold
Vi tilbyder dig et grundigt uddannelsesforløb afholdt af fagkonsulenter med specialiseret viden indenfor blandt andet rettigheder, didaktik, klasseledelse og trivsel.
Herefter skal du afsætte tid til at deltage i et webinar tirsdag eftermiddag d. 24. juni, gennemgå et e-læringsforløb hen over sommeren, samt en obligatorisk grunduddannelse, hhv. tirsdag d. 26. august og onsdag d. 27. august. Der kommer også en uddannelsesdag i september, som du skal deltage i. Du vil høre mere om denne ved ansættelse.
Grunduddannelsen afholdes hos Børns Vilkår i Valby. Du vil undervejs i din ansættelse få flere opkvalificeringer, der også er obligatoriske at deltage i.
Du ansættes som timelønnet underviser med en fast timetakst på 199,39 kr. 12,5 % i feriepenge. Vi har derudover en fast lønramme for forberedelse samt transporttid.
Ansøgningsproces
Ansættelsessamtaler afholdes i Valby tirsdag d. 27. maj og onsdag d. 28. maj.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Mia Johansson, uddannelseskonsulent, på miaj@bornsvilkar.dk.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og forskellige baggrunde som en vigtig ressource i vores arbejde, og vi opfordrer alle, der kan se sig selv i stillingen, til at søge. Vi forventer, at der fremadrettet vil være endnu mere mangfoldighed blandt de børn og unge, der henvender sig til BørneTelefonen, og vi ønsker, at vores medarbejdere afspejler den udvikling.
Administrativ assistent til timelønnet deltidsstilling hos BørneTelefonen, Trivsel og Inddragelse
Borns Vilkar, 2500 Valby,
Udviklingskonsulent - Festival og Lejre
KFUM og KFUK i Danmark, 2500 Valby,