Ansøg
Har du lyst til at blive del af en eksklusiv BMW forhandlerkæde, hvor dit stærke salgsgen og gode relationer vil blive bragt i spil? Så er du muligvis vores nye salgskonsulent, der gennem stærkt samarbejde skal bidrage til at sikre god performance og høj kundeservice hos én af autobranchens store aktører.
BMW - REN KØREGLÆDE
Hos Bayern AutoGroup Kolding søger vi en salgskonsulent, der i samarbejde med både kollegaer og BMW Danmark skal være med til at sætte retningen for salget og skabe de gode kunderelationer. Din primære arbejdsopgave vil bestå af at yde professionel og serviceminded rådgivning til vores kunder og herigennem sikre, at vi opretholder vores høje kundetilfredshed. Ligeledes bliver du ansvarlig for at udarbejde finansieringsløsninger samt oprette kundeaftaler i henhold til både service og flexleasing.
I det daglige får du et tæt samarbejde med vores værksted og lager, hvorfor det er vigtigt, at du i rollen som salgskonsulent både kan tage ansvar og være en teamplayer, der kan agere på tværs af forretningen, hvor samarbejde og sammenhold er afgørende.
Arbejdstiden i hverdage vil ligge mellem kl. 9.00-17.30 og derudover vil du indgå i teamets vagtplanlægning med arbejde hver 2. søndag.
PERFORMANCE DREVET HOLDSPILLER
Du har som minimum 2-3 års erfaring fra en lignende stilling som salgskonsulent i autobranchen og er således bekendt med både branchens trends samt kundepræferencer. Du har herigennem arbejdet med både finansiering og serviceaftaler.
Som person er du opsøgende, relationsskabende og tillidsvækkende i din tilgang til både kunder og kollegaer og motiveres af at opnå afdelingens salgsmål med fokus på, at vores kunder altid får en premium oplevelse. Desuden lægger du stor vægt på at arbejde i et team med en stærk holdmoral, og tager dig gerne tid til at hjælpe en kollega. Endeligt er du i besiddelse af et stort drive, der kan levere på vores ambitiøse planer.
DIN NYE ARBEJDSPLADS
Vores forhandlerkæde Bayern AutoGroup A/S har seks forretninger i Danmark, hvor målsætningen er at være de danske BMW entusiasters foretrukne bilforhandler. Din arbejdsplads bliver i vores forretning i Kolding, hvor du vil blive en del af et bilhus med dygtige og engagerede kolleger, der alle ser frem til at tage godt imod dig.
British Car Import A/S, Kolding,
British Car Import A/S, Kolding,