Demo

Udbudskonsulent til Brøndby Kommune – En central rolle i udvikling af indkøbsområdet

POSTED ON 4/20/2025 AVAILABLE BEFORE 5/5/2025
Brøndby Kommune Brøndby, Full Time

Intro:

Brøndby Kommune har de seneste år haft et stærkt fokus på at udvikle indkøbsområdet, og vi er nået nye højder i vores arbejde, hvor vi har udviklet os inden for strategisk og struktureret arbejde med udbud samt bæredygtige indkøb. Nu søger vi en udbudskonsulent, der vil få en central rolle i at forme og styrke kommunens udbuds- og indkøbsstrategi.

Om stillingen:

Som udbudskonsulent vil du få mulighed for at præge udviklingen af Brøndby Kommunes indkøb og udbudsprocesser. I denne rolle får du ansvar for at lede og koordinere udbudsprojekter, rådgive kollegaer og sikre, at de indgåede aftaler lever op til udbudsreglerne. Du vil arbejde tæt sammen med interne og eksterne interessenter, både på tværs af afdelinger og med leverandører.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udvikle og implementere effektive udbudsprocesser, der sikrer klare og strukturerede aftaler med leverandører.
  • Involvere relevante faggrupper i arbejdet med udbud og kontraktstyring, så alle relevante kompetencer bliver inddraget i processen.
  • Gennemføre kontraktforhandlinger og sikre, at de aftalte vilkår er de bedste for Brøndby Kommune.
  • Lede og koordinere udbudsprocesser i samarbejde med fagforvaltningerne, så vi når vores opstillede mål for bæredygtige indkøb.
  • Rådgive kollegaer om udbud, indkøb og kontrakter samt sikre, at alle processer overholder gældende lovgivning og de bæredygtighedsmål, vi har sat os.

Om dig:

Vi søger en person, der er selvstændig, struktureret og har godt overblik, samtidig med at du har sans for detaljer og evnen til at samarbejde med mange forskellige interessenter. Du trives i en rolle, hvor du kan sætte dit præg på både de daglige opgaver og de strategiske mål for Brøndby Kommune.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med udbud, indkøb, jura eller lignende. Skulle du være nyuddannet, vil vi fortsat meget gerne modtage en ansøgning fra dig.
  • Er god til at kommunikere og kan opbygge stærke relationer med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Har forhandlingsevner, der sikrer de bedst mulige aftaler for Brøndby Kommune.
  • Er struktureret og systematisk i din tilgang til opgaverne.
  • Kender til eller har interesse for de særlige krav, der gælder i offentlig forvaltning.

Vi tilbyder:

  • En 37-timers stilling med fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde i henhold til gældende regler.
  • Betalt frokostpause, en god kantineordning samt adgang til en motionsklub og en aktiv kunstforening.
  • En central rolle i udviklingen af Brøndby Kommunes indkøbs- og udbudsstrategi.
  • Løbende undervisning og oplæring i udbudsprocesser og kontraktstyring, så du bliver godt rustet til at påtage dig opgaverne.
  • Et godt arbejdsmiljø og fleksible arbejdsforhold, der gør det muligt at tilpasse arbejdet efter dine behov.

Om os:

Udbud & Indkøb og Kontrol er en del af Økonomiafdelingen, og vi er et team bestående af engagerede og dygtige medarbejdere, der arbejder tæt sammen. I teamet er der otte medarbejdere, hvor fem varetager opgaver inden for udbud, compliance, controlling, bæredygtighed og e-handel. Der er desuden lige blevet ansat en Contract Manager i teamet, så vi nu arbejder mere målrettet med kontraktstyring.

Sammen med Kontrol udgør vi én samlet enhed, der har et stærkt samarbejde, både internt i teamet og på tværs af Økonomiafdelingen.

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Brøndby Kommune

Brøndby Kommune
Hired Organization Address Brøndby, 17 Part Time
Barselsvikariatet vil være fra den 1. juli 2025 til den 31. maj 2026, evt. med mulighed for forlængelse. Er du en ildsjæ...
Brøndby Kommune
Hired Organization Address Brøndby, 75 Full Time
Teamleder til Botilbuddene Brøndby, Enghusene Vi søger en kommende ny kollega til det specialiserede voksen område. Engh...
Brøndby Kommune
Hired Organization Address Brøndby, Part Time
Brøndbyøster SFO søger pædagogmedhjælper med arbejdsplacering på Ventilen, som er vores klub med børn fra 3. – 7. Klasse...
Brøndby Kommune
Hired Organization Address Brøndby, Full Time
Er du klar til at tage første skridt mod en meningsfuld karriere, hvor du gør en forskel hver dag? Brøndby kommune søger...

Not the job you're looking for? Here are some other Udbudskonsulent til Brøndby Kommune – En central rolle i udvikling af indkøbsområdet jobs in the Brøndby, area that may be a better fit.