Demo

Vi søger en barselsvikar for psykolog til Ambulatorium for småbørn, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

POSTED ON 4/25/2025 AVAILABLE BEFORE 5/1/2025
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup Nordre Ringvej 69, Bornholm Full Time
Vil du være med til at hjælpe småbørn med psykiske vanskeligheder og deres forældre? Og vil du være en del af et velfungerende ambulatorium med høj faglighed og godt kollegaskab? Så se her!

Jobbet Vi undersøger og behandler børn i alderen 4-8 år med et bredt spektrum af børnepsykiatriske vanskeligheder, herunder autisme, ADHD, affektive lidelser og angsttilstande, samt børn med tilpasningsreaktioner og forstyrret forældre-barn samspil.

Udredning og behandling varetages i et tværfagligt samarbejde mellem faggrupperne. Behandling omfatter bl.a. psykoedukation, psykoterapi, forældretræning til børn med ADHD og autisme, psykofarmakologisk behandling og netværkssamarbejde.



Hvilke arbejdsopgaver vil du få? I dit daglige arbejde skal du varetage følgende:

  • Udredning, bl.a. samtaler, psykologiske tests og andre undersøgelser. Være klinisk kontaktperson og tovholder på udredningsforløb
  • Behandling f.eks. forældresamtaler, psykoedukation, psykoterapi, netværkssamarbejde
  • Kvalitetsudvikling
Du refererer til den afsnitsledende overlæge.



Velkommen indenfor hos Ambulatorie og dagafsnit for 3-8-årige børn, B291 Afsnittet består af et stort ambulatorium samt et dagafsnit med plads til 4 børn. Vi har regions- og højtspecialiseret funktion indenfor børn med komplicerede neuropsykiatriske tilstande samt psykofarmakologisk behandling af børn under 6 år.

Personalegruppen er tværfaglig og består af sygeplejersker, pædagoger, læger, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeut samt et sekretariat.

I afsnittet har vi løbende fokus på hvad der har værdi for patienterne og deres familier. Vi ser samarbejdet med forældrene som en vigtig del af udredningen og behandlingen af deres barn. Vi er meget opmærksomme på at udvikle vores kompetencer. Blandt andet i form af sidemandsoplæring og relevante kurser og uddannelser.

Vi vægter faglighed, udvikling, samarbejde og arbejdsmiljø meget højt.



Vi tilbyder
  • Et grundigt introduktionsprogram samt oplæring
  • Sparring og vejledning i dagligdagen
  • Velfungerende tværfagligt samarbejde
  • Engagerede kolleger, høj faglighed og et godt kollegialt arbejdsmiljø
  • En dynamisk og udviklende arbejdsplads


Vi forventer Du er uddannet cand.psych og vi ser gerne, at du har erfaring med børn og unge og/eller psykiatrisk erfaring. Desuden forventer vi, at du:

  • Har gode samarbejdsevner
  • Viser og udøver fagligt engagement og ansvarlighed
  • Har lyst og motivation til at indgå i videreudviklingen af en tidssvarende børne- og ungdomspsykiatri


Løn- og ansættelsesvilkår Vi ønsker, at du starter pr. 1. juli 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne på hverdage. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.



Vil du vide mere? Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte følgende:

  • Afsnitsledende overlæge Tine Houmann på 38 64 06 15
  • Oversygeplejerske Pernille Lindorff på 38 64 04 15
  • Chefpsykolog Anne Kloster på anne.murphy.kloster@regionh.dk
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på dette link.



Søg stillingen Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 2. maj 2025.

Vi forventer at afholde samtaler fredag den 9. maj 2025.



Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 800 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUCs hjemmeside ved at klikke her.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup
Hired Organization Address Nordre Ringvej 69, Odense Full Time
Vil du være med til at hjælpe småbørn med psykiske vanskeligheder og deres forældre? Og vil du være en del af et velfung...
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup
Hired Organization Address 2600 Glostrup, Full Time
Lige nu søger vi læger til uklassificerede stillinger med tiltrædelse hurtigst muligt! Om vores ambulatorium Vi er et am...
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup
Hired Organization Address 2600 Glostrup, Full Time
Brænder du for at være med til at gøre en forskel for børn og unge? Er du struktureret, imødekommende og dedikeret – og ...
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup
Hired Organization Address 2600 Glostrup, Full Time
Hos os prioriterer vi faglighed og kvalitet i alt, hvad vi gør. Vi søger en engageret speciallæge i børne- og ungdomspsy...

Not the job you're looking for? Here are some other Vi søger en barselsvikar for psykolog til Ambulatorium for småbørn, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup jobs in the Nordre Ringvej 69, Bornholm area that may be a better fit.