Demo

Timelønnet underviser fra København og Midtsjælland

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 5/11/2025
Børns Vilkår Valby, Full Time

Brænder du for formidling og undervisning? Bliv timelønnet underviser hos Børns Vilkår og være med til at skabe trivsel hos børn og unge.
Om Børns Vilkår
Alle børn har ret til en tryg barndom. Det er omdrejningspunktet for Børns Vilkårs arbejde, hvad enten vi hjælper børn og unge via BørneTelefonen, bisidning eller undervisning. Børns Vilkårs undervisningstilbud er en forebyggende indsats, der har til formål at understøtte børn og unges trivsel og klæde dem på til at skabe og indgå i positive fællesskaber.
Lige nu søger vi dygtige og engagerede timelønnede undervisere, der kan varetage undervisning af børn og unge i grundskolen. Undervisningen er baseret på børnenes perspektiv og skal fremme handlekompetence og aktiv deltagelse. Vi underviser i temaerne digitale og fysiske fællesskaber, klassetrivsel, børns rettigheder og mobning.

Arbejdsopgaver
Som underviser i Børns Vilkår skal du afholde tematiserede undervisninger i Københavnsområdet eller Midtsjælland. Undervisningen foregår primært i grundskolen for 0.-10. klassetrin i dagtimerne fra kl. 8 til 15. Du skal varetage undervisningen på egen hånd, hvilket du vil blive uddannet til i Børns Vilkår.

Dine kvalifikationer

  • Du har en fleksibel hverdag, der kan forenes med undervisning i dagtimerne
  • Det er et krav, at du har erfaring med formidling og/eller undervisning
  • Det er en fordel, hvis du læser på en børne- eller uddannelsesfaglig uddannelse eller har en børne- eller uddannelsesfaglig baggrund
  • Det er en fordel, hvis du er bekendt med didaktik og klasseledelse og har viden om et eller flere af vores undervisningstemaer
  • Du er udadvendt og god til at bevare overblikket
  • Det er en fordel, hvis du har kørekort og bil til rådighed – dette skal fremgå af CV eller ansøgning

Vi tilbyder dig

  • Et grundigt uddannelsesforløb hos Børns Vilkår, hvor du bl.a. bliver uddannet i Børns Vilkårs børnesyn, børns rettigheder, trygge fællesskaber, didaktik og facilitering
  • Et spændende og udfordrende job, hvor du får mulighed for at træne og finpudse dine evner til at facilitere undervisningsaktiviteter og være i dialog med børn og unge
  • Et job, hvor du kan bruge dine faglige og personlige kompetencer til at understøtte trivsel og positive fællesskaber hos børn og unge
  • Løbende faglig opdatering på undervisningstematikkerne
  • Har du en profil med erfaring indenfor småbørnsområdet, vil der være mulighed for at blive opkvalificeret i indsatser til forældre og fagpersoner i dagtilbud.
  • At være en del af et fagligt fællesskab og en organisation, som arbejder for at stoppe svigt af børn i Danmark

Vi forventer, at du

  • Kan afholde mindst 4 workshops/oplæg af 1,5 timers varighed om måneden. I gennemsnit bruges der 3-4 timer på en workshop inklusiv transport. I perioder skal man også kunne afse hele dage til at undervise.
  • Hvor mange timer man får på månedsbasis, vil imidlertid afhænge af efterspørgslen. Derfor er man ikke garanteret et bestemt antal timer – og det vil givetvis være sådan, at man i nogle perioder vil kunne arbejde mere end 12-16 timer om måneden, i andre mindre og i nogle slet ikke (f.eks. skolernes sommerferie).
  • Kan undervise i dagtimer
  • Kan være hos os i minimum 2 år - gerne længere
  • Som underviser orienterer dig løbende inden for relevant faglig viden
  • Deltager på obligatoriske møder, hvor du bliver opkvalificeret i de faglige tematikker, du skal undervise i. Uddannelsesdage og opkvalificeringer (ca. 4 gange årligt) finder sted i København.

Uddannelsesforløb og ansættelsesforhold
Vi tilbyder dig et grundigt uddannelsesforløb afholdt af fagkonsulenter med specialiseret viden indenfor blandt andet rettigheder, didaktik, klasseledelse og trivsel.
Herefter skal du afsætte tid til at deltage i et webinar tirsdag eftermiddag d. 24. juni, gennemgå et e-læringsforløb hen over sommeren, samt en obligatorisk grunduddannelse, hhv. tirsdag d. 26. august og onsdag d. 27. august. Der kommer også en uddannelsesdag i september, som du skal deltage i. Du vil høre mere om denne ved ansættelse.
Grunduddannelsen afholdes hos Børns Vilkår i Valby. Du vil undervejs i din ansættelse få flere opkvalificeringer, der også er obligatoriske at deltage i.
Du ansættes som timelønnet underviser med en fast timetakst på 199,39 kr. 12,5 % i feriepenge. Vi har derudover en fast lønramme for forberedelse samt transporttid.

Ansøgningsproces
Ansættelsessamtaler afholdes i Valby tirsdag d. 27. maj og onsdag d. 28. maj.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Mia Johansson, uddannelseskonsulent, på miaj@bornsvilkar.dk.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og forskellige baggrunde som en vigtig ressource i vores arbejde, og vi opfordrer alle, der kan se sig selv i stillingen, til at søge. Vi forventer, at der fremadrettet vil være endnu mere mangfoldighed blandt de børn og unge, der henvender sig til BørneTelefonen, og vi ønsker, at vores medarbejdere afspejler den udvikling.

Afdeling: Bedre Børne- og Ungeliv

Ansøgningsfrist: 11 May 2025

Placering: Trekronergade, 26, 2500, Valby

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Børns Vilkår

Børns Vilkår
Hired Organization Address Trekronergade, Full Time
Timelønnet underviser fra København og Midtsjælland Brænder du for formidling og undervisning? Bliv timelønnet undervise...
Børns Vilkår
Hired Organization Address Valby, Full Time
Studerende med fokus på data, analyse og formidling af data Har du lyst til at arbejde i en organisation, der kæmper for...
Børns Vilkår
Hired Organization Address Valby, 14 Full Time
Leder du efter et fedt og fleksibelt job hvor du gør en reel forskel og samtidig opbygger værdifuld erfaring? Som Facer ...
Børns Vilkår
Hired Organization Address 2500 Valby, Copenhagen Full Time
Er du klar til at gøre en forskel for børn og unge? Som frivillig rådgiver på BørneTelefonen kan du hjælpe børn og unge,...

Not the job you're looking for? Here are some other Timelønnet underviser fra København og Midtsjælland jobs in the Valby, area that may be a better fit.