Er du passioneret omkring miljø og bæredygtighed, formår du at se det store perspektiv i en kompleks opgave, og ønsker du at arbejde i en virksomhed, hvor du kan gøre en reel forskel? Så er dette studiejob i Odense noget for dig.
Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
Som ESG-konsulent bliver du en nøglespiller i arbejdet med at operationalisere og dokumentere virksomhedens bæredygtighedsindsatser – med særligt fokus på det kommende emballagedirektiv og relaterede afgifter. Du kommer til at samarbejde tæt med både virksomhedens økonomichef og eksterne leverandører, og du får mulighed for at kombinere din analytiske sans med praktisk udførelse i en kommerciel kontekst. Derudover vil du få ansvar for en række vigtige opgaver, som alle omhandler, hvordan virksomheden kan dokumentere og rapportere tilstrækkeligt i forhold til ESG.
Opgaver
Virksomheden
Dette studiejob er placeret i en ambitiøs og travl virksomhed i Odense. Virksomheden har 14 ansatte og prioriterer en arbejdsplads med god stemning, samt plads til både personlig og faglig udvikling. Som en del af virksomhedens team vil du opleve en dynamisk og støttende kultur, hvor alle bidrager til den gode arbejdsplads. Du vil arbejde tæt sammen med virksomhedens indkøbsansvarlige, hvor du vil få den sparring, der er nødvendig for at lykkes med dine opgaver.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
Studiejob: Business Intelligence konsulent
Cand, Odense,
Studiejob: Digitaliseringskonsulent
Cand, Odense, Odense