Demo

Backoffice Support - Kundecenter, Carlsberg Danmark

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 5/4/2025
Carlsberg Danmark København V, Full Time

Har du flair for struktur, service og samarbejde? Er du god til at navigere i processer og sikre kvalitet i alle led? Så er du måske vores nye Backoffice-kollega i Kundecenteret.

Jobbet
Som Backoffice Support i vores kundecenter bliver du en central aktør i at sikre en smidig og professionel håndtering af både interne og eksterne henvendelser. Du har en rolle i at reagere hurtigt og præcist på henvendelser, løse opgaver inden for aftalte tidsrammer samt følge op og skabe tillid, der styrker relationer og samarbejde. Derudover er du som Backoffice Support med til at sikre en ensartet og professionel kundeoplevelse på tværs af kontaktpunkter og indgår i tæt samarbejde med kolleger i Carlsberg Danmark for ansvarlig videndeling og opgavehåndtering.

Dine ansvarsområder
Du bliver en del af et professionelt og fagligt miljø med spændende arbejdsopgaver, hvor vi er motiverede af at skabe de rigtige løsninger for vores kunder i alle størrelser. Dine opgaver vil omfatte følgende:

  • Effektiv behandling og opfølgning på kundehenvendelser og interne forespørgsler
  • Koordinering med relevante afdelinger og videregivelse af informationer
  • Overvågning og håndtering af sager i systemer og processer
  • Bidrage til at forbedre kundeoplevelsen gennem struktur, engagement og videndeling
  • Håndtere ordre til centralleverancer

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har følgende viden og kompetencer:

  • Systemforståelse: Du har bred viden om relevante systemer og processer og kan navigere sikkert i både interne og eksterne krav.
  • Kommunikation: Du kommunikerer klart og præcist – både mundtligt og skriftligt – og kan håndtere dialoger effektivt, også under pres.
  • Samarbejde: Du deler gerne viden, arbejder tværfagligt og hjælper med at løfte det samlede team.
  • Initiativ: Du er initiativrig, der spotter forbedringsmuligheder og sætter handling bag dine idéer.
  • Kundeorientering: Du prioriterer den gode kundeoplevelse og udviser professionalisme og engagement i alle interaktioner.

At arbejde hos Carlsberg Danmark
Carlsberg står bag nogle af Danmarks mest anerkendte mærkevarer og kvalitetsprodukter, som vi leverer til flere end 10.000 kunder i Danmark. Vi producerer og markedsfører Carlsberg, Tuborg, 1664 Blanc, Monster, Coca-Cola og mange flere.

Carlsberg Danmark er solidt forankret i både Carlsbergs unikke historie og dens moderne kultur, hvor vi med udgangspunkt i vores kunder og forbrugeres behov forsøger at optimere vores fælles mål om “Brewing for a better today and tomorrow” . Vi vil gerne skabe positive oplevelser og bidrage til nydelse, god stemning og godt samvær.

Vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag med en uformel tone. Vi skaber rammerne for en fleksibel arbejdsdag, da vi ser det som en vigtig parameter for at skabe mere engagement og god balance i hverdag. Vi tilbyder gode karrieremuligheder, både nationalt og internationalt hos Carlsberg.

Hos Carlsberg Danmark vil du blive en del af en virksomhed med en spændende historie og en kultur som vægter værdierne højt – en virksomhed i udvikling med fokus på målsætninger, hvor vi også tager ansvar for omverden med vores strategi for bæredygtighed, Together Towards ZERO & BEYOND.

Kig med her og få et indblik i vores spændende arbejdsplads!

Carlsberg Danmark er en del af Carlsberg Group, som med mere end 30.000 medarbejdere verden over, er blandt de største bryggerigrupper i verden og sælger produkter på over 150 markeder. Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk/

Interesseret?
Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.

I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.

For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.

Ansøgningsfristen er d. 04. maj 2025.

Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Jannie Larsen, Customer Service & Support Manager, på 45 40447135

Vi ser frem til at høre fra dig.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Carlsberg Danmark

Carlsberg Danmark
Hired Organization Address København V, Full Time
Kunne du tænke dig at tage ansvar for udviklingen af nogle af Danmarks mest anerkendte drikkevarer? Og vil du være med t...
Carlsberg Danmark
Hired Organization Address København V, Full Time
Vil du være en del af et professionelt team, der sætter scenen for at udvikle og drive indsigter, som har betydning for ...
Carlsberg Danmark
Hired Organization Address København, Full Time
Insights Student Assistant til Home of Carlsberg Hos Home of Carlsberg er vi på udkig efter en Insights Student Assistan...
Carlsberg Danmark
Hired Organization Address Fredericia, Full Time
Drømmer du om en karriere inden for HR og Employer Branding? Vil du spille en central rolle i at styrke Carlsberg Danmar...

Not the job you're looking for? Here are some other Backoffice Support - Kundecenter, Carlsberg Danmark jobs in the København V, area that may be a better fit.

Value Manager, Carlsberg Danmark

Carlsberg Danmark, København V,