Demo

Kan du se værdien i at hjælpe mennesker godt videre i livet og til egen bolig? - så er vores stilling som socialfaglige medarbejdere på Skansegården noget for dig (Genopslag)

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/15/2025
Hos Center for Forsorg og Behandling brænder vi for at skabe meningsfulde relationer og gøre en reel forskel for udsatte borgere. Hver dag gør vi vores bedste for at give borgere ramt af hjemløshed et ophold, hvor de finder fodfæste og mening igen. Vi sætter en faglig stolthed i at hjælpe borgerne målrettet videre til en mere permanent boligform.

Vi ønsker os en kollega, som har lyst til at gøre en forskel sammen med os og borgerne.

Du bliver en del af en dedikeret medarbejdergruppe, der til sammen har mange års erfaring med målgruppen, som du kan læne dig op ad. Til hverdag indgår du i et team på 4-6 personer, hvor de alle vil tage godt imod dig og gennem introprogram få dig landet godt på afdelingen.

Dine arbejdsopgaver:

Som en del af vores team vil dine arbejdsopgaver være meget varierede ift. den enkelte borger, men du kommer til at:


  • Samarbejde tæt med borgerne om at udarbejde udredninger, individuelle planer og delmål.
  • Planlægge, afholde og følge op på netværksmøder sammen med borgerne.
  • Dokumentere det daglige arbejde med borgerne.
  • Kommunikere og koordinere med eksterne samarbejdspartnere for at sikre en helhedsorienteret indsats.
Om dig:


  • Som person har du et rummeligt og positivt menneskesyn, du kender dine grænser og er god til at få ting til at ske.
  • Du er relationelt dygtig og ser borgernes ressourcer og muligheder.
  • Du har en uddannelse som socialpædagog, socialrådgiver, social- og sundhedsassistent eller lignende.
  • Du har erfaring med eller interesse for at arbejde med målgruppen.
  • Fagligt er du engageret og professionel i din tilgang til både borgere og kollegaer.
  • Du er selvstændig, struktureret og god til at bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Du er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt og trives i et tværfagligt samarbejdsmiljø.
Vi tilbyder:


  • En spændende og meningsfuld arbejdsdag, hvor du aktivt bidrager til borgernes positive udvikling.
  • Ansvar for egne opgaver og indflydelse på, hvordan vi løser vores kerneopgave bedst muligt.
  • Et kollegialt fællesskab der tilbyder viden og erfaring inden for det sociale og sundhedsfaglige område.
  • Muligheder for faglig udvikling gennem interne kurser og efteruddannelse, bl.a. i motivationsteknik (MI) og Housing First.
  • Supervision.
  • En arbejdsplads med fokus på høj faglighed, åben dialog og humor i hverdagen.
  • En organisation i udvikling med alsidige arbejdsopgaver og stærkt sammenhold.
Om Skansegården:

Skansegården er et §110-tilbud med plads til 72 beboere under Center for Forsorg og Behandling (CFB), som er en del af Den Sociale Virksomhed (DSV) i Region Hovedstaden. Vi tilbyder midlertidigt ophold til hjemløse personer over 18 år, der ofte har komplekse sociale, psykiske og/eller misbrugsproblemer. Med et engageret team på 38 medarbejdere med forskellige social- og sundhedsfaglige baggrunde, arbejder vi tæt sammen for at skabe de bedste betingelser for vores beboere.

Om organisationen:

Vores organisation er i fuld gang med en spændende udvikling, hvor vi bl.a. kigger på, hvordan vi kan tilrettelægge og organisere arbejdet hensigtsmæssigt på Skansegården. Vi arbejder ligeledes med den nye hjemløsereform, hvor vi via implementering af Housing First også har oprettet et §85a bostøttekorps. Vi har netop præsenteret og påbegyndt implementeringen af en procesplan for, hvordan et ophold på 120 dage kan se ud i praksis, samt hvordan vi kan arbejde med recovery. Ledelse hos os er kendetegnet ved at man trygt kan sige sin mening, og at ledelse sker tæt på praksis. Vi bestræber os på at være nysgerrige på intentioner og søge dialogen. Der arbejdes målrettet med trivsel og faglighed.

Hvis du kan se dig selv som en del af vores levende og dynamiske organisation med værdierne værdighed, tillid og åbenhed som retningsgivende, så tøv ikke med at sende din ansøgning eller ringe til os.

CFB omfatter:


  • Hjemløshedsområdet med fire §110-tilbud: Skansegården, Solvang, Ungetilbuddet i Brøndby og Ungetilbuddet i Helsinge.
  • Behandlingsområdet med ambulant rusmiddelbehandling i Hillerød og Hørsholm.
  • Uddannelsesvirksomheden, der tilbyder kurser inden for det socialfaglige og pædagogiske felt, inkl. kognitive og narrative misbrugsuddannelser og MI-kurser.
  • ANT-kurser for borgere med kørselsforbud eller frakendelse af kørekort.
Ansættelsesforhold:

Stillingen er fast med 37 timer ugentligt i skiftende dag- og aftenvagter, og med weekendvagt hver 3. uge. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Tiltrædelse:

Stillingen ønskes besat d. 1. juli 2025 eller snarest muligt.

Ansøgning:

For mere information om stillingen kan du kontakte afdelingsleder Malene Nielsen på tlf. 51 63 36 92.

Din ansøgning sendes via nedenstående link til Center for Forsorg og Behandling.

Ansøgningsfristen er den 8. maj 2025.

Samtaler afholdes løbende, dog senest den 14. maj 2025.

Ansøgninger modtages kun via nedenstående link.

Bemærk, at vi er en røgfri arbejdsplads, og ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffeattest og reference.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Center for Forsorg og Behandling - Skansegården

Center for Forsorg og Behandling - Skansegården
Hired Organization Address 3400 Hillerød, Full Time
Kunne du tænke dig at arbejde med håndværksmæssige arbejdsopgaver i en dynamisk organisation, der arbejder sammen med bo...
Center for Forsorg og Behandling - Skansegården
Hired Organization Address 3400 Hillerød, Full Time
Hos Center for Forsorg og Behandling (CFB) er vi dedikerede til at skabe muligheder for forandring for udsatte borgere. ...
Center for Forsorg og Behandling - Skansegården
Hired Organization Address 3400 Hillerød, Full Time
Vi du være vores faglige fyrtårn? Som Souschef sikrer du - gennem dit dygtige lederskab - at vores faglige standarder og...
Center for Forsorg og Behandling - Skansegården
Hired Organization Address 3400 Hillerød, Full Time
Brænder du for at videreformidle din viden og erfaring med kognitiv metode i rusmiddelbehandling? Trives du i at tilrett...

Not the job you're looking for? Here are some other Kan du se værdien i at hjælpe mennesker godt videre i livet og til egen bolig? - så er vores stilling som socialfaglige medarbejdere på Skansegården noget for dig (Genopslag) jobs in the 3400 Hillerød, area that may be a better fit.

Pedel til forsorgshjemmet Skansegården

Center for Forsorg og Behandling - Skansegården, 3400 Hillerød,