Hos Center for Forsorg og Behandling er vi dedikerede til at skabe muligheder for forandring for udsatte borgere. Hver dag gør vi vores bedste for at give borgere ramt af hjemløshed et ophold, hvor de kan finde fodfæste. Vi sætter en faglig stolthed i målrettet at hjælpe og støtte borgerne videre til en mere permanent boligform. Vi ønsker en socialfaglig kollega, som har lyst til at gøre en forskel sammen med os og borgerne.
Dine arbejdsopgaver
Du kommer til at arbejde med kollegaer med forskellige uddannelsesbaggrunde, hvor alle indgår i varetagelsen af afdelingens opgaver. Du kommer til at have rollen som kontaktperson og være sagsansvarlig for en helhedsorienteret indsats til 3-4 af vores beboere. Arbejdsopgaverne vil være varierede ift. den enkelte borger, men du kommer til at:
- Samarbejde tæt med borgerne om at udarbejde udredninger, individuelle planer og delmål
- Planlægge, afholde og følge op på netværksmøder sammen med beboerne
- Dokumentere det daglige arbejde med beboerne
- Kommunikere og koordinere med eksterne samarbejdspartnere for at sikre en helhedsorienteret indsats
Der vil desuden også være praktiske opgaver. Du får ansvar for egne opgaver og medindflydelse på, hvordan vi bedst løser vores kerneydelser.
Vi søger kollegaer der
- Har en socialfaglig uddannelse
- Har interesse for og gerne erfaring med målgruppen
- Gerne har erfaring med motivationsteknik (MI), og/ eller kognitiv eller narrativ metode
- Har fagligt engagement og en professionel tilgang til borgere og kollegaer
- Har gode skriftlige færdigheder
- Har lyst til at arbejde sammen med kollegaer med forskellige uddannelsesbaggrunde
- Har overblik og kan handle selvstændigt
- Har mod på at være en del af en sammenhængende hverdag, hvor alle faggrupper indgår i varetagelsen af afdelingens opgaver
- Trives med at have mange bolde i luften og er omstillingsparat
- Er rummelig, tolerant, opmuntrende og har et positivt menneskesyn
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med højt til loftet
- En arbejdsplads med fokus på høj faglighed, åben dialog og humor i hverdagen
- En spændende og meningsfuld arbejdsdag, hvor du aktivt bidrager til beboernes positive udvikling
- Ansvar for egne opgaver og indflydelse på, hvordan vi løser vores kerneopgave bedst muligt
- Et kollegialt fællesskab der tilbyder viden og erfaring inden for det sociale- og sundhedsfaglige område
- Muligheder for faglig udvikling gennem interne kurser og efteruddannelse, bl.a. i motivationsteknik (MI) og Housing First
- En organisation i udvikling med alsidige arbejdsopgaver og stærkt sammenhold
Om Solvang
- Solvang er et §110-tilbud under Center for Forsorg og Behandling (CFB), som udgør en del af Den Sociale Virksomhed (DSV) i Region Hovedstaden.
- Vi tilbyder midlertidigt ophold til personer, som er hjemløse eller ikke formår at opholde sig i egen bolig. Beboerne – som er over 18 år - har ofte sociale problemer med psykiske udfordringer og/eller misbrugsproblemer. Vi har plads til 28 beboere, og derudover er der en hvileplads i tidsrummet kl. 22.00 – 8.00.
- Samlet er vi 18 engagerede og dygtige medarbejdere på Solvang, som har forskellige social- eller sundhedsfaglige baggrunde.
Center for Forsorg og Behandling
Center for Forsorg og Behandling består af flere hjemløseafdelinger herunder Solvang i Glostrup, Skansegården i Hillerød, og hjemløsetilbud for unge i Brøndby og Helsinge. Derudover tilbyder CFB ambulant stof- og alkoholbehandling i henholdsvis Hillerød og Hørsholm.
Vores organisation er i fuld gang med en spændende udvikling, hvor vi bl.a. arbejde med den nye hjemløsereform, er ved at implementere Housing First og oprette et §85A bostøttekorps. Medarbejdergruppen er inddraget i at udvikle praksis og står lige nu overfor at skulle præsentere den nye plan for, hvordan et ophold på 120 dage kan se ud i praksis, samt hvordan vi kan arbejde med recovery.
Hvis du kan se dig selv som en del af vores levende og dynamiske organisation med værdierne værdighed, tillid og åbenhed som retningsgivende, så tøv ikke med at sende din ansøgning eller ringe til os.
Ansættelsesforhold
Det er faste stillinger, og arbejdstiden er 37 timer ugentligt i skiftende vagter (primært dag- og aftenvagter, men også nattevagter ved behov). Der er tale om 3-ugers vagtrul med weekendarbejde hver 3. weekend. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Tiltrædelse
Stillingerne ønskes besat snarest muligt og senest den 1. juni 2025.
Ansøgning
Din ansøgning sendes via nedenstående link til Center for Forsorg og Behandling.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 22. april 2025.
Bemærk, at ansøgninger kun modtages via linket.
Samtaler forventes afholdt mandag den 28. april 2025.
Du kan få mere at vide om stillingerne ved at ringe til Afdelingsleder Tina Bohl-Kristensen, tlf. 2184 5842.
Du kan læse om Center for Forsorg og Behandling på
www.densocialevirksomhed.dk/cfb
Vi gør opmærksom på, at vi er en røgfri arbejdsplads, og at ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffeattest.