Job Posting for Bliv frivillig ferieleder og skab fantastiske ferieminder at Dansk Folkehjælp
Har du flair for ledelse og planlægning? Hvert år sender Dansk Folkehjælp mere end 1.000 børnefamilier på sommerferieophold landet over. Derfor søger vi frivillige, der har lyst til at skabe fantastiske ferieminder.
Flere end 49.500 børn lever i fattigdom i Danmark. Dansk Folkehjælp arbejder hver dag for at støtte børnene og deres familier. Det gør vi blandt andet gennem gratis sommerferieophold. Ferieophold, der skaber glæde og gode minder resten af livet.
Ferieopholdene er af en uges varighed fra lørdag til lørdag, og holdes fra uge 27 til og med uge 32. Der er mulighed for at deltage på flere ferieophold, hvis du har tid og lyst.
Vi søger en engageret frivillig ferieleder, der vil stå i spidsen for at planlægge og lede et af disse ferieophold og sørge godt for både frivillige og deltagere.
Om rollen som ferieleder
Som ferieleder har du det overordnede ansvar for at sikre, at ferieopholdet forløber effektivt og i overensstemmelse med programmets værdier og mål. Dine primære opgaver vil være:
Planlægning og koordinering: Overse ferieopholdets aktiviteter, logistik og daglige drift.
Ledelse og støtte: Lede og motivere et team af frivillige samt sikre et godt samarbejde.
Deltagertrivsel: Sikre, at deltagerne føler sig trygge, velkomne og får en positiv oplevelse.
Problemløsning: Håndtere eventuelle udfordringer og finde løsninger på stedet.
Sikkerhed og tryghed: Sørge for, at sikkerhedsprotokoller overholdes, og at der er en tryg atmosfære.
Vi søger en ferieleder, der:
Har stærke organisatoriske og kommunikative evner
Er problemløsende og handlekraftig, også under pres
Har en naturlig evne til at motivere og inspirere både frivillige og deltagere
Er empatisk, rummelig og ansvarsfuld
Har erfaring med ledelse eller frivilligt arbejde (ikke et krav, men en fordel)
Har lyst til at gøre en forskel for familier i sårbare positioner
Kan indgå i et team og bidrage til det gode samarbejde
Har vilje, lyst og energi til at være sammen med og støtte familier i en uge
Hvorfor blive ferieleder?
Du har mulighed for at udvikle dine lederkompetencer
Du bliver en del af et engageret netværk af frivillige landet over, der brænder for at gøre en forskel
Du får en betydningsfuld rolle og en lærerig oplevelse, hvor du kan bruge dine kompetencer til at gøre en mærkbar forskel
Der er løbende uddannelse og workshops med andre frivillige, så du er godt klædt på til opgaven. Noget afholdes online, og noget afholdes fysisk
Du bliver en del af et fællesskab og får mange fantastiske ferieminder
Derudover forventer vi, at du:
Kan deltage i minimum én uges ferieophold fra lørdag til lørdag i en af ugerne mellem uge 27-32
Deltager i Dansk Folkehjælps uddannelsesforløb for feriefrivillige hen over foråret. Det forløber sig over nogle gange, og giver dig redskaber til at være frivillig
Er minimum 18 år
Kan tale dansk, men du må også meget gerne kunne tale andre sprog
Ansøgningsfristen er den 2. marts, og der vil løbende blive holdt samtaler. Du ansøger ved at trykke "kontakt organisation", hvorfra du kan sende en mail direkte til os. Skriv endelig, hvis du har spørgsmål.
Hvis ferieleder ikke lyder som noget for dig, men du stadig gerne vil med på ferieophold, så tjek vores andre spændende opslag ud på frivilligjob.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kontakt Organisation
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.
If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution.
Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles
Skills Library
Not the job you're looking for? Here are some other Bliv frivillig ferieleder og skab fantastiske ferieminder jobs in the Herning, 39 area that may be a better fit.
We don't have any other Bliv frivillig ferieleder og skab fantastiske ferieminder jobs in the Herning, 39 area right now.