Vil du med på Davidsen-holdet?
Er du en dygtig og rutineret lagermedarbejder med truckcertifikat?
Så er det måske dig, vi står og mangler på lageret i Aalborg, hvor vi pakker varer til vores kunder i Grønland.
Hvorfor skal du kigge nærmere på denne stilling og på Davidsen som arbejdsplads?
Det skal du, hvis du har lyst til at blive en del af en virksomhed, med stærke værdier og en klar strategi.
Én af vores værdier er ”Vi”. Det betyder, at vi hver dag har skarpt fokus på at spille hinanden gode og sikre at vi leverer resultater i fællesskab. Med andre ord så arbejder vi ud fra devisen ”Hver for sig er vi gode – sammen er vi allerbedst”.
Uanset hvor du stepper ind i Davidsen, bliver du mødt af dedikerede kolleger, som venter på at byde dig godt velkommen. Dedikeret er nemlig også én af vores værdier.
Om jobbet og dig
Jobbet kræver, at du trives med travlhed, personligt ansvar og at du ser løsninger, hvor andre ser udfordringer.
Der er tale om en selvstændig stilling, hvor din primære opgave er emballering af gods for søtransport – både som stykgods men vi pakker også containere og flattracks. Det er derfor vigtigt, at du har en selvstændig og praktisk tilgang til arbejdsopgaverne, samt at du er en dygtig og rutineret truckfører med sans for at arbejde sikkert og effektivt.
Det vil være en fordel, hvis du kommer med en baggrund som håndværker, arbejdsmand på en byggeplads eller at du har erfaring fra vores branche. Men hvis du er den rette medarbejder med den rigtige indstilling, så skal vi nok sørge for din oplæring.
Vores faglighed er høj og vi ser sparring og udvikling af os selv og hinanden som en naturlig del af vores hverdag.
Du har truckcertifikat og gyldigt kørekort, er pligtopfyldende og mødestabil, og så trives du i et job, hvor orden og systemer fylder meget.
Som person er du kendt for dit gode humør og som den gode kollega, der aldrig går ad vejen for at give en hånd med, når der er behov for det.
Interesseret?
Kan du se dig selv som en del af vores team i Aalborg og vil du med ombord, så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte vores Logistikchef, Casper Reinhold Jakobsen.
Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Så send din ansøgning allerede i dag.
Davidsen A/S er en landsdækkende tømmerhandel med en bred vifte af produkter inden for byggeri. Vi har hovedkontor i Kolding og beskæftiger i dag over 1000 medarbejdere fordelt i hele Danmark og på Grønland. Virksomheden er en del af det finske, børsnoterede handelsselskab Kesko. Med i ejerkredsen er også Davidsen familien, som grundlagde virksomheden i 1944, og siden etableringen har virksomheden udviklet sig til at være blandt landets største leverandører til byggeriet med en årlig omsætning på over 3 mia. kroner.
Garant, Aalborg, 2
Chauffør/autoredder til Aalborg
Assist24 Denmark, Aalborg, 2