Er du dygtig til at skabe og kommunikere budskaber ved hjælp af forskellige digitale kanaler og platforme og til forskellige målgrupper? Trives du i et internationalt miljø, der hele tiden forandrer sig, og hvor du arbejder sammen med kreative og engagerede kolleger? Er du motiveret til at forbedre livskvaliteten for mennesker med høretab? Hvis ja, så er du måske vores nye kollega i Oticon Denmarks marketing-team.
Vi er på udkig efter en marketingkoordinator til vores team. Stillingen er et barselsvikariat på et år. Du bliver en del af et innovativt og engageret marketing-team bestående af seks motiverede medarbejdere, der arbejder i tæt samarbejde med vores salgsafdeling på syv sælgere i det danske salgsselskab.
Vores team er kendetegnet ved en solid mængde holdånd og en "can-do attitude", hvor vi sammen omsætter salgsbehov til kreativt og effektivt indhold. Vi arbejder hver især med forskellige specialer, herunder grafisk design, nyhedsbreve og som eksperter inden for vores respektive områder. Selvom vi har hver vores specialer, er vi altid klar til at hjælpe hinanden og sparre. Vi debatterer, udveksler idéer, griber bolde i luften og skaber fremgang med projekter hver især.
I rollen kommer du til at være ansvarlig for administration og udvikling af sociale medier, vedligeholde og udvikle vores forskellige hjemmesider, iværksætte PR-initiativer og støtte salget med forskellige marketingopgaver. Din kreativitet og kommunikative evner vil bidrage til at nå vores mål og understøtte vores brandtilstedeværelse i Danmark.
Som Marketingkoordinator stiller du skarpt på vores digitale marketingsaktiviteter på den korte og lange bane. Du vil støtte og sikre alignment på tværs af alle de forskellige brands, vi arbejder med: Oticon, Bernafon, Oticon Medical og Phonic Ear.
Du vil blive en del af et dygtigt marketingteam, og med dit arbejde vil du hver dag være en del af vores overordnede mission: at forbedre livskvaliteten og skabe værdi for mennesker med høretab. Marketingkoordinatoren rapporterer til Sussi Malmros, som leder marketingteamet, og stillingen er baseret på vores hovedkontor i Smørum med mulighed for at arbejde hjemmefra.
Send os gerne dit CV og din ansøgning hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er den 8. april 2025, men vi indkalder til samtaler løbende.
”Vi er på udkig efter en kandidat, som er dygtig til at formidle budskaber og få dem ud at leve på digitale platforme. Det gør vi med det rette budskab, til den rette målgruppe, i det rette format og til den rette kvalitet. Og krydrer man det med en god portion humor, evnen til at planlægge sit arbejde og teamspirit, så har vi et virkelig stærkt match.
#J-18808-Ljbffr