Kunne du godt tænke dig at gennemføre en praksisorienteret uddannelse, som giver dig et hav af muligheder? Hvad med en elevplads i verdens førende logistikvirksomhed?
Så har vi måske noget for dig!
Vi, DHL Global Forwarding Danmark, søger en kontorelev til vores courier team i København.
Du skal have en flair for administration og et ønske om at arbejde med kundeservice.
DHL tilbyder
Som courier elev hos DHL Global Forwarding bliver du en del af et engageret kundeserviceteam, hvor din hverdag handler om at hjælpe kunder og løse udfordringer. Du vil håndtere bookinger, besvare forespørgsler og sikre, at forsendelserne forløber så gnidningsfrit som muligt.
Du lærer at tage ansvar, kommunikere klart og finde løsninger, når uforudsete problemer opstår. Med støtte fra erfarne kollegaer bliver du trænet i at yde professionel kundeservice og skabe gode oplevelser for vores kunder – hver dag.
For at søge jobbet skal du:
Have bestået HHX/EUX eller STX/HF/HTX suppleret med det adgangsgivende 5 ugers EUS kursus
Være klar på en 2-årig praksisorienteret uddannelse, hvor du skifter mellem arbejde og skole
Trives med IT-systemer og kunne kommunikere på dansk og engelsk
Kunne beskrive dig selv som lærevillig, nysgerrig og ambitiøs og finde logistik spændende
Være klar til at træde ind i en branche, hvor ikke to dage er ens
Af os kan du forvente:
En attraktiv karrierevej, hvor mulighederne er mange
Kollegaer og ledere som guider dig gennem hele forløbet
Udvikling, sparring og ansvar i et dynamisk arbejdsmiljø
En ligeværdig del af verdens største og mest internationale logistik virksomhed
Kantineordning, sundhedsforsikring, interne kurser og mulighed for efteruddannelse
Opstart: Hurtigst muligt
Arbejdsplads: Hedegaardsvej 88, 2300 København S, Danmark
Arbejdstid: 37 timer excl. frokost
Skoleophold: 8-12 uger hos Niels Brock
Kompensation: Attraktiv elevløn, bonusordning, 25 5 feriedage pr. ferieår og en fritvalgsordning (en opsparing fra virksomheden på 9% om måneden, der udbetales én gang om året i december). Er du voksenelev (over 25 år) vil du blive omfattet af en pensionsordning.
Sådan søger du
Lyder det som noget for dig? Send din motiverede ansøgning allerede i dag! Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi finder den rette person.
Din ansøgning skal som minimum indeholde: Dit CV, en kopi af dine eksamensbeviser og en realkompetencevurdering (RKV), hvis du er over 25 år.
Diversitet
Vi er en Solsikke-virksomhed; og diversitet og inklusion er en stor del af vores DNA. Uanset alder, nationalitet, etnicitet, køn, religion, seksualitet, politisk overbevisning eller fysiske og/eller psykiske formåen, så overvej om dette ikke er stillingen for dig, og hvis det er, så send os din ansøgning.
Har du spørgsmål til jobbet er du mere end velkommen til at kontakte vores HR Konsulent Stine Harder på hr.dgf.dk@dhl.com
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om virksomheden
DHL Global Forwarding Danmark hører til DHL Group, som består af fem divisioner, der tilsammen beskæftiger mere end 600.000 medarbejdere i mere end 220 lande og territorier. Uanset lokation er målet at bevare positionen som verdens førende logistikvirksomhed, og derfor er digitalisering, sustainability, ledelse samt diversitet og inklusion i højsædet. Hos DHL Global Forwarding Danmark er vi 220 medarbejdere fordelt på flere kontorer. Alle lokationer beskæftiger sig med sø- og luftfragt og servicerer kunder indenfor stort set alle brancher. Kulturen er familiær, og vi gør en dyd ud af at arbejde for vores fælles vision “Connecting people, Improving lives” og vores værdier Respect and Results.
Hvis du er interesseret i at vide mere om DHL, kan du besøge vores hjemmeside www.dhl.com.