Demo

Personalejurist til HR-teamet i Digitaliseringsstyrelsen

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/3/2025
Digitaliseringsstyrelsen 1301 København, Full Time

Ønsker du at få en bred palette af personalejuridiske opgaver og yde rådgivning til en stor ledelsesgruppe? Digitaliseringsstyrelsen arbejder med nogle af de væsentligste samfundskritiske it-løsninger i Danmark, og vi mangler dig, der vil understøtte både medarbejdere og ledere i deres arbejde. Du vil få hjælpsomme kollegaer, attraktiv pensionsordning og arbejderbetalt frokostpause.

HR i Direktions- og kommunikationssekretariatet

Du bliver en del af et HR-team på cirka 11 dygtige og engagerede medarbejdere med meget forskellig uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. HR er en del af styrelsens direktions- og kommunikationssekretariat, og du kommer derfor til at arbejde med opgaveløsning i tæt samarbejde med kollegaer på tværs af hele kontoret.

I kontoret er vi helt tæt på direktionen, og vi har fokus på at kunne læse og handle efter organisationens behov. I din rolle vil du derfor også skulle samarbejde tæt med medarbejdere og ledere på tværs af styrelsen.

Vi er et socialt kontor, der spiser frokost sammen i hverdagen, og vores tilgang til arbejdet er præget af en god samarbejdskultur, eftersom koordinering og videndeling er essentielt for at komme godt i mål med vores opgaver. Der er også mulighed for frivillige sociale netværk i styrelsen, som favner alt fra morgensang til vinklub og ugentlige morgenløb.

Dine arbejdsopgaver

I HR varetager vi opgaver inden for hele HR-paletten, og vi søger dig, der ønsker at bidrage til juridisk understøttelse af vores organisation og chefgruppe. Ydermere er HR-enheden relativt ny, hvorfor vi har et løbende fokus på at skabe og udvikle de bedste arbejdsgange.

Som jurist i HR bliver du en ud af to HR-jurister, og du vil være sparringspartner for direktionen og resten af chefgruppen i Digitaliseringsstyrelsen.

Arbejdsopgaverne vil sjældent være ens og vil blandt andet være:

  • Yde rådgivning ang. personalejuridiske spørgsmål og problemstillinger.
  • Udarbejde juridiske beslutningsoplæg, notater, politikker, vejledninger og retningslinjer.
  • Videreudvikle arbejdsgange og ’best practise’ inden for HR.
  • Holde oplæg om juridiske og personalepolitiske emner for chefgruppen.
  • Bistå lønforhandlinger og rekrutteringsprocessen generelt.

Du og dine kollegaer i HR rådgiver og sparrer med hele ledelsen i Digitaliseringsstyrelsen, som består af en direktion og cirka 30 ledere. Vi har alle løbende møder med vores personaleleder for blandt andet at skabe oversigt over opgaver samt tale om udvikling og trivsel.

Om dig

Lyder det som noget for dig? Vi leder efter dig, som er cand.jur. eller cand. merc.jur.

Du vil passe godt til stillingen, hvis du kan genkende dig selv i et eller flere af nedenstående punkter:

  • Har erfaring med personalejura, gerne fra en politisk styret organisation, og gerne fra staten.
  • Mestrer skriftlig formidling, også til målgrupper der ikke har en juridisk baggrund.
  • Forstår dig på overenskomster, og hvordan de fungerer i praksis.

Grundet arbejdsopgaverne er der en bred kontaktflade i hele styrelsen, og derfor er det vigtigt, at du trives med mange samarbejdsflader.

Digitaliseringsstyrelsen som arbejdsplads

Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer. Vi er en styrelse med cirka 450 medarbejdere under Digitaliseringsministeriet.

Vi tager et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er plads til at udvikle sig. Vi bruger hinandens forskellige kompetencer, og tror på, at vi kommer bedre og hurtigere i mål, når vi samarbejder, videndeler og koordinerer. Vi tilbyder spændende faglige netværk, herunder Netværk for jurister, og mange sociale arrangementer på tværs af huset.

Til daglig mødes vi som udgangspunkt på vores kontor i København tæt ved Kongens Nytorv, men du kan løbende aftale hjemmearbejde med din chef.

Du kan høre mere om, hvordan det er at arbejde hos os på digst.dk.

Ansættelsesvilkår

Dette er en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer om ugen, og vi regner med at byde vores nye kollega velkommen den 1. juni 2025. Digitaliseringsstyrelsen er placeret på Landgreven 4, 1301 København.

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil som udgangspunkt blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent med mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Kandidater, der inviteres til 2. samtaler, kan blive bedt om at fremvise en privat straffeattest.

Ansættelsesområdet er Digitaliseringsstyrelsen under Digitaliseringsministeriet.

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Ea E. Roldgaard på e-mail: eaerol@digst.dk.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag senest den 16. april 2025 kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 17.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen
Hired Organization Address København, Full Time
Vil du være med til at skabe et trygt digitalt samfund i Danmark? Vi søger lige nu en studentermedhjælper til sikkerheds...
Digitaliseringsstyrelsen
Hired Organization Address 1301 København, Full Time
Vil du være med til at skabe et trygt digitalt samfund i Danmark? Vi søger lige nu en studentermedhjælper til sikkerheds...
Digitaliseringsstyrelsen
Hired Organization Address København, Full Time
I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for den digitale udvikling af Danmark. Lige nu leder vi efter dig, der vil ...
Digitaliseringsstyrelsen
Hired Organization Address 1301 København, Full Time
Vil du bidrage til at udvikle og formidle principper, som kan få offentlig IT til at hænge bedre sammen? Den fællesoffen...

Not the job you're looking for? Here are some other Personalejurist til HR-teamet i Digitaliseringsstyrelsen jobs in the 1301 København, area that may be a better fit.