Er du i gang med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse? Har du analytisk tæft, og er du skarp med tal? Har du desuden høje kvalitetsstandarder og blik for både helhed og detaljen, samt lyst til at prøve kræfter med at drive og udvikle ledelsesinformation, behandle data og bidrage til analyser? Så kan et studiejob i Koncern Data og Analyse i kriminalforsorgen være noget for dig.
Vi søger lige nu en student med mulighed for opstart snarest muligt. Hvis du starter hos os, bliver du en del af et kontor bestående af 16 kolleger, to enhedsledere og en kontorchef.
Erfaring med at udarbejde ledelsesinformation mv. er ikke det vigtigste, så længe du har den rette indstilling og har lyst til at lære nyt.
Om stillingen:
Som studentermedhjæper i Koncern Data og Analyse vil du få mulighed for at løse en masse forskellige opgaver, som understøtter såvel dine nærmeste kolleger som den samlede organisation. Nogle af opgaverne vil være enkeltstående, mens andre vil have tilbagevendende karakter. Du tildeles på den vis også nogle selvstændige opgaver, som du har mulighed for at forme og præge.
Du vil blive forankret i vores controlling-enhed, hvor du primært vil bidrage til at drive og udvikle kriminalforsorgens centrale ledelsesinformation. Herudover vil der være opgaver af datamæssig karakter, f.eks. behandling af udtræk fra kildesystemer samt forskellige analyseindsatser. Derudover vil du få en række varierende arbejdsopgaver, hvor du understøtter kontorets øvrige medarbejdere. Dine opgaver vil dermed primært bestå i at:
Om dig:
Vi søger en studentermedhjælp, som:
Vi tilbyder:
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i staten.
Vi udviser generelt fleksibilitet i hverdagen og særligt i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, men forventer samtidig, at du kan tilbyde forudsigelighed (f.eks. faste dage om ugen pr. semester) og desuden i et vist omfang er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning. Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer pr. uge.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Arbejdspladsen er beliggende på Strandgade 100, 1401 København K.
Om Koncern Data og Analyse
Koncern Data og Analyse er et relativt nyetableret kontor, som er placeret i Center for Økonomi og Kapacitet i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Kontoret består af to enheder: Bemanding- og Controlling-enheden og Statistikenheden.
Koncern Data og Analyse har bl.a. ansvar for at udarbejde kriminalforsorgens statistiske produkter og den ledelsesinformation, der understøtter sammenhængende styring af og viden om kriminalforsorgen. Som led heri varetager kontoret forskellige statistiske og analytiske opgaver, herunder fremskrivninger af forskellige data samt udviklingsopgaver, som bl.a. anvendes til ministerbetjening, pressehenvendelser og ledelsesunderstøttelse.
Vi er et kontor med mange bolde i luften og en bred vifte af vigtige dagsordener. Vi er ambitiøse, men prioriterer tid til et godt grin og det gode samarbejde.
Ansøgning
Stillingerne søges elektronisk via knappen ”Søg stillingen”. Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet
senest torsdag den 15. maj 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til chef for Koncern Data og Analyse, Mette Adamsen på telefon 7255 4366. Du kan læse mere om os på www.kriminalforsorgen.dk
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Afdeling:
Lokation: Strandgade 100, 1401 København K
Ansøgningsfrist: 15 May 2025
Erfaren generalist med interesse for data og digitalisering
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, København,
Erfaren generalist med interesse for data og digitalisering
Klimadatastyrelsen, København,