Forestil dig en rolle, hvor du
bidrager til den digitale forandring i DSB Drift
får ansvaret for 23 dygtige kollegaer, der udvikler og vedligeholder driftskritiske og nyskabende softwareløsninger til DSB.
arbejder med ny teknologi og moderne udviklingsprincipper, platforme, værktøjer, arkitektur og metode.
DSB er i fuld gang med en større transformation. Vi køber nye tog og optimerer infrastrukturen.
Vi søger en leder til at øge vores kapacitet inden for IT-udvikling af systemer til DSB’s togdrift, vedligehold og til DevOps - vores interne shared service rettet mod IT.
Du får en central rolle både i DSB og i vores digitaliseringsplan, hvor du vil arbejde tæt sammen med dine lederkollegaer og medarbejdere for at skabe værdi gennem innovative løsninger og effektive arbejdsgange.
Togdrift, Vedligehold og DevOps: vil du med ombord?
Du bliver leder af den IT-udviklingsafdeling, som har ansvaret både for systemer til Togdrift (det kørende personale) og Vedligehold (værksteder mm.) og for vores tværgående DevOpS-platform. Din afdeling består af 23 medarbejdere, hvoraf nogle endnu ikke er ansat.
Det er et forretningskritisk og spændende fagområde, hvor du bidrager til at optimere funktionalitet, arkitektur og teknologi.
Vi arbejder agilt efter SAFe® og projekter i henhold til PRINCE2®. Ledelsesmæssigt er der en opgave i at navigere i begge leverancemodeller.
Afdelingen arbejder tæt sammen med vores SAP Center of Excellence, AI-afdelingen og de to andre afdelinger, der arbejder med løsninger til DSB Drift. Vi bidrager i fællesskab til DSB’s digitalisering gennem strategiske programmer og en lang række både projekter og epics.
Du bliver en del af et inspirerende miljø, hvor innovation møder tradition – sammen realiserer vi fremtidens kollektive transport!
Der er en særlig DSB-ånd blandt medarbejderne, hvor man det ene øjeblik diskuterer opdatering af Custom Resource Definitions i Kubernetes og lidt senere nørder detaljer om køreplansskiftet og signalprogrammets udfordringer. Det gør det til en levende arbejdsplads med et fagligt højt niveau.
Søren fra DevOps-teametHvad skal du lave?
Som leder for afdelingen bliver du ansvarlig for personale, systemportefølje, DevOps-platformen, udviklingsaktiviteter og to forretningskritiske domæner, som hver især står overfor en stor og spændende digitaliseringsrejse.
Dine primære opgaver er at
Udvikle og vedligeholde systemporteføljen, så den lever op til roadmaps og strategi
Sikre, at afdelingens kapacitet og budget matcher strategi- og forretningsbehov
Tiltrække, fastholde og udvikle dygtige IT-medarbejdere
Være seniorleverandør i styregrupper for dit fagområde, hvor du indgår i faglig sparring med egne teams og i projekter
Håndtere konflikter eller hindringer, som forsinker værdiskabelse
Hvem er du?
Du vil skabe fantastiske softwareløsninger til DSB – og bruge bl.a. AI til at understøtte driften.
Du bliver motiveret af at bygge gode relationer, tværfagligt samarbejde og anerkendende ledelse. Du har et engagement, der smitter af på dine omgivelser, og du formår at forklare komplekse problemstillinger kort og præcist.
Som leder agerer du professionelt, er en fast støtte, når situationen kræver det – og kan stå op for din sag.
Du har følgende baggrund og erfaring
10 år som leder inden for IT-udvikling i større organisationer
Bred indsigt i softwareudvikling, herunder arkitektur, data, funktionalitet og ERP-systemer i produktion eller logistik.
Forvaltning af en større systemportefølje, som inkluderer systemer til understøttelse af produktion og/eller vedligeholdelse.
En relevant længerevarende uddannelse og et solidt teoretisk fundament inden for IT
Gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
Du har eventuelt kendskab til DevOps platformen.
Hvad tilbyder DSB?
Gratis transport med DSB
Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
Pension og sundhedsforsikring
Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.
Søg nu
Ansøgningsfristen er d. 6. maj 2025.
Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt.
Søg via ansøgningsknappen, hvor du kommer ind til vores karriereportal, besvar vores spørgsmål, upload CV, ansøgning (måske som en kort video) og evt. relevante eksamenspapirer.
Spørgsmål? Ring til Annette Kvist (IT-direktør på området) på tlf. 3050 2090.
Rekrutteringsprocessen
Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, som bl.a. inkluderer adfærdstest, logisk test og mulighed for at møde fremtidige lederkollegaer.
Vi indhenter digitale referencer efter aftale med dig.
Arbejdssted: Telegade 2, 2630 Taastrup
Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Muligt
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid
Ansøg