Demo

Bliv en del af et team og gør en forskel for to drenge med autisme

DUOS
København SV, Full Time
POSTED ON 2/10/2025 CLOSED ON 4/25/2025

Job Posting for Bliv en del af et team og gør en forskel for to drenge med autisme at DUOS

Bliv en del af et team og gør en forskel for to drenge med autisme

Type
Handicapområdet
Overview
Har du erfaring med autisme? Og er du klar til at gøre en forskel for to drenge med særlige behov? Så læs videre!

Om opgaven
Vi søger en pædagog eller ufaglært medarbejder til at yde aflastning for en familie med to skønne drenge, som begge har infantil autisme. Du vil blive en del af et lille team, hvor din primære opgave vil være at tage dig af én dreng ad gangen og planlægge spændende og meningsfulde aktiviteter, både indendørs og udendørs. Der vil også være situationer, hvor du arbejder sammen med en kollega, og I begge er sammen med drengene, hvilket giver mor mulighed for at få ordnet praktiske ting eller tage en pause.

Lillebror er en meget glad og kærlig dreng på 7 år, der elsker at være aktiv udendørs. Han nyder at lege på legepladsen, gynge, gå ture i skoven og hoppe på trampolin. Hans nysgerrighed kræver, at du er opmærksom på, hvad han putter i munden, da han tidligere har haft en tendens til at bide i ting. Han har stort set ikke noget verbalt sprog og har behov for støtte til at blive afskærmet fra overstimulerende omgivelser.

Storebror er en forsigtig dreng på 9 år, som har brug for tid til at vænne sig til nye personer og situationer. Han er meget kærlig, glad og grinende, når han først føler sig tryg. Han kan godt begå sig i miljøer med mange mennesker, så længe han er sammen med trygge voksne og i vante omgivelser. Han har brug for forberedelse, struktur og klare forventninger, og han kommunikerer primært gennem lyde, hvorfor korte sætninger og fysisk guidning er vigtige.

Opgaven omfatter personlig pleje, da begge drenge bruger ble.

Om dig
Vi søger enten en uddannet pædagog eller en medarbejder, der har erfaring med at arbejde med børn med autisme. Du er som person rolig, tålmodig og legende i din tilgang.

Arbejdstid
Arbejdstiden er fastlagt som følger:

  • Første onsdag i måneden: 2 timer i tidsrummet fra kl. 15:00 - 19:00 (mulighed for at flytte til en anden dag, hvis det passer bedre).
  • To søndage pr. måned: 1. og 2. søndag hver måned, kl. 12:00 - 15:30.

Da du du vil indgå i et lille team, kan der opstå ekstra vagter, hvis en kollega er syg eller har ferie.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Bliv en tryg støtte for en aktiv og social pige!
DUOS -
København SV,
Energi- og varmekonsulent med sans for support og udvikling af driften – og et skarpt detaljeblik
KAB -
København SV,
Støt to drenge – fleksibel stilling med varierende timer i Holmegaard
DUOS -
København SV,
Hjælp med madlavning og rengøring hos en familie!
DUOS -
København SV,

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library
This job has expired.

Job openings at DUOS

DUOS
Hired Organization Address Odense, Region of Southern Denmark Full Time
Hun læser til administrationsbachelor, 2. semester på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense Hun Har Brug F...
DUOS
Hired Organization Address Ølstykke, 16 Full Time
Har du erfaring med at arbejde med personlig pleje? Er du omsorgsfuld, og kan du lide at lave kreative aktiviteter? Så l...
DUOS
Hired Organization Address Viborg, 99 Full Time
… Og har du erfaring med at gøre rent? Så læs med her! Om opgaven Stillingen er hos en familie, der har brug for hjælp t...
DUOS
Hired Organization Address København SV, 14 Full Time
Er du stærk i dit relationsarbejde? Og har du kendskab til spiseforstyrrelser? Så er dette måske jobbet for dig. Om opga...

Not the job you're looking for? Here are some other Bliv en del af et team og gør en forskel for to drenge med autisme jobs in the København SV, area that may be a better fit.

Bliv en del af en drengs verden og skab tryghed!

DUOS, København SV, Copenhagen