Kreativ pædagog søges til 10-årig pige i Birkerød
Type
Handicapområdet
Overview
Er du uddannet pædagog og har du erfaring med at arbejde med børn med særlige behov? Så læs med her!
Om opgaven
Vi søger en pædagog til at støtte en glad og energisk pige, der elsker sjov og kreative aktiviteter. Pigen er 10 år og bor i Birkerød med sin familie og familiens kat. Pigen har ADD og autisme, og har brug for struktur og forudsigelighed i hverdagen. Da hun hyppigt har brug for pauser, at det vigtigt, at hun får mulighed for at trække sig samt støtte til at finde ro.
Opgaven er at hente pigen fra skole 1-2 gange om ugen. Du følger pigen hjem og sammen laver I hyggelige aktiviteter afstemt efter pigens overskud og energi på dagen. Det kan også være, at I tager på en lille tur fx til en legeplads eller lign.
Da pigen er sensitiv overfor lugte, er det en stor hjælp, at du ikke bærer parfume, når du er sammen med pigen.
Om dig
Du er uddannet pædagog og har erfaring med at arbejde med børn med særlige behov. Du har kendskab til ADD og autisme, og så er det en stor fordel, hvis du kan lide at lave kreative aktiviteter.
Vagter og arbejdstid
Stillingen er på 10 timer pr. uge i hverdagen og en 6 timers weekendvagt pr. måned.
I hverdagen vil der være en fast onsdagsvagt fra kl. 10.00-13.00 og ydereligere 1-2 hverdage, hvor pigen hentes fra skole kl. 13.00, hvor man er sammen et par timer.
De konkrete dage aftales i samarbejde med familien.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Mekanikere søges til VW i Birkerød
Bilcentret Birkerød A/S, Birkerød,
Familielægerne Birkerød, Birkerød,