Vi søger en dygtig Account Manager til vores salgsteam hos e-conomic. I denne rolle vil du få mulighed for at udfordre eksisterende arbejdsgange og sælge innovative SaaS-løsninger til mellemstore revisor- og bogholderi virksomheder. Hvis du brænder for at gøre en positiv forskel for vores kunder, så er du måske vores helt rette kandidat.
Som Account Manager får du ansvaret for dit eget distrikt i Storkøbenhavn/Nordsjælland, hvor du vil pleje og udvikle en portefølje på ca. 220 eksisterende kunder. Du trives med selvstændigt arbejde og evner at planlægge din egen hverdag, samtidig med at du skaber stærke relationer til dine kunder.
Du mestrer pipeline management og forstår vigtigheden af en systematisk tilgang til opgaver. For dig handler et godt salg om at afdække kundernes behov og skræddersy løsninger, der skaber reel værdi. Med en analytisk tilgang og solid talforståelse kan du kommunikere komplekse løsninger på en enkel og logisk måde. Du er ærlig, lyttende og prioriterer relationer over hurtige salg.
Vi søger en engageret og motiveret kollega, der ser salgsprocesser som en spændende udfordring og trives med at sælge forandringsprocesser til bogholdere og revisorer. Du formår at møde kunderne, hvor de er – både via telefon, virtuelle-, samt fysiske møder – og du har flair for at udfordre eksisterende arbejdsgange for at skabe de bedste løsninger.
Du vil blive en del af vores dedikerede salgsteam, der har fokus på at hjælpe selvstændige revisorer og bogholdere. Dit kommende team består af 10 fantastiske kolleger, der hver dag arbejder målrettet for at gøre en forskel for vores kunder.
Vi lægger stor vægt på samarbejde og arbejder tæt sammen på tværs af teams og lokationer. Vores fælles mission er at gøre en positiv forskel i alt, hvad vi gør, både internt og eksternt.
Hos os handler det ikke kun om resultater, men også om mennesker. Vi støtter hinanden fagligt, hjælper hinanden med at udvikle os og bringer det bedste frem i hinanden. Samtidig prioriterer vi det sociale fællesskab - og er der for hinanden på et personligt plan gennem tykt og tyndt.
Tager ansvar og har selvstændig dømmekraft:
Du evner at arbejde selvstændigt, reflekterer over metoder og værktøjer i forhold til at sikre de bedste resultater, og tilpasser budskaberne i hver enkelte kundedialog.
Er skarp til løsningssalg af komplekse produkter:
Du evner at formidle værdien af komplekse løsninger på en enkel og forståelig måde – altid med kundens behov i fokus.
Er troværdig og ærlig (trusted advisor):
For at udfylde rollen hos kunden som trusted advisor, er det vigtigt at dialogen er ærlig og troværdig. Du trækker på din erfaring og reelle cases, så dine anbefalinger skaber værdi og for at vinde kundens tillid.
Booking og afholdelse af møder med eksisterende små- og mellemstore bogholdere og revisionshuse.
Udfordre kunderne på nuværende arbejdsgange samt hjælpe dem med forandringsprocessen med fokus på digitalisering og automatisering.
Vækste samarbejdet mellem e-conomic og kunderne i din portefølje.
Opbygge salgspipeline og generelt arbejde med pipeline management, så du sikrer fremdrift på kunderne og salgscases. Vi benytter Salesforce som CRM system.
Indsamling og deling af feedback fra bogholdere og revisorer med resten af e-conomic – med særligt fokus på at understøtte fremtidig produktudvikling.
For at opnå den forskel og indflydelse, vi ønsker for vores kunder, og bidrage til at løfte salgsteamet til nye højder, er det vigtigt, at du er handlingsorienteret og stræber efter at nå vores fælles mål. Derudover skal du kunne se dig selv i en virksomhed i vækst, hvor forandringer er en del af vores dagligdag.
Muligheder for personlig og faglig udvikling.
Et internationalt arbejdsmiljø med 25 nationaliteter.
️Adgang til tilbud, der støtter både din fysiske og mentale sundhed.
Omfattende sundhedsforsikring og firmabetalt pension.
Udfordrende opgaver med fuld autonomi i dine projekter.
Ubegrænsede snacks, kaffe og sodavand.
Kontor beliggende i Carlsberg Byen med moderne faciliteter.
Mulighed for at deltage i sociale arrangementer med kolleger.
Hvis du ser dig selv i denne rolle, så send os dit CV og svar på vores jobspecifikke spørgsmål. Vi ser frem til at høre fra dig og vil afholde samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen eller andre relevante emner, er du velkommen til at kontakte rekrutterende leder, Per Daluiso Salmonsen, på per.salmonsen@visma.com.
Indledende samtale: Vi starter med en kort telefonisk samtale med vores People & Culture-team. Her får vi mulighed for at høre om din interesse for rollen og besvare eventuelle spørgsmål, du måtte have.
Første interview: I dette fysiske interview møder du Per, din fremtidige teamleder. Her vil vi dykke ned i din erfaring og høre om din motivation for at arbejde hos e-conomic.
Andet interview: Til andet interview vil du igen møde Per og en repræsentant fra People & Culture. Forud for samtalen vil vi bede dig om at forberede dig på en caseopgave og besvare en personlighedstest, som vi vil gennemgå til selve samtalen. Du får desuden mulighed for at møde en af dine potentielt, kommende kollegaer over en uformel kop kaffe.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Om e-conomice-conomic er et cloud-baseret regnskabsprogram, som hjælper mere end 200.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er mere end 450 medarbejdere og er en del af Nordens førende IT gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så de har tid til fokusere på deres kerneforretning.
Vi holder til i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas selskaber i Hovedstadsområdet. Med sine 20.000 m² har vores kontorbygning plads til mere end 1100 medarbejdere, og er dermed den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores hjem er et sted for viden og innovation og er med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.
I e-conomic respekterer og værdsætter vi forskelligheder, og oplever, at en divers arbejdsstyrke styrker kreativitet og innovation. e-conomic vil sikre ligebehandling og forbyder derfor enhver form for diskrimination, chikane og mobning.
Alle ansættelsesmæssige beslutninger hos e-conomic er baseret på forretningsbehov, jobkrav og individuelle kvalifikationer uden hensyntagen til køn, etnicitet, alder, religion, tro, familie- eller forældrestatus, eller enhver anden status beskyttet af love eller regler i Danmark. I e-conomic opfordrer vi derfor alle interesserede ansøgere til at søge.
#J-18808-Ljbffr
Globalconnect, København,
Visma e-conomic A/S, København,