Demo

Travl boligbutik i Højbjerg søger dygtig og selvkørende sagskoordinator, med godt overblik, god energi og godt humør

POSTED ON 4/20/2025 AVAILABLE BEFORE 6/7/2025
EDC-gruppen a/s Højbjerg, 3 Full Time

Der er så meget fart over feltet og gang i vores butik i Højbjerg at vi har valgt, at nu er tiden inde, til at vi vil have vores egen salgskoordinator i butikken. Vi har tidligere fået lavet vores før- og eftersalg ude i de øvrige butikker i Poul Erik Bech koncernen, hos vores super dygtige sagskoordinatorer her.

Til teamet på Rosenvangs Alle søger vi derfor nu en dygtig sagskoordinator, der selvstændigt kan forestå den administrative del af en dynamisk boligafdeling, herunder før- og eftersagsbehandling samt en række forskellige praktiske opgaver.

I dagligdagen kører vi tæt samarbejde med vores andre butikker, ikke mindst med vores boligbutik i Risskov, hvor du i det daglige vil have mulighed for tæt sparring med vores dygtige salgskoordinator Elizabeth.

Udover tæt sparring med Elizabeth og vores ServiceCenter vil du også i dagligdagen have tæt sparring med de øvrige salgskoordinatorer i de øvrige boligafdelinger. For os er det vigtigt, at der hele tiden er balance i din hverdag, således, at der hverken er alt for meget eller for lidt arbejde til dig som sagskoordinator. Dette klarer vi ved at udligne sagerne mellem afdelingerne, ligesom vi altid har en afdækningsplan for ferieperioderne.

Hos os lægger stor vægt på, at vores hverdag i butikken skal være god, og en hverdag hvor vi alle bidrager og bliver hørt. Vi bruger meget humor i dagligdagen og der er kort vej til et grin. Med faglighed og ordentlighed kommer vi langt, og vores overbevisning er, at arbejdsdagen bliver bedre og nemmere med god sparring og fleksibilitet fra alle sider.

For nuværende har vi brug for en salgskoordinator på 25-28 timer ugentligt med mulighed for at gå op i tid. Måtte du ønske fuld tid fra start, hører vi naturligvis også gerne fra dig.


Dine arbejdsopgaver

Som vores nye sagskoordinator skal du:

  • Indhente nødvendige dokumenter til brug for salget
  • Deltage i udarbejdelse af boligpræsentation samt udarbejdelse af annoncer
  • Forberedelse og udarbejdelse af købsaftaler med kontakt til sælger og købers rådgiver
  • Digital tinglysning af skøde
  • Afslutning af salget samt udarbejdelse af refusionsopgørelse
  • Deltagelse i lokale markedsføringsaktiviteter

Din baggrund

Vi ser gerne at du har erfaring i et tilsvarende job, eller erfaring fra et servicecenter i mæglerbranchen – alternativ erfaring fra et advokatkontor. Men vigtigst er det, at du selvstændigt kan håndtere den administrative del af en ejendomshandel fra A til Z.

Du forstår vigtigheden af at arbejde struktureret og kan have mange bolde, såvel store som små, i luften på en gang.

Du er af natur en fighter, der vil og kan få tingene til at lykkes ved en vedholdende indsats. Kendskab til Domidont og digital tinglysning vil være en fordel.


Vi tilbyder

Til gengæld kan vi tilbyde dig:

  • En fondsejet virksomhed med solidt økonomisk fundament
  • En attraktiv fast gage med tillæg af pensions- og sundhedsordning
  • Et spændende og udfordrende job i en innovativ virksomhed i vækst
  • De allerbedste udviklingsmuligheder
  • Gode kolleger såvel i afdelingen som i alle vore øvrige butikker hvor sparring er i højsædet
  • Direkte kontakt og sparring med vores ServiceCenter
  • Sociale arrangementer på tværs af afdelinger
  • Løbende relevant efteruddannelse skræddersyet til dig

Fondsejet virksomhed

EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af en almennyttig fond. Via overskuddet fra mæglervirksomheden støtter Poul Erik Bech Fonden primært foreninger, der gør en forskel for udsatte børn. Vores ønske er at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som vi er en del af. Læs mere om fonden på www.poulerikbechfonden.dk


Din ansøgning

Din ansøgning bedes sendt til os via 'Søg stillingen', som du finder her på siden. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte vores HR & Recruiting Manager Mette Hvilsom Forsbøl på mobil 2444 1808 mail mhf@edc.dk

Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.


Tiltrædelsesdato
Start hurtigst muligt
Arbejdstid
25 - 28 timer


Stillingstype
Salgskoordinator
Arbejdssted
Højbjerg, Danmark
Hjemmeside
edc.dk/hoejbjerg

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at EDC-gruppen a/s

EDC-gruppen a/s
Hired Organization Address Esbjerg, Esbjerg Full Time
Vil du være en del af et stærkt team i stor, landsdækkende mæglerkæde og være med til at styrke vores tilstedeværelse på...
EDC-gruppen a/s
Hired Organization Address Kolding, Kolding Full Time
Vi kan tilbyde praktikpladser på vores kontor i Kolding, Næstved, eller København K Ønsker du et udfordrende, lærerigt, ...
EDC-gruppen a/s
Hired Organization Address Kolding, Kolding Full Time
Har du lyst til at arbejde med regnskabsopgaver inden for ejendomsadministration, og vil du arbejde sammen med nogle af ...
EDC-gruppen a/s
Hired Organization Address Solrød Strand, Solrød Full Time
Vi er i den positive situation, at vores nuværende afdelingsleder og partner Frank Djelert har takket ja til at bistå bo...

Not the job you're looking for? Here are some other Travl boligbutik i Højbjerg søger dygtig og selvkørende sagskoordinator, med godt overblik, god energi og godt humør jobs in the Højbjerg, 3 area that may be a better fit.