Demo

Ingeniørpraktikant til Miljø, Vej og Klima • EKJ Rådgivende Ingeniører AS

POSTED ON 4/26/2025 AVAILABLE BEFORE 5/26/2025
EKJ Rådgivende Ingeniører A/S København, Full Time

EKJ søger en praktikant til Miljø, Vej og Klima med start i september 2025
Vil du have en praktiktid fyldt med lærerige oplevelser, og vil du prøve kræfter med arbejdet som ingeniørrådgiver inden for forretningsområdet Miljø, Vej & Klima, så er det nu, at du har muligheden for at søge.
Som praktikant i vores forretningsområde for Miljø, Vej og Klima – på vores hovedkontor på Østerbro i København – kommer du til at indgå som en naturlig del af vores projektteams. Du får afprøvet dine kompetencer på virkelige projekter og dermed et godt indtryk af, hvad det vil sige at arbejde som rådgiver indenfor miljø- og klimaområdet. Du bliver en naturlig del projektholdet – om det er på byggepladsen, på kontoret eller projektkontoret, og du starter hos os i september 2025.

Lige nu arbejder vi bl.a. på renoveringen af Nationalbanken, helhedsplan for Odense Inderhavn, renovering af Top Danmark hovedsæde foruden en masse andre små og store projekter. Du vil indgå med en aktiv rolle på projekterne, hvor din indsats bidrager og gør en forskel.

Hos os vil du opleve et højt fagligt niveau og får i forbindelse med dit praktikforløb mulighed for at afprøve din viden på projekter, der kan spænde lige fra jordforureningsundersøgelser, tilsyn med jordhåndtering, vandprøvetagning, ansøgninger til myndigheder, til bæredygtighedsscreening af nye projekter og prøvetagning af forurenede bygningsmaterialer.

EN VARIERET PRAKTIKTID
Du vil indgå med en aktiv rolle på projekterne, hvor din indsats bidrager til at færdiggøre vores projekter. Hos EKJ bliver du ikke overladt til dig selv, for du vil samarbejde med den fagansvarlige for projekterne og aftale dine arbejdsopgaver. Vi lover dig en varieret praktiktid, så det matcher dine ønsker og ambitioner og vores behov. Vi har opgaver indenfor jord- og grundvandsforurening, bygningsforurening, klimasikring/regnvandshåndtering, fredninger og biodiversitet m.m.

OM DIG:

  • Du er under uddannelse til fx miljøingeniør, biolog eller lignende.
  • Du er nysgerrig og i stand til at arbejde selvstændigt.
  • Du vægter det gode samarbejde med kollegaer og øvrige samarbejdspartnere højt.
  • Du er pligtopfyldende, fleksibel og kan sige til og fra.
  • Du tager ansvar for dine egne opgaver og ønsker at være en del af holdet.
  • Du har kendskab til IT-værktøjer som Office-pakken og gerne nogle GIS-programmer.

VI TILBYDER:

  • Mange varierende opgaver og et forløb, som udvikles i samråd med dig.
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads.
  • Et tværfagligt miljø, hvor du bliver en del af holdet.
  • Mulighed for sparring og vejledning under rapportskrivning.
  • Sociale arrangementer, massageordning og en fantastisk kantine.

INTERESSERET?
Synes du, at stillingen som praktikant hos EKJ lyder som noget for dig, så tryk „Ansøg“ herunder. Vi tager løbende kandidater til samtale. Din ansøgning skal indeholde:

  • Hvilken dato du cirka gerne vil starte.
  • Hvilken forretningsområde, du søger (her Miljø) .
  • Et kort skriv om dig selv (max. en A4-side).
  • Et print af dine karakterer.
  • Dit CV.

HVEM ER EKJ?
I EKJ får vi bygherres visioner til at blive til virkelighed. Som de fagfolk vi er, bliver vi motiveret af at finde løsninger på svære og komplekse udfordringer, og vi brænder for at gøre en forskel på vores kunders projekter. Siden 1961 har vi rådgivet om opførelsen af alt fra museer og hoteller til hospitaler, boligbyggerier og laboratorier. Vi har mange års erfaring med at bevare, renovere og transformere bygninger frem for blot at rive dem ned. Det mener vi er første step mod mere bæredygtighed i byggeriet.

EKJ-koncernens cirka 300 medarbejdere er en mangfoldig flok med mange forskellige kompetencer og tilgange, der tilsammen kan løse langt de fleste opgaver. Og vi er stolte over, at vi både kan tiltrække nye ingeniørtalenter i 20’erne og fastholde de meget erfarne medarbejdere i 70’erne.

Du møder os oftere med en hjelm under armen og 3D-visualisering i baglommen end i en tilknappet konsulentuniform. På samme måde er vores omgangstone afslappet og uformel, og selv om vi har et organisationsdiagram med en direktør i toppen og en række interne ledere, så er EKJ i praksis kendetegnet ved en flad struktur, hvor råderetten følger den medarbejder, som skal løse opgaven.

Læs mere om os her på www.ekj.dk/karriere/

Ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte forretningschef Christina Lindskov, CLI@ekj.dk og mobil: 45 5126 1783.

To apply for this job please visit app.jobmatchprofile.com.

  • Afdeling
    Miljø, Vej og Klima
  • Type
    Praktikant
  • Placering
    København
  • Ansøgningsfrist
    2025-04-30

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at EKJ Rådgivende Ingeniører A/S

EKJ Rådgivende Ingeniører A/S
Hired Organization Address København, Full Time
Lige nu arbejder EKJ bl.a. med at renovere og udvide Statens Naturhistoriske Museum, hvor der bag de enorme udstillingsr...
EKJ Rådgivende Ingeniører A/S
Hired Organization Address Kolding, Full Time
Brænder du for el-projektering og vil du være en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab? Så er det dig, vi mangl...
EKJ Rådgivende Ingeniører A/S
Hired Organization Address København, Full Time
EKJ har deltaget i alle faser af byggeriet med det nye Naturhistoriske Museum ved Botanisk Have i København. I Oceansale...
EKJ Rådgivende Ingeniører A/S
Hired Organization Address København, Full Time
Er du en erfaren bygningskonstruktør med en passion for at bevare og forny bygningsarven? Har du lyst til at arbejde med...

Not the job you're looking for? Here are some other Ingeniørpraktikant til Miljø, Vej og Klima • EKJ Rådgivende Ingeniører AS jobs in the København, area that may be a better fit.