Demo

Folkekirkens Nødhjælp søger Engagementsdirektør

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 5/28/2025
Emply Denmark København, Full Time

Folkekirkens Nødhjælp søger Engagementsdirektør

Folkekirkens Nødhjælp arbejder i verdens største humanitære brændpunkter, i tæt samarbejde med 200 partnere, til gavn for 5 millioner mennesker i nød. Det kan vi ikke gøre uden et stærkt og bredt funderet engagementsarbejde i Danmark.

Vi søger en ny Engagementsdirektør, der kan sætte Folkekirkens Nødhjælps værdier og arbejde på dagsordenen hos danskerne. Som forstår og formår at skabe inspirerende handlemuligheder, så endnu flere får lyst til at være med og bakke op om vores arbejde for mennesker i nød. Og som kan bygge bro, engagere og styrke fællesskaber i Danmark – og forbinde arbejdet i verdens brændpunkter med engagementet hjemme. Det er der et stort behov for, ikke mindst i en tid præget af polarisering, ulighed og uforudsigelighed.

Engagementsafdelingen engagerer danskerne i Folkekirkens Nødhjælps arbejde gennem tid, stemme og donationer. Afdelingen er ansvarlig for at drive organisationens 111 genbrugsbutikker og 6 Wefoodbutikker, rekruttere og fastholde frivillige, varetage relationen til vores kirkelige bagland og folkelige partnere. Derudover skabe synlighed og positionere organisationen gennem kampagner og kommunikation, drive og udvikle organisationens platforme samt skaffe midler gennem fundraising blandt private og virksomheder.

Som Engagementsdirektør skal du med visioner, nysgerrighed, mod, og stærk ledelses- og handlekraft udvikle og gennemføre Folkekirkens Nødhjælps strategi for arbejdet i Danmark. Mange organisationer kæmper om taletid, bidrag og frivillige kræfter. Du skal sammen med kolleger ude og hjemme sikre, at Folkekirkens Nødhjælp fremstår tydeligt som en handlekraftig og troværdig organisation, der med udgangspunkt i et kristent menneskesyn hjælper verdens fattigste.

Du har ansvaret for, at Folkekirkens Nødhjælp fastholder sin position som en af de største, mest professionelle og kendte humanitære indsamlingsorganisationer i Danmark med et stort og mangfoldigt frivilligt engagement.

Vi ønsker en Engagementsdirektør, der bidrager aktivt til organisationens netværk og relationsopbygning og har et skarpt blik på at sikre kort såvel som langvarigt engagement fra tusindvis af donorer og frivillige.

Dine opgaver vil spænde bredt, du skal til stadighed udvikle den strategiske sammenhæng i Folkekirkens Nødhjælps mange relationer til befolkningen, både vores faste donorer, efterskoler og virksomheder. Dette gælder også dem vi møder på sociale medier, og dem vi har et tæt forhold til og arbejder sammen med i vores genbrugsbutikker i Wefood og ved vores landsindsamling.

Du skal også sikre, at vores stærke position i det danske folkelige og kirkelige landskab fortsat udvikles i tæt samarbejde med vores mange danske partnere.

Herudover skal du navigere i flere ledelsesrum og evne at sætte retning og skabe samarbejde og samskabelse på tværs af fagligheder, kompetencer og temperamenter og på tværs af ledere og medarbejdere. Du bidrager aktivt til den samlede ledelse af Folkekirkens Nødhjælp gennem Direktionen og deltager i bestyrelses- og rådsmøder.

Du løfter de mange opgaver sammen med fire mellemlederne i Engagementsafdelingen: Retail, Digital & Business Development, Fundraising & Marketing og Partnerships & Volunteering og omkring 60 dedikerede kollegaer.

Vi har et stort fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø med fokus på udvikling, nytænkning og trivsel, og det er en vigtig opgave at motivere og skabe arbejdsglæde hos vores mange frivillige.

Følgende er en liste med ønsker til professionelle kvalifikationer. Vi opfordrer alle interesserede til at søge, også kandidater der ikke dækker alle de nævnte områder:

  • Ledelse: Solid og mangeårig ledererfaring herunder også succesfuld erfaring med ledelse af ledere. Stærk forståelse for budget og økonomistyring. Erfaring med værdibaseret ledelse, forandringsledelse og organisationsudvikling, samt trivsel, diversitet og inklusion.
  • Strategi og Innovation: Stærk strategisk, analytisk og politisk tæft og evnen til at omsætte og lede strategiudvikling, innovation og sikre ejerskab, involvering samt opbakning på tværs af faggrupper, målgrupper og organisatoriske enheder.
  • Kommerciel forståelse: Kendskab til det danske fundraising-marked og gerne erfaring med planlægning og gennemførsel af indsamlingsaktiviteter og kampagner.
  • Frivillighed og civilsamfund: Erfaring fra/kendskab og interesse for stærkt værdibaserede organisationer, hvor folkelig forankring, politisk forståelse og professionalisme går hånd i hånd. Og du har måske selv været frivilligt eller arbejdet med frivillige, og kan navigere i det folkelige, kirkelige og politiske Danmark.
  • Kommunikation og netværk: Forståelse og praktisk erfaring med at ”stå på ølkassen” og formidle komplekse budskaber til mange forskellige målgrupper. Evnen til at opsøge, etablere og vedligeholde netværk på tværs af forskellige aktører og interessenter.

Personlige kvalifikationer:

  • Du leder ved at gå forrest på en åben, inkluderende og respektfuld måde.
  • Du er en stærk beslutningstager og ved, hvornår det er nødvendigt at inddrage andre i beslutningsprocessen.
  • Du holder fast i strategien, men er åben for nye idéer, nysgerrig og i stand til at drive samskabelsesprocesser.
  • Du er en stærk kommunikator, der driver vigtige dagsordener og forstår værdien af at være en god lytter.
  • Flydende dansk og engelsk i tale og skrift er et krav.
  • Dit personlige engagement inspirerer dine medarbejdere til at yde deres bedste.
  • Du kan løse konflikter og ved, hvornår det er vigtigt at søge konsensus.
  • Samtidig med at du sikrer levering af de forventede resultater, har du tillid til dine medarbejdere og uddelegerer ansvar med lethed.
  • Relevant uddannelse.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn efter kvalifikationer og forhandling.
Arbejdsstedet er København.
Tiltrædelse snarest.

Ansøgning og kontakt:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Generalsekretær Jonas Vejsager Nøddekær på tlf. 29699121 eller mail jno@dca.dk.

Venligst upload din ansøgning og CV senest den 6. april 2025 inden kl. 23:59. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores online rekrutteringssystem. Vi gør opmærksom på, at ansøgninger også vil blive vurderet af medlemmer af Folkekirkens Nødhjælps Bestyrelse. Første samtale afholdes tirsdag den 22. april 2025. Venligst oplys i din ansøgning, hvis du er forhindret i at deltage i samtale på ovenstående dato.

FKN ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, seksuel orientering, handicap, religion og etnicitet til at søge stillingen. Folkekirkens Nødhjælp udfører et anti-terror check som en del af rekrutteringsprocessen. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan bestå dette check og opretholde denne status i løbet af din ansættelse. Ved at ansøge om et job i Folkekirkens Nødhjælp accepterer du at overholde vores adfærdskodeks samt politikker for forebyggelse af seksuel udnyttelse, misbrug og chikane samt beskyttelse af børn.

Folkekirkens Nødhjælp er en af Danmarks største og mest professionelle nødhjælpsorganisationer. Vi er mere end 1.200 engagerede medarbejdere og omsatte i 2024 for cirka en milliard kroner, som hjalp mere end fem millioner mennesker i verdens brændpunkter. Vores genbrugs- og Wefoodbutikker samt vores årlige landsindsamling bidrager med et solidt folkeligt engagement i Danmark. Ligesom mere end 4.300 frivillige bidrager til vores arbejde, og ca. 100.000 danskere støtter vores arbejde økonomisk.

Jonas Vejsager Nøddekær
Secretary General

Arbejdssted: København

Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3, 3.&4. sal
33152800
mail@dca.dk


#J-18808-Ljbffr

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Emply Denmark

Emply Denmark
Hired Organization Address Ringkøbing, 74 Full Time
RINGKØBNG - Trives du i rollen som projektleder, hvor du spiller en central rolle i at styre processen fra salg til leve...
Emply Denmark
Hired Organization Address Store Merløse, 43 Full Time
Pædagog til vores basisgruppe, 37 timer i Børnehuset Huset Vi søger kollega, som brænder for at arbejde med børn i udsat...
Emply Denmark
Hired Organization Address Svendborg, 89 Full Time
Brænder du for at lave god skole for børn med særlige behov, så har vi stillingen til dig! Om jobbet Vi søger en lærer m...
Emply Denmark
Hired Organization Address Aalborg, 2 Full Time
Radiografer søges til Capio Privathospitals matrikler i Aalborg Vil du være en del af et radiografteam, der skaber høj f...

Not the job you're looking for? Here are some other Folkekirkens Nødhjælp søger Engagementsdirektør jobs in the København, area that may be a better fit.

Internship Opportunity in DCA: Fighting Extreme Inequality

Folkekirkens Nødhjælp, København,