Demo

QA-softwaretester til DataHub

POSTED ON 4/26/2025 AVAILABLE BEFORE 5/26/2025
Energinet Fredericia, Full Time

I Energinet DataHub er vi i gang med at udvikle det nye DataHub-system og services, som digitalt skal understøtte den grønne omstilling af energisystemet. Derfor er det vigtigt for os
at arbejde med de nyeste teknologier og den bedste sikkerhed. Er du en detaljeorienteret softwaretester, kan du blive en del af vores udviklingsteams og QA-guild, som arbejder på
tværs af selskabet med at implementere vores teststrategi.

”Jeg lægger vægt på, at vi skaber resultater i fællesskab og spiller hinanden gode. Du bidrager med formidling og implementering af teststrategien og sikrer høj kvalitet i det udvi-lede software i teamet og på tværs af selskabet,” fortæller Senior Manager, Anette Bønding

Bliv en del af et vores produktteams, som udvikler DataHub systemet
Vi skal bygge et system, som skal bære elmarkedet ind i en grøn tidsalder, og derfor søger vi
en kollega, som har erfaring med at kvalitetssikre og teste software.

DataHub-systemet indhenter data fra elsystemet og stiller det til rådighed for elmarkedet, forbrugeren og i anonymiseret form også for forskning og lignende. Det er altså her, grund-
laget for vores databaserede udvikling af energisystemet dannes. Systemet sender milliarder
af oplysninger om elforbrug og -priser samt datakommunikation mellem aktører i det danske elmarked – og det skal det i endnu højere grad kunne leve op til i fremtiden, så man kan blive ved med at udvikle teknologier og services i elmarkedet. Det er en vigtig dagsorden, og en dagsorden under tidspres.

Vil du gå foran og sikre høj kvalitet?
Du arbejder tæt sammen med teamets udviklere og forretningskonsulent for at sikre, at produktet og applikationer har høj kvalitet. Din primære opgave er at forstå forretningslogik
og behov med henblik på at oversætte disse til testscenarier samt opdage fejl og tekniske problemer, før resultatet når brugeren. Det gør du ved at bruge din dybe forståelse af kvalitetssikring til at tage ansvar for og facilitere initiativer, der drejer sig om at:

  • Udfærdige acceptkriterier ud fra forretningslogik
  • Implementere og definere risikobaseret og automatiseret test, som dagligt afvikler end-to-end test, herunder kvalitetssikre vores koncepter både på feature og story-niveau samt definere risikoprofilen ud fra testkvadranten og herfra bygge testen op
  • Samarbejde på tværs af organisationen for at fremme best practices inden for testprocesser, herunder valg af metoder, niveauer og fremgangsmåder
  • Sikre god systemdokumentation og sætte fokus på den gode brugeroplevelse samt brugervejledning
  • I samarbejde med QA-guildet bidrage til implementering af teststrategien med initiativer til kvalitetsløft på tværs af selskabet

Erfaring som softwaretester og kendskab til agile metoder
Du har minimum 3 års erfaring som softwaretester fra en lignende rolle, hvor du har arbejdet med risikobaseret test og testautomatisering. Certificering og kurser indenfor software-testning som ISTQB mv. samt solidt kendskab til softwareudviklingslivscyklusser og agile metoder står højt på ønskelisten.

Det samme gør erfaring med test af store datamængder og databaser samt af såvel API som brugergrænseflade - men især API-test. Du har forståelse for QA-metodikker, -værktøjer og
-processer indenfor softwareudvikling. Det er er fordel, hvis du har grundlæggende tekniske færdigheder som fx scripting og SQL samt god forståelse for automatiserings-framework og erfaring med versionskontrol mv.

På det personlige plan har du solide færdigheder i kommunikation og teamwork samt motivation for at være bindeled mellem forretning og IT. Du har en god evne til at skabe overblik, gå i detaljen, dokumentere og fejlfinde – og du er entusiastisk omkring kvalitet og test. Samtidig
er du nysgerrig på at forbedre og forny, og din tilgang til opgaver er analytisk og vedholdende.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så glæder vi os til at modtage dit motiverede CV hurtigst muligt. Vi inviterer til samtale løbende, så send det til os allerede i dag. Vi holder 1. samtale online og 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Senior Manager, Anette Bønding på tlf. 5132 2159.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Datahub A/S, der er elmarkedets uvildige facilitator af konkurrence, innovation og grønne services med afsæt i Danmarks eneste nationale datasæt om forbrug og produktion. Selskabet driver og udvikler en række IT-services, herunder DataHub-systemet, Eloverblik og EnergiOprindelse.

Afdeling:

Lokation: Fredericia

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Energinet

Energinet
Hired Organization Address Fredericia, Full Time
Er du klar til at sætte strøm til din karriere og blive en central del af nogle af de mest betydningsfulde el-infrastruk...
Energinet
Hired Organization Address Fredericia, Full Time
Du bidrager til en vellykket udførelse af komplekse projekter. Vi tilbyder dig en jobmulighed i et spændende fagligt mil...
Energinet
Hired Organization Address Fredericia, Full Time
I Energinet udvider vi nu teamet Data Science & AI , så vi kan accelerere generativ AI. Som AI Developer hos os spiller ...
Energinet
Hired Organization Address Fredericia, 23 Full Time
I Energinet udvider vi nu teamet Data Science & AI , så vi kan accelerere generativ AI. Som AI Developer hos os spiller ...

Not the job you're looking for? Here are some other QA-softwaretester til DataHub jobs in the Fredericia, area that may be a better fit.

QA-softwaretester til DataHub

Energinet, Fredericia, 23

Revisor til RSM Fredericia

RSM Danmark, Fredericia, 23