Demo

El-ingeniør eller el-installatør til miljøvirksomhed

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/15/2025
Envidan Denmark Kastrup, Full Time

Drømmer du om at følge dine projekter fra start til slut? Har du lyst til at arbejde på nogle af de største og mest innovative projekter indenfor vand og energi i Danmark i øjeblikket? Og vil du have fagligt skarpe kolleger i en imødekommende virksomhed med fokus på et godt socialt fællesskab? Så læs videre her.

I Envidan får du 500 kolleger, som hovedsageligt arbejder indenfor vandets kredsløb og bringer energi og innovation ind i vores løsninger. Vi er en af landets absolut førende virksomheder på vores felt, men vi kan nå meget længere – det håber vi, at du vil være en del af!

Dine opgaver
Opgaverne giver rig mulighed for, at du kan udvikle dig, da de ligger bredt og varieret inden for vand- og energisektoren.

Du kommer blandt andet til at arbejde med at:

  • Projektere el- og SRO-anlæg, herunder dimensionering af lavspændings- og forsyningsanlæg, transformere, tavler og installationer (vi forestår ikke selv den egentlige projektering af tavler)
  • Udarbejde løsningsforslag, udbudsmaterialer, dokumentation og udføre kalkulationer
  • Varetage/deltage i byggemøder og udføre tilsyn indenfor el- og SRO
  • Varetage idriftsættelse og indkøring på renseanlæg
  • Have en kontinuerlig faglig sparring med kunder og andre samarbejdspartnere

Hvem er du?
Vi er på udkig efter en nyuddannet eller erfaren el-ingeniør eller el-installatør. Som nyuddannet sørger vi selvfølgelig for, at du får god oplæring i de relevante arbejdsområder. Hvis du kommer med erfaring, kan du hurtigt bringe den i spil i forhold til proceskendskab, el-lovgivning, standarder eller direktiver.

Som person er du fagligt stærk, og i dine projekter evner du at lægge vægt på det væsentlige. I vores team er det tilladt at sætte spørgsmålstegn ved ”plejer”. Så er du nysgerrig, initiativrig og tør sige din mening, så passer du ind hos os. Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores teknikker og processer, og vi sætter pris på dit faglige input og gensidig feedback.

Et godt arbejdsmiljø og samarbejde
Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø og et stærkt samarbejde er nøglen til succes. Du vil opleve, at vi prioriterer en sund balance mellem arbejde og fritid og giver dig friheden til at tilrettelægge din arbejdsdag efter dine behov. Vi har interesse i hinanden og skaber et socialt miljø på tværs af Envidan, hvor vi blandt andet udforsker vores smagsløg til champagnesmagning eller i vinklubben, fester til sommerfest eller deltager i vores løbe- og cykelklub.

Kom og vær med til at sætte et positivt grønt aftryk på vores verden!
Vi er hverken Danmarks eller Nordens største rådgivende ingeniørvirksomhed, men hvis man ser udelukkende på ydelser indenfor vandkredsløbet, så hører vi faktisk til blandt de største, fordi vi udelukkende beskæftiger os med vand.

Er du interesseret?
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Lars Willander (på Sjælland) på law@envidan.dk / 2194 1418 eller Jan Nielsen (i Jylland) på jni@envidan.dk / 4233 4614.

Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende, og vi lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Som rådgivende ingeniørfirma rådgiver Envidan forsyninger, kommuner og industrier om alt fra spildevand, vandforsyning og biogas til klimatilpasning, afløb og naturgenopretning. Vi leverer færdige vandværker, rense- og ressourceanlæg, genopretter vådområder og udvikler innovative softwareløsninger til forsyninger. Vi er ca. 500 medarbejdere, der arbejder med hele vandets kredsløb, og i mødet med vores kunder er bæredygtighed, vandfaglighed og digital tænkning altid omdrejningspunktet.

Vi har en flad ledelsesstruktur og kort vej til beslutninger, og så er det faglige niveau i top. Men vigtigst af alt er vi en virksomhed, der vægter det sociale fællesskab højt og insisterer på, at der skal være plads til det hele menneske.

Hvis du vil vide, hvordan Envidan behandler dine data, kan du læse det på vores hjemmeside.   

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Envidan Denmark

Envidan Denmark
Hired Organization Address Silkeborg, 80 Full Time
Drømmer du om at udvikle moderne microservices til vandbranchen og bidrage til et grønnere Danmark? Vil du arbejde med d...
Envidan Denmark
Hired Organization Address Silkeborg, 80 Full Time
Ud over fagligt skarpe kollegaer får du hos Envidan medindflydelse og et stærkt socialt sammenhold. Vi har en respektful...
Envidan Denmark
Hired Organization Address Hybridarbejde in 2800 Kongens Lyngby, Full Time
Vil du arbejde med anlægskonstruktioner og ledningsanlæg på både de mindre, og nogle af de største, og mest innovative r...
Envidan Denmark
Hired Organization Address Odense, Region of Southern Denmark Full Time
Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning. Som rådgivende ingeniørfirma rådgiver Envidan forsyninger, komm...

Not the job you're looking for? Here are some other El-ingeniør eller el-installatør til miljøvirksomhed jobs in the Kastrup, area that may be a better fit.