Demo

Erhvervsministeriets departement søger sagsbehandler til koncernsikkerhedsområdet

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/3/2025
Erhvervsministeriet Departementet 1216 København, Full Time
Har du sans for koordination? Er samarbejde og dialog vigtige dele af dit DNA? Har du interesse for den brede sikkerhedsdagsorden og lyst til at gøre en indsats for at styrke robustheden i vores koncern? Har du lyst til at arbejde med informationssikkerhed og være med til at drive vores tilsynsindsats på området?

Så er det helt sikkert dig, vi står og mangler i vores team for Sikkerhed & Styring i Erhvervsministeriet.

Om jobbet

Sikkerhed er en dagsorden i stigende fokus. Det stiller krav til vores evne til at tænke og planlægge sikkerhed. Og det stiller krav til vores vilje og evne til at styrke samarbejdet og dialogen både internt i koncernen samt på tværs af de statslige sektorer.

Vi leder lige nu efter en dygtig og samarbejdsorienteret sagsbehandler til Erhvervsministeriets departement med særligt fokus på informationssikkerhed. Vedkommende skal have lyst og gåpåmod til at tackle en sikkerhedsdagsorden i udvikling og hjælpe med at få løftet robustheden generelt på tværs af vores koncern.

Vi har konkret brug for at få styrket vores kontaktpunkt for tværministerielle indsatser på sikkerheds- og beredskabsområdet generelt og få nye kræfter, der kan påtage sig at drive departementets arbejde med informationssikkerhed.

De primære arbejdsopgaver vil være:


  • Tværgående sikkerhedskoordination . Der er på tværs af staten et stigende fokus på at øge robustheden særligt om kritisk infrastruktur. Du skal med dine kolleger i teamet være det naturlige kontaktpunkt for denne generelle sikkerhedsdagsorden, hvor Erhvervsministeriet kan have flere fagområder, styrelser og sektorer, der skal i spil.
  • Informationssikkerhedskoordinator . Departementet skal have styr på egen informationssikkerhed. Særligt skal der ske opdatering af vores ISO-dokumentation og –kontroller, ligesom departementet skal have afdækket evt. egne NIS2-indsatser. Du skal indgå i dette arbejde og evt. på sigt være den drivende kraft bag udviklingen af vores informationssikkerhedsarbejde
  • Tilsynsførende . Departementets årlige tilsyn med informationssikkerheden hos koncernens styrelser skal videreudvikles med fokus på dialog og samarbejde. Der skal skabes et arbejdsfællesskab i koncernen om generel sikkerhed, herunder informationssikkerhed og beredskabsindsatsen. Du skal med kontorchefen og øvrige kolleger kunne indgå i dette – og gerne blive den drivende kraft på området.
Om dig

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har meget gerne nogle års erfaring som sagsbehandler fra en lignende stilling eller koordinatorfunktion, gerne i staten eller en større politisk organisation. Du skal kunne medvirke til et fagligt løft af såvel den bredere sikkerhedsindsats som informationssikkerhedsområdet i dialog med vores sikkerhedsorganisation i departementet.

Derudover er du gerne:


  • En stærk generalist med interesse for (og gerne erfaring med) den bredere sikkerhedspolitiske dagsorden og informationssikkerhedsarbejde.
  • god til at skrive skarpe beslutningsoplæg til direktionen og formidle komplekse sager til kolleger,
  • serviceminded og imødekommende – du har fokus på dialog og samarbejde i opgaveløsningen,
  • selvstændig med en proaktiv tilgang til dine opgaver, hvor du tager ansvar for løsningsforslag.
Erfaring med ESDH-systemet F2 er en fordel - men ikke et krav.

Om kontoret

Du bliver en del af teamet for Sikkerhed & Styring i Erhvervsministeriets kontor for Koncernsikkerhed, Drift & IT (KDI). Kontoret består af 16 medarbejdere og varetager opgaver vedr. den bredere sikkerhed, departementets it-sikkerhed, fysisk sikkerhed/beredskab, it-systemer og –udstyr, leverandørstyring, koncernindkøb og sekretærunderstøttelse af direktionen.

Vi har fokus på at skabe en velfungerende arbejdsplads, og vi har en uformel og humoristisk omgangstone. Vi tager ansvar for opgaveløsningen – og vi løfter i flok, når det brænder på.

Vi har en velfungerende personaleforening, fitnessfaciliteter, kantine, massageordning og flere både tværgående og interne sociale arrangementer.

Om ansættelsen

Du ansættes efter gældende overenskomst.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse til klassifikationsgraden ”Hemmeligt”, samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet .

Er du interesseret?
Søg stillingen på https://em.dk/job-og-karriere/ledige-stillinger/ senest 16.april 2025 kl. 9:00. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kim Rosner Pedersen på kirope@em.dk eller 91337024.

Vi afholder første 1. og 2.samtaler i uge 17, og vi forventer at kunne besætte stillingen med start snarest muligt, senest 1. juni 2025. Vi benytter personligheds- og logiktest ifm. 2.samtalerne.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Not the job you're looking for? Here are some other Erhvervsministeriets departement søger sagsbehandler til koncernsikkerhedsområdet jobs in the 1216 København, area that may be a better fit.

Jurastuderende til Justitsministeriets departement

Justitsministeriet, 1216 København,