Demo

Er du vores nye kollega til nordisk samarbejde og partnerskaber om fødevarer, sundhed og bæredygtighed

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/5/2025
Fødevarestyrelsen, Glostrup 2600 Glostrup, Full Time
Hos Fødevarestyrelsens enhed Bæredygtig Mad og Sundhed får du en unik mulighed for at omsætte din faglighed til konkret handling. Du kommer til at spille en nøglerolle i at styrke det danske og nordiske samarbejde inden for sunde og bæredygtige fødevaresystemer. Et tæt nordisk samarbejde har aldrig været vigtigere – nu har du chancen for at gøre en forskel sammen med engagerede kolleger.

Dine primære arbejdsopgaver
Du bliver en del af Team Partnerskaber med to primære ansvarsområder: det nordiske samarbejde og arbejdet med enhedens øvrige partnerskaber. Inden for begge områder får du en sekretariatsfunktion med selvstændigt ansvar og en varieret opgaveportefølje.

Du vil arbejde tæt sammen med enhedschefen, der fungerer som formand for den nordiske arbejdsgruppe Healthy, Safe and Sustainable Diet (HSSD). Arbejdsgruppen beskæftiger sig bredt med ernæring, mad og toksikologi, og du vil være et vigtigt bindeled mellem Fødevarestyrelsen og Nordisk Ministerråd. Din rolle bliver desuden central i vores samarbejde med eksterne interessenter som Rådet for Sund Mad og Fødevarepartnerskabet, samtidig med at du bidrager til enhedens generelle opgaver.

Du kan forvente, at
  • Planlægge, koordinere og facilitere forskellige spændende nationale og nordiske projekter og møder. Herunder mødeforberedelse til mødeleder.
  • Arrangere og afholde workshops, som skaber god dialog ved fx nordiske møder samt møder i Fødevarepartnerskabet og Rådet for Sund Mad.
  • Være med til at udvikle Fødevarepartnerskabet ved at arrangere møder og skabe kontakt til fx producenter og NGO’er.
  • Bidrage med ideer og input til strategien for det nordiske samarbejde.
  • Sikre et godt samarbejde med øvrige nordiske arbejdsgrupper på området.
  • Udvikle nye partnerskaber og samarbejder, der kan fremme enhedens målsætninger.

Din hverdag vil være præget af tæt dialog med både danske og nordiske kolleger samt løbende kontakt til Nordisk Ministerråd og øvrige samarbejdspartnere. Du trives med struktur, er god til at skabe overblik og formår at styrke det nationale samarbejde og samarbejdet på tværs af landegrænser.

Vores ønsker til dig

Vi søger dig, der:
  • Har erfaring med politisk styrede organisationer og/eller internationale samarbejder – gerne med viden om det nordiske samarbejde eller det at arbejde i partnerskaber.
  • Har en lang videregående uddannelse eksempelvis Cand.scient., Cand.scient.pol. eller tilsvarende.
  • Arbejder struktureret, løsningsorienteret og er effektiv til at koordinere komplekse samarbejder.
  • Er stærk kommunikativt og evner at formidle komplekse budskaber klart og engagerende både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk. Det er en fordel, hvis du har forståelse for nordiske sprog.
  • Er fleksibel, nysgerrig og motiveret af at løse opgaver af meget forskellig karakter.
  • Trives med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde i teamet.

Om os
Vi er en enhed bestående af 21 dedikerede medarbejdere, der arbejder målrettet for at gøre det lettere for danskerne at spise sundere og mere bæredygtigt – både ude og hjemme. Med vores brede palet af fagligheder og kompetencer supplerer vi hinanden og skaber stærke, effektive løsninger. Vi er drevet af en fælles passion for den vigtige sag, vi arbejder for.

I Fødevarestyrelsen arbejder vi i teams, og vores enhed er organiseret i fire stærke samarbejdsgrupper: Anbefalingsteamet, Team Partnerskaber, Kommunikationsteamet og Team for Strukturelle Indsatser. Samarbejde og fællesskab er kernen i vores måde at arbejde på, og vi værner om en uformel og imødekommende atmosfære.

Her er der plads til både ambitiøse idéer og gode grin i hverdagen. Selvom vi har travlt og ofte jonglerer mange opgaver, gør vi det med et smil – for hos os løfter vi i flok.

Citat fra Karina, kollega i Bæredygtig Mad og Sundhed:
”Det bedste ved at være en del af BMS er at arbejde for en meningsfuld sag i en organisation, der kan gøre en forskel. Jeg værdsætter at have givtig faglig sparring i mit team samtidig med at jeg har tæt kontakt til kollegaer i hele fødevarekæden.”

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge, og du ansættes på den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række AC-organisationer.
Afhængig af din erfaring og dine kvalifikationer vil der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Hvornår skal du starte?
Vi har brug for dig fra den 1. juli 2025.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem senest den 25. april 2025 . Der vil være første samtale 13. maj 2025 og anden samtale 20. maj 2025.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte enhedschef Kirstine Hartvig Mahler på 72 27 64 39 eller sektionsleder Simon Rask 72 27 52 70 for nærmere oplysninger.

Læs mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk og om vores kostråd og anbefalinger på www.altomkost.dk.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Fødevarestyrelsen, Glostrup

Fødevarestyrelsen, Glostrup
Hired Organization Address Glostrup, Full Time
Har du lyst til at skabe brugervenlige it-løsninger, der sammen med målrettet kontrol, sikrer høj datakvalitet til gavn ...
Fødevarestyrelsen, Glostrup
Hired Organization Address 2600 Glostrup, Full Time
Vil du have en central rolle i Fødevarestyrelsens arbejde for at fremme sikre og bæredygtige fødevarer? Vil du være en d...
Fødevarestyrelsen, Glostrup
Hired Organization Address 2600 Glostrup, Full Time
Vil du sammen med dygtige kollegaer arbejde for dyrs og menneskers sundhed i et nationalt og internationalt perspektiv? ...
Fødevarestyrelsen, Glostrup
Hired Organization Address 2600 Glostrup, Full Time
Vil du være en vigtig del af Fødevarestyrelsens arbejde for sikre, sunde og bæredygtige fødevarer og en god dyrevelfærd?...

Not the job you're looking for? Here are some other Er du vores nye kollega til nordisk samarbejde og partnerskaber om fødevarer, sundhed og bæredygtighed jobs in the 2600 Glostrup, area that may be a better fit.

Er du vores nye ergoterapeut til Neurorehabilitering

Glostrup Hospital, 2600 Glostrup,