Demo

Faaborg-Midtfyn Kommune søger Social-og sundhedsassistent eller Social-og sundhedshjælper til fast stilling på Plejehjemmet Humlehaven

POSTED ON 4/25/2025 AVAILABLE BEFORE 5/19/2025
Faaborg-Midtfyn Kommune Ringe, Bornholm Full Time
Vi søger en uddannet social-og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper som har lyst, hjerte og faglighed til sammen med os, at skabe de allerbedste rammer for et godt hverdagsliv for vores beboer på Humlehaven.

Om du er nyuddannet eller har mange års erfaring i din bagage er ikke det vigtigste for os. Det vi vægter er en, som vil være en del af vores i forvejen dygtige team af medarbejdere og at du vil være med til at skabe gode og hjemlige rammer for vores beboere.

Vi tilbyder som udgangspunkt 37 timer i ren dagvagt med weekend arbejde hver 3. weekend.
Der må forventes en ekstra lørdag eller søndag på 12 uger.
Det er også muligt at kombinere med aftenvagter, hvis det ønskes.

Om Humlehaven
Humlehaven er bygget i år 2014 og er Faaborg-Midtfyn Kommunes nyeste plejehjem med plads til 44 beboere i 2 plan. Det er nemt at komme til Humlehaven fra hele Fyn, da vi ligger tæt på motorvejen. Humlehaven er et røgfrit plejehjem.
Huset summer af liv. Her er rigtig mange frivillige og aktivitetstilbud til beboerne de fleste dage i ugen.

Vi arbejder ud fra Eden Alternative Filosofien, der bygger på at skabe en hjertelig og hjemlig atmosfære i trygge omgivelser, samt fremme trivsel og velvære for den enkelte beboer og et godt hverdagsliv, der er værd at leve og herved forebygge ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.
Vi tilbyder et 3 dags undervisningsforløb i Eden Alternative

Vores værdier på Humlehaven
  • At det skal være godt, trygt og rart at være på Humlehaven.
  • At støtte beboerne i at kunne leve et værdigt liv med en høj livskvalitet og et livsindhold, der giver mulighed for glæde og trivsel i hverdagen.
  • At vi har en åben og ligeværdig dialog og lægger stor vægt på fællesskabet, hvor beboere, pårørende, venner og frivillige føler sig anerkendt og inddraget.
Vores Mission er at vi sammen skaber et sted, hvor borgere, der har behov for pleje, omsorg og støtte, kan leve, bo og følge sig hjemme

 
Vi forventer, at du
Når vi ansætter nye kolleger, er det blandt andet vigtigt for os, at du:
  • Brænder for samværet med beboerne, deres familie og alle dem, der kommer i huset
  • Har lyst til at arbejde med beboere med kroniske, fysiske og psykiske sygdomme, terminale/døende
  • Kan trives i en hverdag, hvor du skal arbejde selvstændigt, prioritere og have overblik
  • Har situationsfornemmelse, er fleksibel, initiativrig, kreativ og udviklingsorienteret
  • Har stor lyst til at samarbejde med de øvrige kolleger og gøre huset til et dejligt sted for vores elever
  • Har gode samarbejdsevner både fagligt og tværfagligt
Vi kan tilbyde
  • En introduktion med mentorordning, så du føler dig godt klædt på til jobbet
  • En arbejdsplads, hvor borgeren er i centrum hele døgnet og det tværfaglige samarbejde er i højsædet
  • Engagerede kolleger i alle aldre
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Forventet tiltrædelse den 1. juni 2025 eller efter aftale

Vil du høre mere om os, om jobbet og dine muligheder?
Vil du høre mere, skal du ikke holde dig tilbage med at kontakte plejehjemsleder Trine Storgaard på tlf. 72 53 46 94 eller mail: trisd@fmk.dk

Ansøgning
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Den skal være os i hænde senest d. 19. maj 2025 kl. 08.00
Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.

Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler forventet afholdt d. 23. maj 2025
Samtalerne finder sted på plejehjemmet Humlehaven, Humlehaven 1, Nr. Lyndelse, 5792 Årslev.
Inviteres du til samtale, skal du til samtalen medbringe kontaktoplysninger på dine referencer.

Referencer og straffeattest
I forbindelse med tilbud om ansættelse indhentes mundtlig reference fra tidligere arbejdsgiver/seneste ansættelsessted. Skriftlige referencer kan sendes sammen med ansøgningen.

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest, som indhentes ved tilbud om ansættelse. 

VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG
 

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune
Hired Organization Address Faaborg, 34 Full Time
Kom til Sydfyn, hvor vi har to nyere børnehuse og de skønneste naturområder. Vi søger en fagligt velfunderet, initiativr...
Faaborg-Midtfyn Kommune
Hired Organization Address Faaborg, Full Time
Kan du lide at sejle, er du ansvarsbevidst og kan arbejde struktureret, og har du lyst til at være med til at skabe tryg...
Faaborg-Midtfyn Kommune
Hired Organization Address Årslev, Part Time
Lundens nattevagtsteam søges vikarer, gerne med pædagogisk og/eller sundhedsfaglig uddannelse, men dette er ingen beting...
Faaborg-Midtfyn Kommune
Hired Organization Address Årslev, Holbæk Part Time
Lunden søger vikarer, gerne med pædagogisk og/eller sundhedsfaglig uddannelse, men dette er ingen betingelse. Opstart hu...

Not the job you're looking for? Here are some other Faaborg-Midtfyn Kommune søger Social-og sundhedsassistent eller Social-og sundhedshjælper til fast stilling på Plejehjemmet Humlehaven jobs in the Ringe, Bornholm area that may be a better fit.