Vil du være med til at sikre, at danske og internationale borgere kan blive gift lovligt i Danmark? Ønsker du at bruge dine juridiske kompetencer i et stærkt samarbejde på tværs af faglighed? Og ønsker du at være juridisk sparringspartner for dine kolleger?
Vi søger en jurist og håber på at høre fra dig!
Jurist til en vigtig samfundsopgave
Kontoret for Internationale ægteskaber er en specialiseret enhed, der skal sikre, at de danske ægteskabsbetingelser er opfyldt, når et internationalt par ønsker at blive viet i Danmark. Sagsbehandlerne skal sikre, at der ikke sker proformaægteskaber eller dokumentsnyd.
Vi er ca. 60 medarbejdere i Internationale ægteskaber, herunder fire jurister.
Hvad gør os unikke
Opgaverne spænder fra dokumenttjek af pas og id-kort over tjek af udenlandske skilsmisser og udarbejdelse af godkendelser til afholdelse af proforma-samtaler med de par, hvor det vurderes at være nødvendigt. Du får ansvar for at løse komplekse samfundsopgaver og forme praksis på et hastigt udviklende område
Din rolle
Som jurist indgår du i den daglige drift og behandling af ansøgningerne fra modtagelse til afslutning. Derudover vil du få en særlig rolle i den juridiske sparring med dine kolleger i eget team, herunder medansvar for den juridiske udvikling af kolleger med anden uddannelsesmæssig baggrund og for løbende at lære fra dig.
Samtidig har du ansvar for at holde dig opdateret på faglig juridisk viden og videreformidle denne. Vi koordinerer også i faste møder i juristgruppen.
Du vil desuden få mulighed for at indgå i et bredt samarbejde med nationale og internationale interessenter, netværk og samarbejdspartnere. Det kunne f.eks. være gennem deltagelse i ERFA-møder med landets kommuner eller dialogmøder med danske og udenlandske ægteskabsbureauer.
Fokus på floweffektivitet
Ud over vores daglige drift vil du også skulle være med til at drive og optimere vores processer. Vi arbejder i teams efter Lean-principper for at sikre effektivitet og kontinuerlig forbedring i vores daglige arbejde.
Du vil derfor opleve, at kontoret har stort fokus på balancen mellem kvaliteten i arbejdet og effektiviteten for borgeren gennem både floweffektivitet og forbedringsmål.
Hvad vi forventer af dig
Vi søger en jurist, der:
Du skal være uddannet cand.jur. eller erhvervsjurist og gerne have erfaring med sagsbehandling.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Kan du se dig selv som jurist hos kontoret for Internationale ægteskaber, så send os din motiverede ansøgning med CV, eksamenspapirer samt evt. anden relevant dokumentation senest den 2. maj 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 12. maj 2025.
Vi har flekstid, som kan anvendes under hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse.
Ønskes yderligere oplysninger om arbejdsopgaverne, er du meget velkommen til at henvende dig til funktionsleder Anne Lorentzen på telefon 91 33 46 86.
Du kan også læse mere om Familieretshusets arbejdsopgaver på vores hjemmeside eller medarbejderinterviewet fra afdelingen her.
Ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshuset i Odense.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC).
Om Familieretshuset
Familieretshuset arbejder for at hjælpe familier i bred forstand. Vi møder bl.a. familier og børn i skilsmisse, familier der ønsker at adoptere eller oprette værgemål, og udenlandske par, der vil giftes i Danmark. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt familie. Familieretshuset løser opgaver inden for områderne; forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navne, bidrag, faderskab, adoption og værgemål. Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.
Afdeling:
Lokation: Odense
Ansøgningsfrist: 02 May 2025
Dygtig bygningsstruktør til Aabenraa
JobTeam Byg A/S, Aabenraa, 10
Abena A/S, Aabenraa,