På Skovkildeskolerne genkender og favner vi det nuancerede billede af at være et voksende menneske med særlige udfordringer.
Brænder du også for at arbejde med elever med særlige behov og skabe læring, trivsel og livsmestring for alle børn – så har vi et spændende underviserjob.
Om Skovkildeskolerne
Skovkildeskolerne tegner Faxe kommunes specialskoleafdelinger, og skolen blev selvstændiggjort med virke fra 1. august 2022.
Skovkildeskolerne består af tre specialskoleafdelinger. Den ledige stilling er på afdelingen Pileskolen, som ligger i Førslev nær Haslev. De to andre skoleafdelinger, Birkeskolen og Egeskolen, har lokation i Haslev.
Om Pileskolen og jobbet
Pileskolen er Faxe Kommunes selvstændige skoletilbud til børn, der har brug for et meget struktureret pædagogisk undervisningsmiljø.Dagligdagen er organiseret i aldersintegrerede klasser med forudsigelighed og faste strukturer.Der lægges i undervisningen vægt på praktiske læringstilgange i form af projekt- og emnebaseret undervisning, hvor der veksles mellem klasse- og faglokaler samt udeskole-miljø.
Pileskolen varetager elever i 0. – 9. klasse, som er visiterede grundet autismespektrum vanskeligheder, ADHD-diagnose og/eller socioemotionelle vanskeligheder. Det medfører, at eleverne kan have svært ved at orientere sig i det sociale felt eller i forhold til faglige eller sociale fælles krav - og deraf ofte foretager uhensigtsmæssige valg i forhold til handlinger og adfærd. Dette kan bl.a. komme til udtryk i form af manglende impulskontrol eller kortvarigt som udadreagerende adfærd.
Eleverne har behov for et struktureret pædagogisk undervisningsmiljø. Dagligdagen organiseres med forudsigelighed og fast struktur. Der lægges i undervisningen vægt på den visuelle, sansestimulerende og sproglige støtte, og eleverne undervises på mindre hold. Undervisningen tilrettelægges efter den enkelte elevs ressourcer, udviklingstrin og særlige behov.
Hver klasse har tilknyttet en lærer eller børnehaveklasseleder og to klassepædagoger, medhjælpere eller assistenter med specialkompetence udi understøttelse af undervisningen. Det pædagogiske personale arbejder tæt sammen i tværfaglige selvstyrende teams.
Vi arbejder for og med, at eleverne udfordres inden for nærmeste udviklingszone med henblik på individuel potentialeudfoldelse.Supervision og faglig sparring i samarbejde med psykolog, familieunge konsulent, ergo-/fysioterapeut og sagsbehandlere er en fast bestanddel på skolen, hvor de har deres daglige gang.
Lokalerne er indrettet via velvalgte principper for læringsmiljøer og med visuel støtte, da der indrettes efter stillingtagen til fysiske rammer og hvordan de kan være med til at fremme børnefællesskaber og behov for individuel tilbagetrækning. Eleverne har afskærmning, hvis det skønnes nødvendigt. Skolen anvender tillige praktisk-fysiske sansestimulerende hjælpemidler.
Skoleafdelingen har egen skolebygning. Det er en mindre og hyggelig skole med egne faglokaler og gode udearealer, hvor eleverne i hverdagen ikke skal forholde sig til andre elever eller voksne end Pileskolens egne.
På Pileskolen besidder medarbejderne specialpædagogisk erfaring. Du kan derfor forvente, i samarbejde med dine kollegaer, at udvide din specialpædagogiske værktøjskasse – ligesom vi forventer, at du beriger kollegaerne med dine erfaringer og din personlige vidensbank. Vi holder hinanden ansvarlige for en høj faglighed, hvilket fordrer gode samarbejdsevner og høj arbejds-etik.
Vi arbejder kollegialt op-bakkende og tager medansvar for at løfte hinandens professionalisme – det betyder bl.a., at vi stiller situationsbestemte spørgsmål og undrer os sammen over hinandens praksisser med henblik på at blive endnu dygtigere. Skovkildeskolerne understøtter derfor løbende kompetenceudviklingsbehov.
Den ledige stilling er i indskolingen på mindre hold (ca. 5-7 elever) for 0.-1. klassetrin. Her vil derfor være behov for at arbejde med før-skole aktiviteter med henblik på at træne skoleparathed. I undervisningen arbejder vi med tydeligt fokus på virksom og visuel understøttende struktur samt positivt anvisende pædagogik.Vi forventer, at du kan og vil arbejde med motiverende individuelle mål, tydelige forventninger og guidning i dagligdagen.Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med målgruppen.
Pileskolens elever har behov for, at
Vi tilbyder
Vi tilbyder et mangesidet job med indflydelse på den faglige og pædagogiske udvikling i samspil med dygtige og imødekommende kolleger - som er klar på at hjælpe, og gerne vil udvikle i fællesskab.
Vi tilbyder en uformel, hyggelig og humoristisk samværsform, hvor vi samtaler åbent, ærligt og ordentligt.
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du vil få en betydelig indflydelse på skabelsen og organiseringen af vores nyeste skoleafdeling i Førslev - som qua elevernes behov vil være organiseret væsentligt anderledes og mere praktisk præget end en almenskole oftest er. Til daglig ledes Pileskolen af Susanne Nissen.
Tiltrædelse og arbejdstid
Fuldtidsstillingen tiltrædes med ansættelse pr. 1. juni 2025.
Ansøgningsfrist
Vi modtager din ansøgning og dit CV - gerne med kopi af uddannelsespapirer - senest tirsdag den 22. april 2025. Dagen efter tager vi kontakt med henblik på invitation til samtale.
Dato, tid og sted for ansættelsessamtaler
Vi holder samtaler fredag den 25. april 2025 i tidsrummet 8.00 -12.00 på adressen; Sofiendalsvej 42A, 4690 Haslev.
Vil du vide mere om jobbet
Kontakt afdelingsleder Susanne Nissen på telefon 51211023 eller skoleleder Tinella Svarrer på telefon 30475346 for yderligere oplysninger.
Børneattest og straffeattest uden bekymrende anmærkninger er forudsætning for ansættelse.
Skolesekretær til Skovkildeskolerne
Faxe kommune, 4690 Haslev,
Børnehaveklasseleder til Terslev skole
Faxe kommune, 4690 Haslev,