Vi søger en imødekommende, positiv og løsningsorienteret IT-supporter, der kan hjælpe vores kollegaer med at få en problemfri IT-hverdag. Hos os får du mulighed for at udvikle dine tekniske færdigheder, tage ansvar og blive en del af et team, hvor vi løfter i flok.
Dine opgaver – En varieret hverdag med fokus på brugersupport
Som en del af vores IT-supportteam bliver din vigtigste opgave at sikre, at vores kollegaer får den bedste supportoplevelse.
Dine primære opgaver vil være:
Vi arbejder løbende på at forbedre vores processer og service, og vi ser gerne, at du bidrager med idéer til at gøre vores IT-support endnu bedre!
Du vil opleve en høj grad af selvbestemmelse i forhold til hvordan du udfører opgaverne. Der vil også være god mulighed for teknisk og personlig udvikling og du vil få løbende sparring.
Om dig – Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for IT-support eller lignende og har minimum tre års erfaring. Du har en god teknisk forståelse og trives med at hjælpe brugere på alle niveauer i organisationen.
Du er kendetegnet ved, at du:
Hvad kan du forvente?
Er du klar til at blive en del af vores team? Så send din ansøgning allerede i dag!
Om afdelingen
Stillingen er forankret i afdelingen IT Security & Operations. Du bliver en del af et team på 9, som tilsammen varetager Security, Operations og Servicedesk. Teamet er en del af FDMs IT-division der består af ca. 40 medarbejdere på vores kontor i Lyngby samt to offshore-udviklingsteams. Vi arbejder med alt fra drift og infrastruktur til applikationsudvikling, digitalisering og projektledelse. IT-divisionen dækker en bred vifte af applikationer, fra medlemsrettede til underliggende forretningsapplikationer og integrationer til vores partnere.
Du bliver en del af en IT-division i vækst, hvor vi har fokus på at styrke vores rammer og processer og vi er nået langt i vores roadmap med at skifte til nye teknologier. Alt sammen for at sikre, at vi kan varetage de mange spændende digitaliseringsopgaver der ligger foran os.
På kontoret i Lyngby sidder vi fysisk sammen i åbne kontorer, der gør det nemt at vidensdele og arbejde tæt sammen på tværs af afdelingerne i IT. Vi har en løsningsorienteret tilgang til opgaverne og har en åben og uformel omgangstone, hvor humøret er højt og hvor hverdagen er præget af at vi er sat i verden for at skabe værdi.
Se video: Sådan arbejder vi med digitalisering i FDM
Er du i tvivl, om du skal søge jobbet? Søg alligevel!
Vi ansætter ikke kun efter de faglige kvalifikationer og erfaring, men i lige så høj grad efter personlige kompetencer og motivation. Så hvis du er interesseret i stillingen, men mangler enkelte faglige kompetencer eller erfaringsgrundlag, så søg alligevel stillingen. Du vil nemlig opleve gode rammer for kompetenceudvikling, når du først er ansat.
I FDM har vi desuden et blik for og en målsætning om at fremme ligestilling og mangfoldighed, fordi vi tror på, at det gør os til en bedre arbejdsplads og giver bedre resultater. Så du skal være meget velkommen til at søge en stilling hos os uagtet din etnicitet, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Vi tilbyder
I FDM bliver du en del af et mangfoldigt fagligt miljø, hvor vi alle er passionerede for vores områder og arbejder sammen om hele tiden at blive lidt bedre, til glæde for vores medlemmer og kunder. Derfor er udvikling i jobbet, videndeling og kompetenceudvikling en naturlig del af hverdagen.
Som arbejdsplads vægter vi trivsel og fleksibilitet højt, og vi måler og følger op på trivslen flere gange om året for at sikre de bedst mulige rammer for dit arbejdsliv. Vores målsætning er, at du har spændende og udviklende opgaver, som udføres i et godt samarbejde med kollegaer og leder, og at du oplever en fornuftig balance ift. dit privatliv.
Du tilbydes en lønpakke, som matcher dine kvalifikationer og erfaring, herunder pensions- og gruppelivsordning samt helbredsforsikring. Du kan se frem til 6 ugers ferie/feriefri, ligesom du vil have fri med løn grundlovsdag samt 24. og 31. december. Barslende medarbejdere har desuden 22 uger med fuld løn ifm. barsel, så du som medarbejder er økonomisk ligestillet, hvad end du skal være far eller mor.
Du får selvfølgelig også et medlemskab af FDM, ligesom du kan melde dig ind i vores personaleforening FDM Team, som løbende afholder diverse medarbejderarrangementer, og som giver adgang til vores motionsrum.
Søger du en stilling i FDM-huset, holder vi til tæt på Lyngby centrum i lyse og åbne lokaler, hvor der er mulighed for gratis parkering. Her nyder vi godt af kvalitetskaffe, og vores køkken sørger for varieret og sund mad til frokost, ligesom du kan købe morgenmad til en god pris.
Yderligere information
Vi forventer tiltrædelse snarest muligt.
Vi behandler indkomne ansøgninger løbende, og vi glæder os til forhåbentligt snart at modtage din. Du ansøger via vores digitale rekrutteringsportal, som du finder et link til her på siden.
Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Head of IT Security & Operations, Michael Møller Kristensen på tlf.: 45 27 01 24 eller mimk@fdm.dk
Om os
FDM er med 278.000 husstande som medlemmer Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation. FDM yder juridisk og teknisk bistand i sager omkring biler og trafik og varetager bilisternes interesse i trafik- og forbrugerpolitiske spørgsmål, så det er en positiv oplevelse at være bilist. FDM driver endvidere test og bilsyn, køretekniske anlæg, vejhjælp, forsikringsselskab og har rejsebureauer over hele Danmark. Vi er 300 medarbejdere fordelt på 30 adresser i hele landet. Hovedkontoret ligger i Lyngby.
FDM, 2800 Kongens Lyngby,
Studentermedhjælper til sociale medier hos FDM
FDM, 2800 Kongens Lyngby,